Få fri adgang til alle lukkede artikler på ugebrev.dk hele sommerferien:
Tilmeld dig tre udgaver gratis af aktieanalysepublikationen ØU Formue, der udkommer igen til august
Dansk erhvervslivs 100 største virksomheder leverede sidste år et bredt funderet investeringsboom. Under ét øgede de investeringerne i virksomhedsopkøb, anlægsinvesteringer og IT og software til 302 mia. kr. mod 117 mia. kr. i 2023. Hele trefjerdedele af den frie pengestrøm fra driften blev geninvesteret. I dette tema dykker vi dybere ned i tendenser i det store erhvervsliv, med fokus på vindere og tabere i cash flow fra driften, hvem der øgede mest i investeringer og opkøb, og hvordan ”overskudslikviditeten” blev anvendt. Chefredaktør Morten W. Langer har gransket tallene.
Ovenpå boomåret 2022 efter coronakrisen måtte det store danske erhvervsliv i 2023 konstatere, at cash flow fra driften dykkede knap tyve pct. – fra knap 500 mia. kr. til godt 400 mia. kr. Men fra 2023 til 2024 var der igen fremgang i generering af pengestrømme fra driften med knap 20 mia. kr.
Til gengæld var det matte 2023 også et år, hvor hovedparten af de store erhvervsvirksomheder holdt igen med investeringerne for i stedet at anvende overskudslikviditeten på udbytter til aktionærerne og simpelthen opsparing som likviditet eller tilbagebetaling af banklån.
Sidste år vendte billedet markant med hensyn til topledelsernes risikovillighed med at foretage nye investeringer og opkøb for at udvikle virksomhederne. De samlede investeringer steg med over 100 mia. kr. til 300 mia. kr. Og her har vi endda fraregnet A.P. Møller-Mærsks investeringshop på hele 80 mia. kr. – fra en indtægt fra salg af aktiver på 28 mia. kr. i 2023 til reelle nyinvesteringer på 51 mia. kr.
Den generelle historie er, at toperhvervslederne efter corona godt vidste, at der ville komme en ketchupeffekt. Men de var naturligt nok usikre på, hvad der ville komme derefter. Derfor var de tilbageholdende med at kaste sig ud i store nyinvesteringer. Sidste år viste makroøkonomien overraskende robusthed, trods mange advarsler om en ny recession efter de markant stigende renter.
Det udløste i den grad også forstærket fokus på nyinvesteringer i virksomhedsopkøb og digitalisering, kunstig intelligens og mere effektive forretningsprocesser, fra markedsføring, salg og distribution – til rapportering, markedsforståelse og produktion. Hele 70 af de 100 selskaber, der indgår i denne rating, øgede sidste år investeringerne, viser selskabernes cash flow opgørelser.
Man kommer ikke udenom Novo Nordisk, der sidste år øgede investeringerne til 129 mia. kr. mod 44 mia. kr. året før. Baseret på virksomhedsopkøb for 82 mia. kr. og andre investering i udstyr og anlæg for 47 mia. kr. Den globale medicinalvirksomhed stod derfor for en stor andel af investeringsvæksten for det samlede erhvervsliv.
Velkendt er det, at Novo Nordisk forsøger at udbygge produktionskapaciteten af vægttabsmedicin for at følge med den markant stigende globale efterspørgsel. Det lykkedes ikke synderligt godt, da medicinalfirmaet ikke kunne følge med. Og derfor måtte de amerikanske sundhedsmyndigheder midlertidigt åbne for blandt andet kinesiske kopiproducenter.
Om 2025 skriver ledelsen, at de normale nyinvesteringer vil stige ca. 50 pct. i år: ”Anlægsudgifterne forventes at udgøre ca. 65 mia. kr. i 2025, hvilket afspejler udvidelsen af den globale forsyningskæde. Investeringerne vil skabe yderligere kapacitet på tværs af forsyningskæden, herunder fremstilling af aktive farmaceutiske ingredienser (API), yderligere aseptisk produktion og færdige produktionsprocesser samt emballeringskapacitet.”
Artiklen fortsætter under grafikkerne
Mærsk var sidste år den danske virksomhed, som investerede det næststørste beløb, nemlig 52 mia. kr. Mærsk og Novo Nordisk stod med andre ord for knap halvheden af det store erhvervslivs investeringer. Mærsk skruede for alvor op for investeringerne sidste år efter at have nettosolgt aktiver i 2023 for ca. 30 mia. kr. Men sidste år blev der modsat nyinvesteret for otte mia. USD, eller ca. 60 mia. kr.
Ifølge regnskabet forventer ledelsen at nyinvestere 8-10 mia. USD, eller ca. 60-80 mia. kr., i år og næste år. Dermed ses umiddelbart større investeringer, end der generes cash fra driften i år.
Om årets investeringer oplyses, at for at ”øge aktiveffektiviteten i form af investering i nye dual-fuel-skibe samt eftermontering af vores eksisterende flåde, har Mærsk investeret 1,2 mia. USD i 2024, hvilket fuldt ud er i overensstemmelse med EU’s taksonomi under aktiviteterne 6.10 og 6.12.. Frem til 2030 forventer vi at investere yderligere USD 10,9 mia. i nye og eksisterende skibsaktiver.”
En lang række af de andre store danske erhvervsvirksomheder skruede sidste år markant op for investeringerne. Lundbeck øgede investeringerne til 15,2 mia. kr. mod 0,5 mia. kr. året før. Vestas’ investeringer steg til ti mia. kr. mod 5,8 mia. kr. i 2023. Genmab øgede fra 1,3 mia. kr. forrige år til 9,9 mia. kr. sidste år.
De markant stigende omkostninger til udviklingsprojekter fik analytikerne til at sætte Genmab-aktien markant ned, men ledelsens massive investeringer har til formål at skaffe afløsere til vigtige patentudløb de næste fem år.
Vestas næsten fordoblede investeringerne – til 10 mia. kr. mod 5,8 mia. kr. året før. Ledelsen oplyser i regnskabet, at ”De højere nettoinvesteringer var primært drevet af opgraderinger i forbindelse med produktionen af V236-15.0 MWTM offshore-platformen. Ud over kontante investeringer har Vestas investeret EUR 122 mio. i ejendomme, EUR 188 mio. i køretøjer og skibe og EUR 23 mio. i andre leasingaktiver.”
Det oplyses, at Vestas går efter at allokere kapital til investeringer og den R&D, der er nødvendig for at realisere virksomhedsstrategien, samt at foretage værdiskabende opkøb for at accelerere eller øge rentable vækstmuligheder. Der forventes nyinvesteringer på ni mia. kr. i år.
Ørsted var en af de få helt store, der reducerede investeringsomfanget markant sidste år – til 22 mia. kr. mod 35 mia. kr. sidste år. Bag disse bruttotal ligger, at energiselskabet frasolgte projekter for 5 mia. og nettosolgte egen aktier for 16 mia. kr. efter nyinvesteringer i projekter på 43 mia. kr. mod 38 mia. kr. året før. Så i realiteten viser cash flow analysen, at Ørsted øgede nyinvesteringer i projekter sidste år.
Den store danske grønne delvist statsejede energikoncern blev ellers allerede sidste år ramt af store nedskrivninger i kølvandet på vigende værdiansættelser på grønne energiprojekter efter stigende råvareomkostninger, højere renter og i nogle tilfælde lavere energisalgspriser.
Investeringsomfanget blev hen over året reduceret. I årsregnskabet blev varslet bruttoinvesteringer i år på 50-54 mia. kr. Blandt andet drevet af offshoreprojekterne Sunrise Wind, Greater Changhua 2b og 4, Revolution Wind, Hornsea 3, Baltica 2 og Borkum Riffgrund. Ørsted har i år udmeldt planer om at sælge endnu mere fra af eksisterende projekter.
Artiklen fortsætter under grafikkerne
En håndfuld store ikke-børsnoterede selskaber bidrog også til investeringsfesten i dansk erhvervsliv sidste år: Arla øgede investeringerne til 6,6 mia. kr. i 2024 mod 3,9 mia. kr. året før. Ledelsen skriver om de øgede investeringer, at ”I løbet af året investerede vi mere end 1 milliard EUR for at sikre fremtidig vækst og fastholde vores konkurrenceevne. Et af områderne er kategorien specialiserede proteinprodukter til ernærings- og sportsformål, som fortsatte med at vokse i 2024. Med Arla Foods Ingredients’ opkøb af Volac International Limiteds valleforretning og produktionsanlæg i Storbritannien har vi styrket vores position på det britiske marked og samtidig fået et netværk af nye leverandører og en markant større pulje af råvarer til vores forsyningskæde.”
Grundfos mere end fordoblede investeringerne til 4,7 mia. kr. mod 2,3 mia. kr. i 2023. Og LEGO fastholdt et højt investeringsniveau på 8,9 mia. kr.- lidt højere end året før.
Som en outsider øgede statsvirksomheden DSB investeringerne fra 1,2 mia. kr. forrige år til 6,1 mia. kr. sidste år. DSB skriver, at der investeres massivt i de nye IC5-togsæt, hvor det første ud af syv er leveret. Det oplyses, at togsættene de næste to år vil blive testet herhjemme og forskellige steder i Europa. De første togsæt ud af i alt 100 bestilte togsæt, som leveres af Alstrom, ventes i drift i starten af 2027. Til de nye togtyper bygges nye værksteder i København, Århus og Næstved.
Morten W. Langer
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
