Smedegaard: Jeg kan godt håndtere dobbeltrolle om klima

Tidligere topchef i Carlsberg og i A. P. Møller-Mærsk, Nils Smedegaard Andersen, sidder i bestyrelsen i både Verdensnaturfonden WWF og i det engelske olieselskab BP. WWF vil helt udfase olie, imens BP’s klimastrategi er at fortsætte olieproduktionen og kompensere for sine CO2-udledninger. Kan Smedegaard repræsentere begge klimastrategier?

Nils Smedegaard Andersen er bestyrelsesformand for Verdensnaturfonden WWF og samtidig medlem af bestyrelsen i olieselskabet BP. Et af WWF’s officielle klimamål er ”en verden på 100 procent vedvarende energikilder” i 2050. Modsat er BP’s klimastrategi baseret på fortsat olieproduktion med reducerede CO2-emissioner fra udvinding og brug af carbon offsetting – altså kompensationer via køb af CO2-kreditter.

Smedegaard skal altså som bestyrelsesformand støtter op om WWF’s vision om 100 procent vedvarende energi, samtidig med at han forventes at arbejde for olieselskabet BP’s klimastrategi, der sigter mod at fastholde olie som energikilde.

”WWF arbejder for en fremtid uden brug af fossile brændstoffer og ønsker, at omstillingen til en fuldstændig grøn fremtid skal gå så hurtigt som muligt. WWF ønsker også, at virksomheder i energisektoren skal tage ansvar for deres kunders udledninger af CO2. BP arbejder også med at finde deres vej til en mere klimavenlig fremtid, bl.a. med investeringer i bioethanol og solenergi, men ser ikke mulighed for at tage ansvar for deres kunders udledninger. Det er helt almindeligt, at forskellige virksomheder og organisationer har forskellige mål eller vælger forskellige veje til at forfølge de samme mål,” siger Nils Smedegaard Andersen til Økonomisk Ugebrev Ledelse.

Ifølge bestyrelses- og CSR ekspert Birgitte Mogensen fra Boardmanagement.dk kunne problemstillingen give anledning til at se Anbefalingerne for Selskabsledelse efter i sømmene for om de er stærke nok i sager med mulige dilemmaer i forhold til divergerende strategiske positioner. “Det er generelt en interessant problemstilling, og kunne give anledning til, at Anbefalingerne for God Selskabsledelse burde undergå en evaluering mht. om de tager tilstrækkeligt hensyn til den udfordring, det er eller kunne komme til at være for nogle bestyrelsesmedlemmer,” siger Birgitte Mogensen.

Ifølge Nils Smedegaard Andersen er det rimeligt at balancere det praktiske bestyrelsesarbejde på baggrund af forskellige klimavisioner, så længe man ikke tilsidesætter retningslinerne for god selskabsledelse og i øvrigt vurderer, at der arbejdes mod forenelige mål.

”Organisationer, der tager bæredygtige beslutninger, bliver fremtidens vindere. Men vejen til en mere bæredygtig fremtid er fyldt med dilemmaer og komplicerede valg for hver enkelt organisation. Alle skal finde deres egen vej, og de fleste er nødt til at gå pragmatisk til værks. Uanset hvor jeg deltager i beslutningsprocesserne, stræber jeg efter at finde den bedst mulige balance for den pågældende organisation, ligesom jeg selvfølgelig altid følger reglerne for god governance”, siger Nils Smedegaard Andersen.

Birgitte Mogensen påpeger, at anbefalinger ikke bør give plads til at arbejde med direkte modstridende visioner. ”At sikre værdiskabelse i selskabet kan også være at sikre den langsigtede værdiskabelse, hvor et selskab skal omformes og helt redefineres i dets forretningsmodel. I sådan situation kan det være ok både at deltage i en bestyrelse, der arbejder med salg af produkter baseret på fossile brændsler og samtidig være med i en NGO-bestyrelse for en bæredygtig udvikling. Men hvis førstnævnte ikke arbejder for og med – men derimod imod en omstilling – kan jeg godt se et dilemma – som ikke bør kunne dækkes ind af ordlyden i anbefalingerne for god selskabsledelse sådan som de er udformet i dag,” siger Birgitte Mogensen.

Ifølge Smedegaard er der brug for samarbejde på tværs af overbevisninger, men han anerkender også, at det kan udløse habilitetsproblemer. ”Virksomheder og NGO’er er nødt til at arbejde sammen. Men der må selvfølgelig ikke være habilitetsproblemer, når disse emner tages op. Derfor følger jeg reglerne for god fonds- og virksomhedsledelse, der afgør, om jeg kan være en del af en beslutningsproces”, siger Nils Smedegaard Andersen.

På BP’s generalforsamling afviste bestyrelsen et aktionærforslag om at fastsætte mål for selskabets scope 3 emissioner i forhold til Parisaftalen. Scope 3 emissioner udgør over 90 procent af oliebranchens samlede CO2-udledninger og udløses, når olien forbruges. Shell er det eneste af alle olieselskaber, der har mål for scope 3 emissioner.