Kære læser
I denne udgave af ØU Ledelse går vi bag om det nødlidende danske grønne hydrogenselskab Green Hydrogen Systems, som er 30 pct. ejet af ATP og staten, via statens vækstfond EIFO og en venturefond.
Tabet er over de seneste år løbet op i to milliarder kroner, og selskabets ledelse forventer nu, at der skal hentes ekstra to gange 300 mio. kr., én gang dette efterår, og én gang mere næste sommer. Det skulle gerne betyde, at selskabet kan køre frem mod en situation, hvor det kan stå på egne økonomiske ben. Måske.
Men Green Hydrogen står ikke alene. De mange andre børsnoterede grønne hydrogenselskaber i den vestlige verden lider også. Produktionsomkostningerne er for høje, og der er ikke særligt mange kunder og langt færre end forventet for blot et par år siden.
Spørgsmålet er naturligvis, om staten og lønmodtagerne med opsparing i ATP skal komme med flere penge? Risikoen er uden tvivl tårnhøj.
Meget tyder på, at de svære vilkår for Green Hydrogen er strukturel og markedsbetinget. Store investorer i den vestlige verden er i stigende grad tvivlende over for at investere i nye grønne energiteknologier.
Hvad værre er, så er de også tilbageholdende med at investere i etablerede alternative energiteknologier som vind og sol. Vestas-aktien er på det seneste sendt fem år tilbage efter et kursfald på næsten 40 pct. siden maj i år.
Som det fremgår af grafikken, er det globale clean energy indeks (grøn linje) også faldet kraftigt de seneste år, og der er en nogenlunde parallel udvikling mellem dette indeks og Vestas.
De professionelle investorer ser simpelthen ikke grønne energiprojekter som den store langsigtede guldkalv mere. Og det sker altså midt i det, der ligner en begyndende klimakrise med stigende temperaturer, hvor der i den grad er brug for mere grøn energi til at afløse sort energi. Så det er et gigantisk paradoks.
Og på den korte bane er der næppe mange andre veje, end at staterne skruer markant op for de offentlige støtteordninger til at understøtte den grønne omstilling eller begynder at opkræve CO₂-relaterede energiafgifter fra dem, der udleder mest. I hvert fald er det et vigtigt marked, der for tiden slet ikke fungerer.
Sådan ser det i hvert fald ud. Børskurserne styrtdykker, men stadig er der også stor uklarhed om, hvad der ligger forude – og hvad der driver den negative udvikling.
Eksempelvis mener et flertal af aktieanalytikere, at den aktuelle markedspris på Vestas er helt forkert. Et gennemsnit af 25 aktieanalytikere, der følger Vestas, vurderer, at Vestas’ aktier bør ligge 69 pct. højere end det aktuelle kursleje. Generelt er analytikerne også ret positive, når det gælder det kommende Q3 regnskab fra Vestas, som offentliggøres den 5. november.
God læselyst
Morten W. Langer
Chefredaktør
