Nu skal institutionelle investorer melde ud om aktivt ejerskab

Danske storinvestorer, gældende alt fra pensionskasser, banker, forsikringsselskaber og investeringsforeninger, skal nu melde ud, om de påtænker at følge de nye anbefalinger om aktivt ejerskab fra Komiteen for God Selskabsledelse. Komiteen offentliggør i december en oversigt over investorer, der har tilkendegivet, at de vil følge anbefalingerne.

Nu begynder båndet at stramme til omkring danske institutionelle investorer omkring aktivt ejerskab. Allerede i næste måned skal de melde ud, om de påtænker at følge anbefalingerne af aktivt ejerskab, som Komiteen for God Selskabsledelse udarbejdede sidste forår, og hvor der skal rapporteres første gang næste forår i forbindelse med regnskabssæsonen.

I sin netop offentliggjorte årsrapport skriver Komiteen for God Selskabsledelse, at ”komitéen vil i det kommende år følge op på Anbefalingerne om aktivt Ejerskab fra november 2016. Blandt andet vil komitéen i december 2017 – på sin hjemmeside – offentliggøre en liste med de institutionelle investorer, der har tilkendegivet, at de vil forholde sig til anbefalingerne. Der vil derudover løbende blive arbejdet med udbredelsen af anbefalingerne og set nærmere på, hvordan de enkelte selskaber konkret forholder sig til anbefalingerne.”

Meget tyder på, at langt de fleste store investorer vælger at forholde sig til anbefalinger, der jo er baseret på et følg-eller forklar princip, hvorefter man kan forklare, hvor man fraviger enkelte anbefalinger. Eksempelvis har både ATP og Lønmodtagernes Dyrtidsfond tidligere tilkendegivet over for Økonomisk Ugebrev, at man påtænker at forholde sig til anbefalinger.

Særligt er der stor opmærksomhed omkring anbefalingen om, at interessenter og presse skal kunne få oplyst, hvor de enkelte investorer stemmer på de generalforsamlinger, hvor investoren ejer aktier. Fra ATP har adm. direktør Christian Hyldahl oplyst, at interesserede vil få adgang til oplysninger om, hvordan lønmodtagerfonden har stemt på hvert enkelt dagsordenspunkt. Mens LD’s direktør Dorrit Vanglo foreløbig går efter en mere minimalistisk løsning, hvor danskere ved direkte henvendelse kan få stemmeoplysninger om enkelte generalforsamlinger. Komiteens årsberetning viser også, at de store large cap selskaber har en meget høj efterlevelse af anbefalingerne om god selskabsledelse, mens det halter noget mere for small cap selskaberne. Generelt er resultaterne i komiteens compliance undersøgelse dog præget af en meget lang elastik ved vurderingen af, om selskaberne har fulgt anbefalingerne og/eller givet meningsfulde forklaringer på en afvigelse. Undersøgelsen er også meget summarisk, og den giver ikke noget sammenhængende præcist billede af, hvor skoen særligt trykker.

Generelt viser komiteens undersøgelse en betydeligt højere efterlevelse end Økonomisk Ugebrevs seneste top 100 Governance rating. Eksempelvis er det den generelle opfattelse, at der ikke findes nogen fornuftige og rimelige forklaringer på ikke at oplyse om individuel aflønning for direktionen.

Netop på dette felt, er der fortsat ganske mange selskaber, der kikser i rapporteringen. Komiteen skriver, at ”når man ser på transparens omkring aflønning af direktionen, oplyser 75 pct. af selskaberne, at de offentliggør de individuelle direktionsmedlemmers vederlag i selskabets årsrapport. Dette ses for 80 procent af Mid Cap-selskaberne, mens det tilsvarende tal for Large Cap-selskaberne er 71 procent.”

Omkring variabel aflønning oplyses det, at ”variabelt vederlag til direktionen er mere sædvanligt i Large Cap-selskaberne, hvor det gør sig gældende for 91 pct. af selskaberne. I Mid Cap-selskaberne er det 60 pct. af selskaberne. I relation til tildeling af ekstraordinær bonus til direktionen oplyser 64 pct. af selskaberne, at de har mulighed for at tildele en ekstraordinær bonus. Undersøgelsen forholder sig ikke til, hvorvidt denne mulighed er udnyttet i praksis. Igen er det mere sædvanligt i Large Cap-selskaberne, hvor det gør sig gældende for 74 pct. af selskaberne, imod 45 pct. for Mid Cap-selskaberne.”

Også omkring individuelt honorar til bestyrelsesmedlemmer er der fortsat en mangel: Komiteen skriver, at ”65 procent af selskaberne offentliggør de individuelle bestyrelsesmedlemmers vederlag i årsrapporten. I denne sammenhæng er det mest sædvanligt i Mid Cap-selskaberne, hvor disse oplysninger er at finde for 80 pct. af selskaberne. Det samme gør sig kun gældende for 57 pct. af Large Cap-selskaberne.”