Spørgsmålet er topaktuelt, fordi Ambus aktiekurs dykkede tyve procent samme dag CEO Lars Marcher blev fyret om morgenen. Normalt skal topchefer flage i markedet, at de har solgt eller købt private aktier. Men det skal man ikke, efter topchefen er fratrådt. Analytikere kritiserer nu reglerne for de såkaldte insiderlister.
Dansk Aktionærforenings formand, tidligere finansanalytiker Ole Søeberg kalder det et hul i reglerne, at flagningsreglerne ikke gælder efter en topchef fratræder, fordi han altid vil sidde med vigtig viden om selskabets forhold.
Problemet med reglerne for insidere er blevet aktualiseret, efter at aktiekursen på børsnoterede Ambu dykkede 20 procent på en enkelt dag. Det skete samme dag CEO Lars Marcher blev fyret. Han ejede privat 3,8 mio. aktier i Ambu, og hvis han fik solgt alle sine aktier hurtigt samme dag, har han sparet omkring 150 mio. kr. i kurstab – i forhold til den aktuelle børskurs.
Ifølge Finanstilsynets temaundersøgelse om insiderlister skal selskaberne have to typer af insiderlister, nemlig såkaldte hændelsesbaserede insiderlister, som er knyttet til en konkret kommende begivenhed, og den permanente insiderliste, som typisk omfatter topledelsen. Eksempelvis adm. direktører, der under ansættelsen typisk er på den såkaldte permanente insiderliste, skal ikke længere være på denne liste umiddelbart efter fratræden.
Det ændrer dog ikke ved, at den tidligere CEO kan være insider. Men med mindre den afgåede CEO flyttes til den hændelsesbaserede insiderliste, er det op til personen selv at vurdere, om han har insiderviden. Tidligere topchefer vil under alle omstændigheder ikke længere være underlagt flagningspligten ved køb og salg af private aktier i selskabet.
Formanden for Dansk Aktionærforening Ole Søeberg siger til Økonomisk Ugebrev, at han opfatter det som et hul i loven. ”Et medlem af C-suite der forlader en virksomhed har været på permanent insiderliste i lang tid, og den viden ophører jo ikke fra den ene dag til den anden. Jeg undrer mig over, at der ikke er opmærksomhed om den asymmetri, det giver i informationen til markedet. I tilfældet med Ambu ved ex-CEO jo udmærket godt validiteten af de forecast, der er lavet samt hvor præcise de er. Men det er næppe noget, der bliver opfattet som ulovlig insiderviden.”
Videre siger Ole Søeberg: ”Det har uden tvivl værdi for andre investorers beslutningsmatrix at vide, om en højt profileret ex-CxO vælger at købe eller sælge aktier kort efter at det permanente forhold er afsluttet. Det vil være hensigtsmæssigt at justere de gældende regler, så permanente insidere, der fratræder, først fjernes helt fra insiderlisten efter en periode på fx 3 måneder eller efter næste kvartalsrapport. Det hindrer ikke personens økonomiske frihed. Og vedkommende kan jo alligevel ikke handle, hvis der er kendskab til væsentlige forhold, der kan påvirke aktiekursen.”
Fra Finanstilsynet siger kontorchef Anne Bruun: ”Efter de aktuelle regler skal medarbejderne ikke flage deres køb eller salg efter ansættelsesforholdet er ophørt. Finanstilsynet er enig i, at det kan have stor værdi for investorernes beslutning om at købe eller sælge aktier at vide, hvornår ledende medarbejder handler – også i en periode efter deres fratrædelser.” I det konkrete tilfælde med Ambu og CEO Lars Marchers fratræden den 10. maj 2019 er det uvist, om Lars Marcher faktisk har solgt ud af sine private aktier, da han ikke længere efter meddelelsen kl. 8.10 om morgenen var underlagt flagningspligt.
Økonomisk Ugebrev har spurgt Lars Marcher, om han har solgt ud af sine private aktier, og om det i givet fald skete lige efter hans fratræden. Hertil har han svaret, at han ikke har nogen kommentarer. Til gengæld svarer han på et konkret spørgsmål, at han ikke har shortet Ambu aktien: ”Det er naturligvis uomtvisteligt, at jeg kun vil Ambu og vores investorgruppe det bedste, og at jeg aldrig ville shorte Ambu aktien.” Efter meldingen om ny CEO i Ambu – og dermed Lars Marchers fyring – den 10. maj dykkede aktien 20 procent, og den efterfølgende dag ti procent. Den samlede omsætning var de to handelsdage 16 mio. aktier, svarende til knap otte procent af aktiekapitalen.
Ambu bliver for tiden belejret af en stribe shortfonde, men ifølge Finanstilsynets oversigt over shortpositioner over 0,2 procent af aktiekapitalen steg de samlede shortpositioner fra den 9. maj til den 10. maj kun med 1,2 procentpoint – fra 4,47 procent til 5,66 procent. Og den 13. maj yderligere til 6,24 procent. Intet tyder altså på, at shortfondene som samlet gruppe står bag det massive kurspres på Ambu aktien den 10. og 11. maj. Udsalg fra Lars Marcher er en mulighed, måske forstærket af den børsmægler, som i givet fald har fået til opdrag at eksekvere hans ordrer.
