Store unoterede selskaber som Danfoss, Danish Agro og Grundfos har det seneste år leveret markante CO₂-reduktioner. Danish Agros CO₂-aftryk er nedbragt fra 19 mill. ton i 2023 til 17 mill. ton i 2024, en reduktion på 11 pct. Samlet er CO₂-aftrykket for 17 store unoterede selskaber, som Økonomisk Ugebrev har undersøgt, faldet med fire pct. det seneste år. Hovedparten af selskaberne har også reduceret intensitetsaftrykket (tCO₂ pr. omsat mio. kr.), skriver redaktør Claus Strue Frederiksen om de store unoterede selskabers klimapræstationer.
17 af de største danske unoterede selskaber har samlet reduceret deres CO₂-aftryk fra 431 mill. ton i 2023 til 414 mill. ton i 2024, altså en reduktion på fire pct. Derved har de store unoterede det seneste år leveret langt bedre klimaresultater end de børsnoterede selskaber i C25. I samme periode steg C25-selskabernes CO₂-aftryk fra 140 mill. ton til 150 mill. ton, en stigning på 7 pct. – læs mere om C25-selskabernes klimaresultater her.
Særligt én virksomhed, Grundfos, bidrager til den millionstore CO₂-reduktion hos de unoterede selskaber. Fra 2023 til 2024 reducerede Grundfos sit samlede scope 1,2 og 3 CO₂-aftryk fra 125 mill. ton til 112 mill. ton, svarende til en reduktion på 11 pct.
Grundfos’ CO₂-aftryk på over 100 mill. ton forekommer umiddelbart gigantisk. Til sammenligning var Danmarks nationale CO₂-aftryk, altså det som udledes indenfor landets grænser, på 38 mill. ton. Grundfos synes altså at udlede tre gange mere end Danmark.
Her er det dog værd at bemærke, at hovedparten af Grundfos’ opgjorte CO₂-aftryk stammer fra en særlig kategori indenfor værdikædeaftrykket, nemlig scope 3 kategori 11, som omhandler CO₂-aftrykket fra brugen af solgte produkter. I bæredygtighedsrapporten oplyser Grundfos: “The category refers to the use-phase emissions from the electricity consumption of the use of products sold by Grundfos to end users during their lifetime. Lifetime is estimated to be 10 years for all products based on industrial association alignment.”
Scope 3 kategori 11 spiller ingen rolle i klimaregnskabet hos langt de fleste selskaber. Fødevarer, medicin, tøj og så videre bruger jo ikke energi hos forbrugeren, hvorved brugen af disse produkter ikke fører til udledning af CO₂. Men da Grundfos’ produkter bruger energi ude hos forbrugerne, får det selskabets klimatal til at skyde i vejret.
Det samme gælder for Danfoss, der opgør selskabets samlede CO₂-aftryk i 2024 til 124 mill. ton – 97 pct. stammer fra scope 3, kategori 11. Danfoss har det seneste år reduceret sit CO₂-aftryk med tre pct., altså knap 4 mill. ton.
Danish Agro: CO₂-reduktion skyldes lavere forretningsaktivitet
Det er ikke kun Danfoss og Grundfos, der har reduceret deres CO₂-aftryk. Tolv af de sytten unoterede selskaber, der indgår i undersøgelsen, har reduceret deres CO₂-aftryk det seneste år.
Det gælder blandt andet Danish Agro, der fra 2023 til 2024 har reduceret sit samlede CO₂-aftyk fra 19 mill. ton til 17 mill. ton, altså en reduktion på elleve pct. Årsagen til Danish Agros markante CO₂-reduktion er dog knap så opmuntrende, da den hovedsagelig skyldes mindre forretningsaktivitet.
Ann-Katrine Storgaard Friis, Head of ESG and Sustainability i Danish Agro, oplyser til Økonomisk Ugebrev, at selvom det selvfølgelig er positivt, at klimaaftrykket er faldet, så skyldes det primært lavere aktivitet grundet en skuffende høst i selskabets markedsområde.
”Fremadrettet er vores fokus at skabe reelle og varige reduktioner – gennem mere energieffektive processer, grønnere energi og et stærkere samarbejde med vores leverandører. På den måde kan vi fortsætte med at nedbringe vores klimaaftryk, også når væksten vender tilbage.”
Tre selskaber har øget CO₂-aftrykket. Det gælder blandt andet sidste års vinder af ØU Klima Rating for Unoterede, BESTSELLER. Den danske modegigants CO₂-aftryk er steget fra 2,1 mill. ton i 2023 til 2,4 mill. ton i 2024, altså en stigning på 17 pct.
Dorte Rye Olsen, Head of Sustainability i BESTSELLER, oplyser til Økonomisk Ugebrev, at BESTSELLER ligesom en del andre virksomheder oplever, at vækst i forretningen fører til stigende CO₂-aftryk.
Det seneste års stigning stammer fra indirekte udledninger – det såkaldte scope 3 som blandt andet omfatter leverandører – hvor BESTSELLER året forinden noterede et markant fald. Ifølge Dorte Rye Olsen bør tallet for indirekte udledninger dog tages med væsentlige forbehold.
”Først og fremmest skal vi være varsomme med at se udviklingen år for år, men mere betragte resultatet af en strategisk indsats over en årrække. I år er tallene blandt andet påvirket af en ny strategisk lagerallokering, som forskyder fordelingen af vores udledningstal. Samtidig får vi løbende mere retvisende og præcise data, der giver os mulighed for at beregne og opgøre vores samlede udledning mere nøjagtigt. Helt i tråd med best practice på området”, siger Dorte Rye Olsen.
Dorte Rye Olsen understreger dog, at BESTSELLER selvfølgelig er meget opmærksom på, at selskabet fortsat har en opgave foran sig med at forene vækst og klimareduktioner: ”Det kræver en systemisk indsats på flere niveauer, og vi kommer blandt andet til at fortsætte investeringerne i vedvarende energi, dekarbonisering af forsyningskæden, innovative materialer og cirkulære forretningsmodeller.”
Hovedparten af selskaberne har reduceret intensitetsaftrykket
Elleve af de sytten store unoterede selskaber, der indgår i undersøgelsen, har det seneste år sænket intensitetsaftrykket, det vil sige ton CO₂ pr. omsat million kroner.
Otte af disse selskaber har desuden sænket det absolutte CO₂-aftryk det seneste år. Det betyder, at faldet i CO₂-aftrykket hos disse selskaber ikke (alene) bunder i faldende forretningsaktiviteter. * Det gælder blandt andet REMA1000. Dagligvaregiganten har det seneste år reduceret intensitetsaftrykket fra 75 ton CO₂ pr. omsat million kroner til 61 ton, altså en reduktion på 18 pct. Samtidig har REMA1000 sænket sit absolutte CO₂-aftryk med 11 pct. fra 2 mill. i 2023 til 1,7 mill. i 2024, altså en reduktion på 11 pct.
*De otte selskaber er: Coop, Danish Crown, DSB, Hempel, Grundfos, Rambøll, REMA100 og VELUX. Af disse har alle, minus Grundfos, øget omsætningen det seneste år. Reduktionen i Grundfos’ absolutte CO₂-aftryk skyldes dog ikke udelukkende faldende omsætning, da selskabets intensitetsaftryk også er reduceret det seneste år.
