Store pengetanke skærper ejertonen i jagten på afkast

2020 og begyndelsen af 2021 har leveret tydelige signaler om, at Danmarks store private pengetanke, fonde og familiers forvaltningsselskaber nu yderligere skærper jagten på afkast. Den tidligere store tålmodighed overfor porteføljeselskabernes topledelser er afløst af et mere barskt aktivt ejerskab. De store danske pengetanke har også skærpet kravene til sig selv. Og det vil få konsekvenser for mange danske erhvervsvirksomheder, skriver fagredaktør Morten A. Sørensen i denne analyse.

Direktør Lene Skole fra Lundbeckfond Invest har nu fået opsat krævende målsætninger for de kommende år, som ikke tidligere er set i de store danske ejerfonde. Hun skal sørge for, at Lundbeckfonden frem til år 2030 omtrent fordobler sin formue fra aktuelt 64 mia. kr. til over 130 mia. kr. Det fremgår af den nye strategi, som fondens ledelse under formand Steffen Kragh har lagt i 2020.

Lundbeckfondens nye krævende ambitioner er kun et eksempel på, at de store pengetanke i 2020 og hidtil i 2021 har skærpet kravene til sig selv – og at de nye krav sendes videre til pengetankenes porteføljeselskaber. Skærpelsen kommer efter et år, hvor pengetankenes ret beskedne evne til at skabe afkast igen er blevet demonstreret.

Ikke mindst Lundbeckfond Invest er et eksempel på, at værdiskabelsen har været under pres i 2020. De store investeringer i farmaselskabet Lundbeck og serviceselskabet Falck har ikke udviklet sig positivt. En vellykket investering i pharmavirksomheden ALK-Abelló redder den samlede formue fra at falde mere end godt en procent.

Det er generelt skuffende, at pengetankenes voksende stabe af højt lønnede professionelle investeringseksperter – ultimo 2020 var der 152 ansatte i Kirkbi – leverer så moderate resultater. Det er ikke kun skuffende for pengetankenes ejere, fonde og familier. Det har også betydning for samfundet i bredere forstand, fordi pengetankene og deres syn på ledelse og afkast påvirker den lange række store og mellemstore erhvervsvirksomheder, som de har ejerandele i og indflydelse på.

På den baggrund har man da også det seneste år set, at en ny mere krævende holdning til afkast og shareholder value afløser pengetankenes tidligere tålmodighed, grænsende til langmodighed, overfor ledelser, der ikke skulle presses af kortsigtet profitmaksimering, men have ”tid til at realisere deres strategier”, som det hed fra nogle af pengetankene. De ambitiøse krav til ledelsen i Lundbeckfond Invest er kun et tegn på en ny mere afkastorienteret holdning i fonde og pengetanke. Der er flere eksempler:

– At Robert Uggla fra A.P. Møller Holding offentligt beklager sig over vanskeligheder med at finde egnede bestyrelsesmedlemmer til Danske Bank antyder også, at holdingselskabet er dybt engageret i at løse bankens forskellige ledelsesproblemer og dermed det værdisættelsesproblem, der betyder, at bankens aktiekurs – i modsætning til for eksempel Nordeas – er mere end halveret siden 2018.

A.P. Møller Holding er på flere måder gået i spidsen for den mere shareholder value-orienterede indstilling. Der er siden 2016 skabt store værdier gennem opløsningen af det gamle konglomerat, og nu fortsætter fokuseringen med de planlagte frasalg af Maersk Supply Service og Maersk Container Industry.

– I løbet af det seneste år har Kirk Kristiansen-familiens holdingselskab Kirkbi skåret igennem og udskiftet ledelserne i ISS og Nilfisk, efter at Kirkbi-ledelsen ellers ofte i fortiden har understreget sin tålmodige indstilling, og at ledelserne skulle have god tid til at udvikle virksomhederne.

– I Novo Holding-sfæren er de nye CEO’er i Novozymes og NNIT inden for godt et år blevet rekrutteret eksternt efter skuffende resultat- og aktiekursudvikling i de to selskaber. Afkasthensynet får tilsyneladende større betydning for Novo-miljøet med det hidtil så stærke hensyn til interne kandidater, virksomhedsidealer og tålmodig langsigtet ledelse.

– Lidt udenfor gruppen af familier og fonde, der diversificerer gennem holdingselskaber, har Carlsberg Fondet besluttet, at formanden for Carlsberg i fremtiden skal være en forretningsmand og ikke en professor fra fonden. Fondet signalerer dermed nu større interesse i, at der sker en aktiv kommerciel udvikling og værdiskabelse i Carlsberg end i at have tæt kontrol med bryggerikoncernen.

En del af pengetankene har konstateret, at problemerne ikke blev løst ved hjælp af tålmodighed og armslængde-principper. Det skal afkastorienteret forandring til gennem aktivt ejerskab, og fondene gennemtvinger nu mere effektivitet.