Top 100 Rating: Stadig international IR kvalitet hos de 40 største

Økonomisk Ugebrevs Rating af Investor Relations 2020: Kvaliteten i de 100 største børsnoterede selskabers investor relations er for andet år i træk slækket en smule, i forhold til ratingopgørelsens ti målepunkter: Generelt er billedet, at IR kvalitet i 40 ud af de 100 undersøgte selskaber er på et internationalt niveau, mens 40 selskaber har en ringe IR kvalitet, og de resterende 20 selskaber ligger i en blød mellemgruppe. Seks selskaber scorer maksimumpoint, to flere end sidste år: Tre nye i toppen er Coloplast, Tryg og Rockwool, mens Mærsk falder ud af toplisten. Andre topscorere er Danske Bank, Lundbeck og ALK-Abelló.

Økonomisk Ugebrevs årlige rating af de 100 største selskabers Investor relations er tidligere år baseret på ti konkrete målepunkter, hvoraf de fleste er basale oplysningskrav om selskabets investor relations: Eksempelvis kontaktoplysninger til en navngiven IR ansvarlig med oplysninger på hjemmesiden med navn, telefon og e-mail. Dette relativt enkle oplysningskrav er der 59 af de 100 selskaber, der lever op til. Hovedparten af de store selskaber har denne oplysning på hjemmesiden, dog ikke selskaber som Københavns Lufthavne, Schouw & Co., ChemoMetec og en stribe mellemstore provinsbanker.

Andre målepunkter i den lette afdeling handler om oplysning på hjemmesiden om fuldstændigt referat fra generalforsamlingen (altså ikke kun det summariske referat, som skal sendes til fondsbørsen), og oplysning om stemmeafgivelse på generalforsamlingen. Nogle enkelte selskaber har på dette punkt i år fået et halvt point, fordi der på den afholdte generalforsamling på grund af corona ikke var dialog med eksterne aktionærer.

Målepunktet (nr. 6) om fuldstændigt referat opfyldes af 57 selskaber, herunder langt hovedparten af de store børsnoterede selskaber. Af de store selskaber, der ikke fremlægger fuldstændigt referat fra generalforsamlingen, er Pandora, Alm. Brand og H+H international.

Målepunktet indgår i Økonomisk Ugebrevs IR rating, fordi et fuldstændigt referat giver aktionærer, der ikke kunne deltage på generalforsamlingen, og andre investorer mulighed for at få fuld indsigt i en eventuel dialog mellem selskabets ledelse og fremmødte aktionærer, baseret på opklarende og kritiske spørgsmål.

I Økonomisk Ugebrevs IR Rating til næste år vil dette målepunkt også omfatte eventuel aktionæradgang til at se et webcast af den fulde generalforsamling på selskabets hjemmeside, også i månederne efter den afholdte generalforsamling.

Det andet målepunkt (nr. 7) handler om offentliggørelse af stemmeafgivelsen på hvert enkelt dagsordenspunkt på generalforsamlingen. Kun 28 selskaber offentliggør stemmeresultaterne på hjemmesiden. Mange selskaber forklarer, at der på den årlige generalforsamling ikke afholdes afstemninger, og at man derfor ikke har afstemningsresultater at offentliggøre. Når vi alligevel i denne rating giver disse selskaber nul point er der to forklaringer på det:

For det første modtager langt de flest selskaber fuldmagter, hvor aktionærerne har mulighed for at stemme ja, nej eller abstain (eksempelvis ved valg af bestyrelsesmedlemmer). Så selvom selskabet ikke har en fysisk afstemning på generalforsamlingen, foreligger der stemmer fra fuldmagter. Disse stemmeopgørelser kan selskabet i stedet vælge at offentliggøre.

For det andet kan praksis med ikke at stemme på generalforsamlingen godt ses som et udtryk for dårlig governance og mangel på fremme af et aktivt ejerskab, som Komiteen for god Selskabsledelse ellers lægger op til. Ret beset burde det fremgå af en anbefaling, at selskaberne opfordres til at afholde afstemninger.

Praksis i mange, især mindre, selskaber er, at dirigenten spørger ud over forsamlingen, om der er nogen der ønsker afstemning. Dermed lægges et indirekte pres på de aktionærer, som måske faktisk ønsker en afstemning. De vil ikke være til besvær.

Med dagens teknologier er det meget enkelt at opsætte et elektronisk afstemningssystem, og på den måde kan de enkelte selskaber vælge at fremme deres aktionærdemokrati. Blandt de større selskaber, som ikke offentliggør fuldstændige stemmeopgørelser, er blandt andet Novozymes, Nordea, Ambu, DS Norden, Sydbank og A.P. Møller-Mærsk.

I den kommende udgave af Økonomisk Ugebrev Ledelse gennemgår vi stemmeopgørelserne fra de 27 selskaber, som fremlægger disse oplysninger, for at afkode eventuelle utilfredsheder fra nogle af selskabets aktionærer, samt opbakningen til eventuelle eksterne aktionærforslag.

Flere af målepunkterne i Økonomisk Ugebrevs IR Rating kredser omkring analytikerdækningen af selskaberne. Mange af de mindre børsnoterede selskaber har dermed vanskeligt ved at leve op til disse oplysningskrav. Eksempelvis at der er mindre end tre analytikere, der følger selskabet, at der er en oversigt over analytikere, og at er offentliggøres investorpræsentationer på selskabets hjemmeside.

Når disse målepunkter anvendes for alle selskaber, er det fordi det i høj grad er op til selskabernes ledelser at gøre sig interessante for analytikere. I kølvandet på MiFID II har det været frygtet, at der ville være analytikerflugt i form af tyndere dækning af de danske børsnoterede selskaber. Men som det fremgår af den næste artikel i dette tema har det kun været tilfældet i meget begrænset omfang.

Der er eksempler på mellemstore selskaber, som har formået at tiltrække 2-3-4 analytikere til en løbende analysedækning. Og der er også en del selskaber, som anvender penge på at få analytikere til at udarbejde commissioned research mod betaling. Selvom analytikerne i disse tilfælde ikke er uafhængige, og da de sjældent vil indikere kritiske synspunkter, kan analyserne alligevel have betydning for investorernes forståelse af selskabets forhold og fremtidsudsigter. Eksempelvis Nordea og ABG udarbejder commissioned research, hvor der typisk står professionelle dygtige analytikere bag.

En anden IR aktivitet, som kan have betydning for aktionærernes forståelse af selskabet, er afholdelse af investormøder for private og halvprofessionelle investorer. En stribe af de mindre selskaber har større aktionærer, som godt kunne hjælpe selskabet med IR aktiviteten ved at deltage i webcastede arrangementer, hvor der stilles spørgsmål til ledelsen.

Dansk Aktionærforening afholder den slags arrangementer, hvor man efterfølgende kan se begivenheden. Den type webcast kan selskaberne også få mulighed for at lægge på deres egne hjemmesider.

En af nydannelserne over de seneste 3-4 år er oplysning om analytikernes konsensusestimater på selskabernes hjemmesider. Indsamling af analytikernes syn på det kommende regnskab er en utrolig relevant information for investorerne, fordi det giver en mere håndfast ramme for, hvad der allerede er indarbejdet af forventninger i kursdannelsen op til regnskabet. 26 store selskaber offentliggør analytikernes konsensusestimater på hjemmesiden, og 24 af dem endda op til hvert kvartalsregnskab.

NKT og Novo Nordisk lægger kun analytikernes estimater op på hjemmesiden for helårsresultatet, hvilket i ratingen kun giver et halvt point.

Flere af de store selskaber har bevidst fravalgt at lægge analytikerestimater frem offentligt, også selvom de i flere tilfælde alligevel indsamler dem. Selskaber med fravalgte estimater er blandt andet Genmab, GN Store Nord, FLSmidth, Bavarian Nordic, ISS, Zealand Pharma og Royal Unibrew. Blandt andet Rockwool har i år taget det sidste skridt mod toppen, efter selskabet nu også fremlægger analytikerestimater.

Morten W. Langer