Tema: Her er Danmarks mest kompetente bestyrelser

Indenfor de seneste ti år er erkendelsen i toppen af erhvervslivet, at den ideelle bestyrelse har forskellige fagkompetencer og ikke kun består af generalister i topledelsen. Vi har videreudviklet på vores årlige gennemgang af fagkompetencer i de 100 største børsnoterede selskaber og kårer de mest kompetente bestyrelser.

Økonomisk Ugebrev har skrevet det før, og vi skriver det gerne igen: Toppen af dansk erhvervsliv har over de seneste ti år undergået en fantastisk professionalisering, hvor de store selskabers bestyrelser fuldt ud kan konkurrere med deres internationale peers. Det skyldes ikke mindst, at bestyrelsens sammensætning er ændret fra kloner af 50- og 60-årige mænd, som enten er eller har været topchef i en stor erhvervsvirksomhed.

I dag er der fokus på, at få bestyrelsen sammensat af en vifte af relevante fagkompetencer, så bestyrelsen samlet set kan give den daglige topledelse kvalificeret sparring, herunder med- og modspil på centrale strategiske og forretningsmæssige beslutninger.

I Økonomisk Ugebrevs Rating af Bestyrelseskompetencer i de 100 største selskaber har vi opstillet en stribe relevante fagkompetencer, som de enkelte selskaber er blevet bedømt efter. Målestokken er selvfølgelig ret grovkornet, men dog en rettesnor for, om selskabet tænker i en bred vifte af fagkompetencer. Vi har målt hvert enkelt selskab efter syv forskellige kompetencer, lige fra generel topledelse, branchekompetencer, digitale kompetencer og HR kompetencer, hvor sidstnævnte dog kun indgår med en halv vægt i den samlede score.

Fem selskaber helt i toppen

Økonomisk Ugebrevs kortlægning viser, at fem ud af de 100 undersøgte selskaber ligger i top med næsthøjeste score, svarende til 8,0 ud af 8,5 mulige point. Ingen af selskaberne i toppen har HR kompetencer blandt de eksterne bestyrelsesmedlemmer. Spar Nord Bank er med i topgruppen på ranglisten, hvilket er usædvanligt, da provinsbankbestyrelserne historisk har været svage på skarpe fagkompetencer. Blandt andet ligger Alm. Brand, Salling Bank og Kreditbanken i bundgruppen blandt de 100 undersøgte selskaber.

Med i toppen ligger også DFDS, ISS, Jutlander Bank og Brdr. A&O Johansen, hvor de to sidstnævnte er overraskende outsidere, da de allerstørste selskaber normalt topper på skarpe fagkompetencer i bestyrelsen.

På de efterfølgende pladser kommer blandt andet A.P. Møller-Mærsk, der over de seneste fem år har opgraderet voldsomt på fagkompetencer i bestyrelsen, på bekostning af de tidligere generalistkompetencer indenfor topledelse. Med i topgruppen er også Carlsberg trods professordominans, Chr. Hansen og Danske Bank, hvor bestyrelsen efter hvidvasksagen har været gennem en fornyelsesproces.

Hos Spar Nord er den høje score til dels baseret på bankens egne oplysninger om de enkelte bestyrelsesmedlemmers fagkompetencer, som de oplyses i årsrapporten. Bankens bestyrelse har blandt andet to statsautoriserede revisorer med regnskabsmæssig indsigt, og den ene revisor oplyses også at have kompetencer indenfor markedsføring, hvilket virker som lidt af en tilsnigelse.

Laila Mortensen, adm. direktør i Industriens Pension, har naturlig indsigt i finansielle forhold, risikostyring, og hun oplyses også at have kompetencer indenfor IT. Bestyrelsen består endvidere af en bankuddannet erhvervsmand, og Per Nikolaj Bukh, ansat på Aalborg Universitet. Kun mangler bankens bestyrelse HR kompetencer blandt de eksternt valgte, men til gengæld er der tre medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer med HR kompetencer.

Blandt de store børsnoterede selskaber, som scorer overraskende lavt i den årlige rating af bestyrelseskompetencer, er Tryg Forsikring. Det store danske skadesforsikringsselskab får kun fire ud af maksimale 8,5 point, blandt andet fordi bestyrelsen hverken har kompetencer indenfor det IT/digitale, regnskabsindsigt eller salg/marketing. Bestyrelsen har til gengæld fagkompetencer med forsikringsindsigt, finans og generel topledelse.

Mange med branchekendskab

Overordnet viser Økonomisk Ugebrevs rating af bestyrelseskompetencer, at langt de fleste selskaber har tre centrale kompetencer, nemlig generel ledelse, branchekendskab og finans. Samtlige selskaber har generelle ledelseskompetencer, 93 procent har branchekundskaber, hvor blandt andet MT Højgaard har et vigtigt hul i kompetencepaletten, og det samme har Salling Bank, Jeudan og Brdr. Klee og G4S. Ni ud af ti selskaber har finansielle fagkompetencer i bestyrelsen, og her mangler de vigtige kompetencer blandt andet i GN Store Nord, Rockwool, Sanistål, North Media og Kreditbanken.

Endelig har 66 procent af selskaberne regnskabsmæssige kompetencer, som typisk er defineret efter en revisoruddannet person i bestyrelsen eller en med en mangeårig baggrund som økonomiansvarlig. Denne fagkompetence mangler blandt andet hos Pandora, ALK-Abelló, Ambu, GN Store Nord, SimCorp, H+H, IC Group og NNIT.

Stor udvikling i digitale kompetecer

Til gengæld er der de seneste år sket rigtig meget på fagkompetencen disciplin, der her benævnes ”IT/digitale” kompetencer. Hele 35 procent af virksomhederne har i dag bestyrelsesmedlemmer med en eller anden form for specialkompetence indenfor dette felt. I de fleste virksomheder er der en stigende erkendelse af, at man helt oppe i bestyrelsen bør have viden og indsigt om mulighederne i den digitale verden, om ikke andet på det strategiske og overordnede forretningsmæssige niveau.

Det er særligt de store virksomheder i Top 100 universet, som over de seneste 3-5 år har opgraderet med kompetencer indenfor It og det digitale. Blandt de store virksomheder er der kun mangel på IT/digitale kompetencer i selskaber som Demant (hvilket bestyrelsen her måske godt kunne have anvendt, hvis man skal være lidt perfid), Lundbeck, Novozymes, Scandinavian Tobacco, Schouw, Ambu og Jyske Bank. Alle virksomheder oplever ellers i disse år udfordringer på den digitale front, både når det gælder cybersikkerhed, nye digitale konkurrenter og muligheder i markedsføring, salg og branding på digitale platforme, hvorved det også i den strategiske udviklingsproces er blevet kritisk viden for bestyrelsen.

Sådan har vi gjort:

ØkonomiskUgebrevs rating af bestyrelseskompetencer i de 100 største børsnoterede selskaber er baseret på en gennemgang af selskabernes årsregnskaber og hjemmesider, hvor der typisk er uddybende oplysninger om de enkelte bestyrelsesmedlemmers uddannelse, erhvervskarriere og andre tillidsposter, samt specifikke oplysninger om særlige fagkompetencer. Selvom det fra Komiteen for God Selskabsledelse er en konkret anbefaling, at der oplyses om de enkelte bestyrelsesmedlemmers særlige fagkompetencer, er det ikke alle selskaber, der giver denne oplysning. I vores rating giver disse oplysninger ét point.

Den øvrige pointgivning er baseret på følgende: Selskabernes egne oplysninger om de enkelte bestyrelsesmedlemmers fagkompetencer er taget for gode varer, selvom oplysningerne ofte virker lidt gavmilde. Hvor der ikke oplyses om konkrete særlige fagkompetencer, er der taget udgangspunkt i et skøn af de enkelte medlemmers uddannelse og funktioner i erhvervskarrieren. Omkring pointgivningen er der givet point for fagkompetencer i relation til branchekendskab, generel ledelse, finans, regnskab, IT/digital, salg/ markedsføring og HR/personale. Branchekompetencer giver to point, HR kompetencer et halvt point.