Kære læser
Vi står lige foran et nyt år med nye udfordringer, som denne gang ikke bliver mindre af uforudsigeligheden af Trumps politik som USA’s nye præsident fra medio januar 2025. Oven i de kendte vigtige strukturelle dagsordener kommer nu også spørgsmålet, hvordan Europa og europæiske virksomheder skal positionere sig i forhold til samhandelspartnerne Kina og USA.
Velkendt er det, at USA sikkert vil indføre høje toldmure i forhold til kinesisk import til USA. Hvis kinesiske virksomheder får mindre adgang til det amerikanske marked, kan de vælge at øge eksporten til Europa, hvilket vil presse europæiske virksomheder.
Det skaber en vanskelig balance mellem at sikre europæiske forbrugere lavere priser fra kinesisk import på den ene side og beskytte industrien og arbejdspladserne mod kinesisk import på den anden side.
Europas politikere står altså foran nogle svære valg: Skal man prioritere billige forbrugsvarer gennem import fra Kina, eller skal man beskytte egne industrier og arbejdspladser? Dette kræver en politisk stillingtagen, hvor der er store ulemper ved begge valg.
Kina er allerede stor leverandør af varer til Europa, herunder solpaneler og forbrugerelektronik. Men den tyske bilsektor eksporterer også en stor del af sine produkter til Kina. Det komplicerer også sagerne.
I det hele taget står Europa foran strid modvind, hvis man kigger på de store tektoniske bevægelser i erhvervslivet. Det handler først og fremmest om øget national protektionisme, geopolitiske forstyrrelser, omlægning af forsyningskæder, digitalisering og AI, og den grønne omstilling.
Disse bevægelser vil i høj grad påvirke, hvordan virksomheder allokerer kapital og tilpasser deres forretningsmodeller for at blive konkurrencedygtige. De forventede amerikanske politikændringer omkring told kan ændre de aktuelle dynamikker, og Europa risikerer at stå tilbage som en taber – altså en endnu større taber.
USA tilbyder allerede skattefordele til fabriksproduktion, projekter inden for vedvarende energi og elektrificering i USA. Det vil gøre det mere attraktivt for europæiske virksomheder at investere i USA.
Høje energiomkostninger i Europa vil oveni svække europæiske selskabers konkurrenceevne, mens amerikanske selskaber måske vil blive begunstiget af lavere energipriser efter Trumps politik om ”pump, pump!”
Tendensen mod, at europæiske virksomheder trækker produktion hjem, vil ikke nødvendigvis understøtte vores hjemmemarked. Asien og USA kan blive de foretrukne valg til nye produktionslokaliteter. Og fokus på automatisering, digitalisering og AI mangler helt klart i Europa, hvor USA allerede er kilometer foran i innovation, herunder erhvervslivets anvendelse af mulighederne i kunstig intelligens.
I Europa er der mulighed for at dyrke to styrkepositioner: For det første ved at forsøge at få del i de markant øgede offentlige investeringer i militærudstyr, der forventes. Og for det andet at udnytte mulighederne i den grønne omstilling i EU’s green deal, som dog står over for nogle massive barrierer. Anvendelse af ny mere sikker atomkraft er uafklaret, og endnu større investeringer i nye energiteknologier begynder at halte, efter at der senest har været nogle store fiaskoer.
Det er nu politikere og erhvervsleder skal træffe nogle svære valg, hvis vi i Europa skal bevare vores konkurrenceevne.
God læselyst
Morten W. Langer
Chefredaktør
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.