Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

Systematisk strategiskifte bag 2021- boom i Lego, Danfoss & Co.

Morten Sørensen

tirsdag 19. oktober 2021 kl. 14:06

Flagskibene blandt de største danske unoterede selskaber forberedte sig i 2020 på, at coronakrisen skulle afløses af vækst. Ledelserne købte stort op, satsede mere på Kina, ændrede på organisationer og topledelser. Og så investerede de storstilet i digitale løsninger og nye fysiske butikker. Det var en strategisk satsning, der foreløbig har givet imponerende gevinst, skriver fagredaktør Morten A. Sørensen i denne analyse.

De store danske ikke-børsnoterede selskaber kunne lige så lidt som andre forudse effekten af corona-pandemien. Men de indledte allerede i begyndelsen af 2020 en vækstorienteret ekspansion og en omstrukturering, som blev forstærket gennem 2020.

Danfoss. Da Danfoss den 30. januar 2020 indgik aftale om at købe Eatons hydraulikdivision, var verden så småt begyndt at høre om corona-epidemien, men meget få forudså, hvordan den i løbet af få måneder skulle få verdens-økonomien til at bremse hårdt op.

Men med opkøbet lagde Danfoss’ CEO Kim Fausing grunden til at blive meget større og til at blive den globalt førende udbyder af hydrauliske komponenter. Det er blevet en vigtig fordel for koncernen netop i august 2021, da købsprocessen endelig kunne afsluttes, og markederne er i buldrende vækst.

I første halvår 2021 – altså før Eaton blev endeligt overtaget – steg Danfoss omsætning 14 procent til 3265 mio. euro og EBIT-driftsresultatet med 63 procent til 412 mio. euro. Eaton-divisionen vil føje yderligere cirka 1,5 mia. euro til årsomsætningen.

Danfoss er blot et af adskillige eksempler på, at nogle af de store private virksomheder reagerede med nedskæringer, da corona begyndte at gøre ondt. Men at 2020 samtidig blev et år, hvor mange vækstinitiativer blev accelereret.

Grundfos. Gennem 2020 forberedte Grundfos en helt ny organisationsstruktur, der blev ført ud i livet den første januar 2021. Koncernens struktur er nu ikke længere geografisk, men delt op efter de internationale kundesegmenter for eksempel industri, byggeri og vandbehandling. Grundfos har ligesom mange andre virksomheder i disse år etableret tværgående centrale ledelser, så organisationen er blevet enklere og fladere. Det har betydet, at 400 stillinger er skåret væk samtidig med, at Grundfos alligevel var rustet til den kraftige stigning i efterspørgslen i 2021.

Samtidig opkøbte Grundfos vandbehandlingsteknologi. Da Poul Due Jensen i november efterfulgte Mads Nipper som CEO for Grundfos, var koncernen blevet slankere og mere agil og bredere funderet. Derefter kunne Grundfos i første halvår 2021 melde om en omsætningsvækst på 18,4 procent og en vækst i EBIT-driftsresultatet på 89 procent til 2 mia. kr.

Lego. De tal blev overgået af den stærkeste af de store ikke-børsnoterede, Lego, hvis omsætning i første halvår steg 46 procent til 23 mia. kr., mens driftsresultatet steg 104 procent til 8 mia. kr. Lego med CEO Niels B. Christiansen investerede i 2020 kraftigt i sit varemærke i kampagnen Rebuild the World. Legetøjskoncernen styrkede sin e-commerce, så antallet af besøg på Legos platform allerede i 2020 blev næsten fordoblet til 269 millioner.

Ikke mindst forstærkede Lego i 2020 sit fremstød i Kina, og gik imod strømmen ved at satse mere på fysisk tilstedeværelse. Her åbnede i 2020 91 af 134 nye brandede Lego-forretninger, der kom til globalt. Lego investerede også kraftigt i produktlinjer som Monkie Kid, der som den første Lego-linje er baseret på kinesisk kultur.

Bestseller. Andre af de store privatejede selskaber følger godt med. Bestseller opnåede i året 2020/21, der løb til udgangen af juli og stadig delvist var præget af pandemien, et resultat før skat på 4,6 mia. kr. – det højeste i virksomhedens historie. Omsætningen steg ni procent til 26,4 mia.kr. Bestseller fortsatte under pandemien med at prioritere innovation. Der blev udviklet nye salgskanaler med virtuelle showrooms og virtuelt salg, og koncernen med CEO Anders Holch Povlsen i spidsen har også taget en lang række andre digitale initiativer.

Lars Larsen Group. Der foreligger ikke tal for 2020/21 for Lars Larsen Group, hvis grundlægger Lars Larsen døde i 2019, og som i mindre grad end mange andre blev bremset af pandemien. Omsætningen steg i 2019/20 med 0,4 mia. euro. til 4,77 mia. euro. I oktober 2020 varslede Lars Larsen Group en investeringsoffensiv på op mod 15 mia. kr., der i de kommende år skal gå til nye aktiviteter. Jesper Lund blev i februar 2020 ny CEO for gruppen, der opretholdt investeringsprogrammet uændret gennem pandemien og investerede i 2019/20 mere end 1,6 mia. kr.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Financial Controller til HMF Group A/S
Region Midt
Finance Manager
Region Nordjylland
SUN-AIR i Billund søger en kreditorbogholder
Region Syddanmark
Finansiel controller med stærk forretningsforståelse
Region Sjælland
Udløber snart
Økonom til Almen Analyse – Landsbyggefonden
Region Hovedstaden
Udløber snart
Dansk Sygeplejeråd søger en regnskabskonsulent med digitalt mindset og med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z (barselsvikariat)
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank