Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

Tema om Q1/2025 regnskaber – Better Collective ”angribes” af finansielle udbydere i USA

Morten W. Langer

fredag 13. juni 2025 kl. 11:35

Jesper Søgaard - Better Collective
Jesper Søgaard – CEO hos Better Collective

Efter et vanskeligt andet halvår 2024 landede Q1 2025 som ledelsen og analytikerne havde forventet. Men forude tårner sig flere usikkerheder op, som kan afspore målsætningen om stort set samme driftsresultat som sidste år. Blandt andet angribes Better Collectives marked i USA af finansaktører som Robinhood, som ikke anvender samme reguleringsunivers. Chefredaktør Morten W. Langer har set nærmere på bettingformidlerens Q1-regnskab

Efter et meget vanskeligt andet halvår 2024 med en stor nedjustering viser Better Collective igen tegn på stabilisering. Men der udestår nogle store usikkerheder i år på de to vigtigste markeder i USA og Brasilien. Sidste år landede omsætningen på 371 mio. euro mod dette års forventning på 320-350 mio. euro. Altså et betydeligt fald.

Driftsoverskuddet (EBITDA) blev sidste år 113 mio. euro, og ledelsens forventning for i år lyder fortsat på 100-120 mio. euro efter besparelser på 50 mio. euro, som dog mestendels høstes de kommende kvartaler. Omsætningen dykkede i kvartalet til 83 mio. euro fra 95 mio. euro sidste år. Også driftsresultatet (EBIT) faldt kraftigt til 22 mio. euro mod 29 mio. euro samme kvartal sidste år.

For driftsresultatet skal der altså indhentes en del de næste tre kvartaler: Ledelsen oplyser i investorpræsentationen, at der i første kvartal blev hentet besparelser på ni mio. kr. ud af de forventede 50 mio. euro, og at det kører efter planen.

På selve driften var der stor spænding om det store brasilianske marked, som blev sat i stå sidste efterår på grund af ny regulering for spilmarkedet fra starten af 2025. Ifølge analytikerne leverede selskabet bedre end forventet, men ledelsen nedtoner tydeligvis optimismen. CEO Jesper Søgaard sagde på investormødet ”Der er dog stadig usikkerhed (på det brasilianske marked. Red). Fodboldsæsonen startede først i slutningen af kvartalet, og når man ser på de manglende velkomstbonusser, altså ingen tilbud der, er der en overordnet udfordring i markedet ved, at offshore-markedet stadig tilbyder bonusser.”

Han hentyder til, at velkomstbonusser under den nye regulering er forbudt. Og det er ellers en vigtig faktor, når der skal kapres nye kunder. Problemet er, at der også findes et ureguleret offshore-marked, som fortsat kan tiltrække nye kunder med velkomstbonusser.

Det kan umiddelbart svække Better Collectives konkurrenceposition på det brasilianske marked. Forventningen er dog, at myndighederne muligvis vil åbne for den slags bonusser, da offshore-markedet kan undergrave det regulerede marked.

Ledelsen oplyste, at USA-markedet blandt andet var ringere end tidligere Q1-tal, da der ikke var nogen nye statslanceringer, hvor der blev åbnet for betting, Det har der været de seneste tre år.

Nye aktører på markedet

En analytiker stillede følgende spørgsmål: ”Et par nye aktører – Kalshi, Robinhood og andre – er gået ind i det amerikanske marked med teknologiplatformen predictive markets. Hvad betyder det for dynamikken i konkurrencen i USA? Nogle af de nye aktører virker mere aggressive. Har I set nogen positive eller negative effekter i starten af Q2?”

CEO Jesper Søgaard svarede: ”Det er en meget interessant udvikling – at operatører fra det finansielle system nu træder ind i det, man kan kalde sportsforudsigelsesmarkedet (som en slags finansielle kontrakter. red). Og når man ser på kundegrundlaget, så er det i princippet det samme publikum, som vi har på alle vores brands i USA. En anden spændende ting er, at den regulatoriske ramme er tilgængelig i alle amerikanske stater – hvorimod sportsbetting kun er tilladt i lidt over halvdelen. Så vi synes, det er spændende med nye aktører i markedet. Det er tidligt, men vi tror, det kan påvirke dynamikken i markedet.”

En anden analytiker spurgte: ”I jeres rapport nævner I lavere markedsføringsaktivitet som en årsag til det langsommere kvartal. Kan I uddybe, hvordan vi skal se på det? Er det strukturelt, altså markedsmodning, eller hvordan skal det tolkes i lyset af det kommende VM i fodbold i 2026?”

Jesper Søgaard svarede: ”Vi oplevede på det amerikanske marked lav aktivitet i efteråret og et lignende billede i Q1. VM næste år vil være en væsentlig driver for konkurrence i markedet. Derudover kan der komme nye statslanceringer, og iGaming kan blive tilladt i flere stater. Vi tror, markedet vil ændre sig – både via events, regulering og nye aktører som predictive markets. Vi forventer ikke, at status quo forbliver.”

Morten W. Langer

Læs også de øvrige artikler i ugens Tema om Q1/2025 regnskaber:

DFDS i genopretning: Er bunden nu passeret?

Matas lægger op til flere opkøb

ISS tilbage i varmen: Øger investorernes tillid

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

Konsulent til at styrke den finansielle sektors bidrag til samfundets sikkerhed, kritiske infrastruktur og beredskab
Region Hovedstanden
Ambitiøs budget- og regnskabsansvarlig
Region Hovedstaden
Konsulent til Dansk Sygeplejeråds forhandlingsafdeling og Sundhedskartellets sekretariat, tidsbegrænset stilling
Region Hovedstaden
Finance Manager
Region Nordjylland
SUN-AIR i Billund søger en kreditorbogholder
Region Syddanmark
Finansiel controller med stærk forretningsforståelse
Region Sjælland
Financial Controller til HMF Group A/S
Region Midt
Udløber snart
Dygtig økonomikonsulent til økonomistyring på KU
Region Hovedstaden
Udløber snart
Processtærk konsulent til økonomi og politik på Københavns Rådhus
Region Hovedstaden
Økonomipartner til økonomisk rådgivning i Center for Ejendomme
Region Hovedstaden
Konsulent til økonomi, data og analyse hos Uddannelse København
Region Hovedstaden
Økonom til Almen Analyse – Landsbyggefonden
Region Hovedstaden
Dansk Sygeplejeråd søger en regnskabskonsulent med digitalt mindset og med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z (barselsvikariat)
Region Hovedstaden
Udløber snart
Økonomikonsulent – Nysgerrig sparringspartner med økonomisk forståelse
Region Sjælland
Udløber snart
Dygtig økonom til udvikling af økonomisk regulering af el og gas
Region Sjælland
Fagleder til finansteam til BO-VEST
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank