Komitéen for god Selskabsledelse har netop offentliggjort sin årsberetning for rigets status, når det gælder de børsnoterede selskabers overholdelse af anbefalingerne om god selskabsledelse. En granskning af resultaterne, præsenteret i årsberetningen, viser, at der er tale om et skønmaleri, hvor tolkningerne af de enkelte selskabers efterlevelse er meget overfladiske, summariske og ikke researchet særligt dybt, skriver chefredaktør Morten W. Langer i denne kommentar.
Ifølge Komitéen for god Selskabsledelse går det rigtig godt med selskabsledelsen i de børsnoterede selskaber: Komitéen konkluderer i årsrapporten, at ”danske børsnoterede selskaber har en meget høj efterlevelse af anbefalingerne.
Andelen af anbefalinger, som efterleves, udgør i år 97,9 pct. Til illustration heraf henvises til nedenstående figur 1, hvor det ses, at: 86,8 pct. af anbefalingerne efterleves, idet de følges helt med eller uden forklaring. 11,1 pct. af anbefalingerne efterleves, idet de ikke eller delvist følges, men selskaberne forklarer, hvorfor og hvordan de i stedet har indrettet sig.” Økonomisk Ugebrev konkluderede før sommerferien i den årlige ratinganalyse af governance i de 100 største selskaber rigtig nok, at det overordnede billede er i bedring, men især hos de større børsnoterede selskaber.
Vi skrev i udgaven af ØU Ledelse den 12. juni 2020, at ”den bedste halvdel af de 100 selskaber år for år præsterer en stadig højere oplysningskvalitet om deres selskabsledelse. 52 af de 100 undersøgte selskaber scorer mindst seks point ud af ti mulige. Det er fem mere end i den tilsvarende kortlægning i 2019. 39 selskaber scorer mindst syv ud af ti point, hvilket afspejler en meget høj informationskvalitet. Sidste år var tallet 33.”
Det går altså fremad, men op mod halvdelen af selskaberne halter fortsat alvorligt bagefter. Forskellene i de to tegninger, som dels Økonomisk Ugebrev, og dels komitéen (hjulpet af Erhvervsstyrelsen) præsenterer, kan forklares af flere metodeforskelle:
For det første tager ØU afsæt i ti kritiske konkrete målepunkter, hvor selskaberne typisk har udfordringer, mens komitéen tager alle anbefalinger, altså også de mange ”lette”.
For det andet tager komitéen afsæt i selskabernes egen konklusion om, at de ”lever op til” eller forklarer afvigelser fra anbefalingerne. Økonomisk Ugebrev har faktisk tjekket, om selskaberne oplyser – og efterlever – sådan, som de siger, de gør. Mange selskaber har her en meget fleksibel tolkning af, hvad de selv lever op til, i forhold til, hvad de oplyser om.
Så hvis man dykker ned under overfladen, kan man let fremstille to meget forskellige tegninger af kvaliteten af selskabsledelsen i de danske selskaber: Komitéen skriver ”det anbefales (anbefaling 3.5.1.), at evalueringsproceduren fastlægger proceduren for en vurdering af de individuelle bestyrelsesmedlemmer.
87 pct. (mod 74 pct. sidste år og 49 pct. for 2017) af selskaberne oplyser, at anbefalingen følges.” I anbefalingerne oplyses det også, at evalueringsproceduren skal oplyses. Ifølge ØU’s kortlægning kikser 34 ud af de 90 undersøgte selskaber, altså ca. 40 procent – og ikke kun 13 procent – her.
Ifølge Økonomisk Ugebrevs opgørelse oplyser 33 selskaber af de 90 største selskaber ikke om resultat af bestyrelsesevalueringen, altså knap 40 procent. Men ifølge komitéen oplyser ”74 pct. af de selskaber, der angiver, at de har en evalueringsprocedure, om de overordnede konklusioner”, og komitéen har endda flere små selskaber med i undersøgelsen.
Komitéens formand, Lars Frederiksen, som er bestyrelsesformand for Matas, er et af de selskaber, der ikke oplyser om resultat af bestyrelsesevalueringen i årsregnskab eller på hjemmeside, men formelt følger alle anbefalinger.
Til gengæld skal det retfærdigvis nævnes, at komitéens undersøgelse også afdækker nogle store huller: Komitéen skriver, at ”der i evalueringen bør indgå en vurdering af formandens ledelse af bestyrelsen. 51 pct. af selskaberne oplyser, at anbefalingen følges. Komitéen anser denne efterlevelsesprocent som værende meget lav (…). Det er derfor et opmærksomhedspunkt for komitéen det kommende år, at udviklingen fortsætter i den positive retning.”
Som læser af komitéens årsberetning ville det give et kvalitetsløft, hvis der i højere grad blev oplyst om efterlevelsesgraden på de enkelte anbefalinger, og måske især på de mest problematiske, opdelt på forskellige indekssegmenter. Og så ville det også give et klarere billede, hvis man i researchfasen ikke kun aflæste, hvad selskaberne selv siger, de gør, men også hvad de konkret oplyser om.
Morten W. Langer