Staten afviser enhver risiko for offentlig korruption

Over de seneste år har vi set milliardsvindel med aktieskatter, lukrative kontrakter til gode bekendte i Rigspolitiet, en it-leverandør, der hæmningsløst smører offentligt ansatte, og en del mere af samme skuffe. Alligevel afviser Moderniseringsstyrelsen i formel indberetning til OECD, at der er nogen risiko for korruption i Danmark – overhovedet.

De danskere, der sprang over optakten til landskampen tirsdag, kunne i stedet se TV2 hænge Kommunernes Landsforening (KL) ud for en række forhold, som alle kan sammenfattes under begrebet korruption og embedsmisbrug. Der blev bl.a. talt om uretmæssigt brug af organisationens midler, om mange timers juridisk assistance til en uvedkommende politikers private sager og om forsøg på at lukke munden på medarbejdere, der talte højt om disse forhold.

KL’s direktør Kristian Wendelboe har siden i et følelsesladet opslag på Facebook afvist de fleste af anklagerne, og han kan – uden at vide det – hente opbakning hos statens centrale styrelse for organisations og personaleudvikling, Moderniseringsstyrelsen.

Seks fokusområder

Styrelsen har nemlig i en indberetning til OECD, til brug for den årlige internationale rapport Government at a glance, fuldstændig afvist, at korruption overhovedet er en risiko i Danmark. Økonomisk Ugebrev har fået uformel aktindsigt i indberetningen, der har form af et årligt spørgeskema om den offentlige sektor, som alle medlemslande i OECD besvarer. I et af spørgsmålene, som blev besvaret i oktober sidste år, skal landene svare på, inden for hvilke af områderne bestikkelse, gaver, nepotisme, underslæb, modstridende interesser og svindel fra eksterne, at man inden for de tre seneste år har set den største risiko for korruption.

Moderniseringsstyrelsen svarer på Danmarks vegne, at man ikke ser nogen risiko for korruption overhovedet, på nogen af de nævnte områder. Hvad de andre OECD lande har svaret på spørgsmålene fremgår ikke af rapporten. Men Danmark er slet ikke inkluderet i det kapitel, det handler om – kapitel 7 om den offentlige sektors integritet. Det er ellers noget, Danmark i vores egen selvopfattelse er rigtigt gode til. Men OECD har tilsyneladende opgivet at finde hoved og hale i, hvad vi faktisk gør og ikke gør på dette område.

Når man læser Danmarks besvarelse, forstår man analytikerne i OECD. Mange spørgsmål er fra dansk side besvaret med andet/ved ikke. Andre besvarelser er selvmodsigende, og enkelte spørgsmål er slet ikke besvaret – som hvor ofte ledelserne i institutionerne eller eksterne revisorer kontroller de systemer, der skal afværge korruption.

I det nævnte spørgsmål, om risikoen for seks forskellige typer af korruption, synes medarbejderen i Moderniseringsstyrelsen at have vaklet et kort øjeblik i indberetningen til OECD. Under ”gaver” er der først sat kryds ved ”lav” risiko, men det er streget ud igen. Krydset i spørgeskemaet i stedet også her flyttet over til ”ingen risiko”.

Måske er det Atea sagen, der i disse uger bliver udrullet ved byretten, som medarbejderen har haft i tankerne: IT leverandøren har givet dyre gaver – rejser, middage med efterfølgende cognac til 1000 kroner pr. glas, besøg på ”saunaer” og så videre – til medarbejdere i Region Sjælland. Medarbejderne har uden blusel taget imod og endda sendt mails til Atea om, hvad de ønskede sig næste gang.

Flere sager

Men inden for de seneste tre år har man set andre sager, der på andre måder var opsigtsvækkende. Først og fremmest at en medarbejder i SKAT – i dag kendt som skatte Svend – lod et tocifret milliardbeløb i aktieudbytteskat udbetale til udenlandske svindlere, som han som minimum plejede social omgang med, og som han måske også har modtaget penge fra. Og i Rigspolitiet har en nu forhenværende medarbejder engageret konsulenter, hun kendte personligt, til store millionbeløb, uden at overholde udbudsregler eller blot specificere, hvad ydelserne skulle bestå i.

Transparency International Danmark hæfter sig i en kommentar til Økonomisk Ugebrev ved, at bundlinjen trods alt er, at der er relativt lidt korruption i Danmark, og at vores systemer til at undgå det er relativt velfungerende. ”Men alle steder, hvor der er ansatte, er der en risiko for at fristelsen bliver for stor. Derfor er det vigtigt, at vi altid er bevidste om – og siger ærligt – at der altid vil være en risiko for korruption,” udtaler organisationen.