Brancheforeningen Olie Gas Danmark anbefaler, at der fortsat skal udvindes olie i Nordsøen. Men beregninger bag anbefalingen flugter ikke med Parisaftalen og bygger på opskruede fremskrivninger af olieprisen samt undervurdering af markedsudviklingen i vedvarende energikilder, mener to globale tænketanke. ”Danmark risikerer at gå langt væk fra sit løfte om at være førende på klimaindsatsen,” advarer de.
Ifølge de to tænketanke Carbon Tracker og Oil Change International benytter brancheorganisationen ”Olie Gas Danmark” meget tvivlsomme finansielle argumenter for at anbefale nye tilladelse til olieudvinding i Nordsøen i den aktuelle 8. udbudsrunde.
Holdingen fra brancheorganisationen er ikke overraskende. Men også Energistyrelsens beregninger bygger på tvivlsomme finansielle antagelser. Det vurderer Carbon Tracker – en engelsk tænketank, der undersøger konsekvenserne af klimaændringer på de finansielle markeder. Samme vurdering kommer fra den amerikanske non-profit organisation Oil Change International, der arbejder for at synliggøre de reelle omkostninger i overgangen fra en fossil til en lavemissionsøkonomi.
Carbon Tracker mener, at vurderingerne helt generelt bygger på spinkle og meget optimistiske prognoser af fremtidens oliemarked. Olie Gas Danmark og Energistyrelsen tager bl.a. udgangspunkt i Det Internationale Energiagenturs (IEA) beregninger. IEA vurderer, at selv under fremskrivninger indenfor forpligtelserne i Paris-aftalen om maksimalt to grader global temperaturstigning, er der behov for at investere i nye oliefelter.
Men det betyder ikke, vurderer Carbon Tracker, at det ubetinget nødvendiggør nye godkendelser som den aktuellel 8. udbudsrunde for Nordsøen. Der er nemlig allerede i verden tildelt tilstrækkeligt med uudnyttede licenser, der kan dække efterspørgslen på olie i fremtiden.
Manglende udnyttelse af eksisterende licenser
”IEA’s Parisaftale-scenarier opererer allerede med produktion fra godkendte felter, der endnu ikke er aktiverede. Der vil dog være tale om langt mindre investeringer end antaget i vækstscenarier. Desuden indebærer det, at der ikke tildeles nye licenser. Der er meget store mængder af allerede licenserede olie- og gasprojekter, der kunne videreføres og udnyttes,” vurderer Head of Oil, Gas & Mining hos Carbon Tracker, Andrew Grant.
Olie Gas Danmark ser helt anderledes på sagen: ”Vi ser det lige omvendt. Ved at fastholde produktionen af olie og gas i Danmark – hvor der udledes meget lidt CO2 i produktionen i forhold til andre steder – fremmer vi en klimainteresse, fordi produktionen ellers flytter ud, hvor udledningerne er større. Uanset hvilke fremskrivninger, man anvender, er der behov for olie og gas i mange år endnu – også i Paris-kompatible scenarier – derfor skal ressourcerne produceres der, hvor der udledes mindst,” siger direktør Martin Næsby Fra Olie Gas Danmark.
Olie Gas Danmark er dog meget sparsomme med uddybende svar på Økonomisk Ugebrevs spørgsmål om IEA’s vurderinger af efterspørgslen på olie, der historisk set har vist at være meget optimistiske for at favorisere nye investeringer. Olie Gas Danmark henviser netop hertil i ny rapport , der argumenterer for yderligere udvinding i Nordsøen. ”IEA antog sidste år en vækst i efterspørgslen på 1,4 millioner tønder olie om dagen. Men den faktiske efterspørgsel var på 0,8 millioner tønder om dagen. IEA har en lang historie for vurderinger med fordelagtig olieog gasefterspørgsel,” siger Senior Adviser Harry Benham fra Carbon Tracker.
I en mail til Økonomisk Ugebrev skriver Olie Gas Danmark om IEA blot, at ”IEA er internationalt anerkendte tal.” De optimistiske vurderinger fra IEA ser ud til at fortsætte, mener Harry Benham: ”IEA antager nu en vækst (før coronavirus) på 1 million tønder om dagen i 2020. De tilskriver en tilbagegang i efterspørgslen i januar og februar – men arbejder stadig med meget aggressive comebacks i 3. kvartal, der endda er højere end OPEC’s vurderinger,” siger Harry Benham.
Olie Gas Danmark inddrager Energistyrelsens fremskrivninger for olieprisen for at anslå de samfundsøkonomiske tab ved et stop for udvinding af olie i Nordsøen. Men Energistyrelsen benytter beregninger fra IEA’s World Economic Outlook, der ikke er kompatibelt med Parisaftalens to-graders scenarie, men et tre- til fire-grader scenarie.
Det fremgår helt tydeligt af Energistyrelsens opgørelse (side 10) , at der benyttes IEA’s New Policies Scenario (nu omdøbt til Stated Policies Scenario). Men det er ikke kompatibelt med Paris-aftalen. Det er til gengæld IEA’s Sustainable Development Scenario (SDS), selvom Carbon Tracker også stiller sig kritisk overfor rigtigheden af udsagnet.
”I sin seneste World Energy Outlook, kommer IEA’s klimascenarie først til netto nul-udledninger i 2070. Det er 20 år for sent, baseret på den seneste klimavidenskab. Efterhånden som klimakrisen intensiveres, har IEA endnu ikke opdateret sin egen modellering for at forhindre den værste skade og guide regeringer til at opfylde den fulde ambition af deres klimaforpligtelser,” siger Senior Research Analyst fra Oil Change International, Kelly Trout, til Økonomisk Ugebrev.
Videre siger hun: ”Danmark bør kræve, at IEA leverer et centralt, 1,5-kompatibelt energiescenario i dets årlige World Energy Outlook. Danmark risikerer at gå langt væk fra sit løfte om at være førende på klimaindsatsen, hvis det læner sig op af de utilstrækkelige IEA-scenarier.”
IEA noterer da også selv langt inde i sin rapport (side 127) World Energy Oulook 2019 , at åbning af nye oliefelter stort set er uforenelig med Parisaftalens mål om 1,5 graders temperaturstigning. Stort set ingen taler i dag længere om målet om maksimalt 1,5 grader temperaturstigning, selvom det i faktisk er det som aftaleteksten tilstræber. To grader er den maksimale grænse i Paris-aftalen.
Den indarbejder IEA i sit nye Sustainable Development Scenario. Men den amerikanske non-profit organisation Oil Change International vurderer, i lighed med Carbon Tracker, at det er højst tvivlsomt om IEA’s beregninger er retvisende (se grafik).
Opskruede fremskrivninger af oliepris
Kigger man på Energistyrelsens fremskrivninger af olieprisen ligger de højt over den aktuelle kendte markedspris, der konkret kan aflæses i handlede futurekontrakter for leverancer i årene frem. Ifølge Jyske Markets er prisen, baseret på et objektivt skøn over den potentielle markedspris (Fair Value) for olieleverance i 2028, omkring 57,5 USD pr. tønde.
Hos Energistyrelsen lyder fremskrivningen på 74,01 USD pr. tønde. Energistyrelsen fremskriver altså en pris, der for 2018 er 29 procent højere, end hvad markedsprisen reelt handles til i dag. Energistyrelsens fremskrivninger er ydermere langt højere end Jyske Markets prognose baseret på den aktuelle oliepris (pr. 17. jan), der fremskrives til godt 59 dollars. Lignende tal har Økonomisk Ugebrev fået bekræftet andre steder, bl.a. fra Norges største kapitalforvalter StoreBrand.
Selv med udgangspunkt i olieprisen fra medio august – dvs. ugerne op til Energistyrelsens seneste fremskrivninger – er prisen stadig 20-30 procent over den handlede pris på olie futures helt frem til 2028.
Olie Gas Danmark anerkender selv, at Energistyrelsens tal er skruet i vejret. I Olie Gas Danmarks skøn over samfundsøkonomiske tab ved at stoppe udvindingen i Nordsøen skriver brancheorganisationen, at ”(…) hvis Energistyrelsens normale prisantagelser (læs: ikke-Parisaftale kompatibelt) benyttes, vil tabet være større.” Olie Gas Danmark anvender vi en 50/50 vægtning mellem IEA og future-prisen, men noterer sig altså, at tabet vil kunne være større.
Det ændrer dog ikke på, at IEA’s vurderinger af den fremtidige efterspørgsel, ifølge Carbon Tracker, som nævnt historisk set har været meget optimistiske, hvilket også gælder flere fremskrivninger af solenergi, som IEA konsekvent har undervurderet kapacitetsudviklingen af.
”Ethvert olie- og gasprojekt, der er givet tilladelse til i 2018-2020 (fx Exxon Guyana, BP Azerbaijan og Shell LNG Canada, etc, Red.) vil næsten helt sikkert blive bygget og begynde at producere fra 2025-2030 med 25 års levetid til for at tilbagebetale investeringen – så alle investeringer er baseret på høj efterspørgsel 2030-2055,” siger Harry Benham fra Carbon Tracker.
Endvidere er det i denne sammenhæng værd at bemærke, at IMF vurderer, at en carbon tax på 75 dollars CO2 ton er påkrævet for at reducere verdens CO2 udledninger i overensstemmelse med Paris-aftalen. En Carbon Tax er ikke indregnet i fremskrivninger, der kun indeholder kendte politiske beslutninger.
