Mens en tredjedel af topcheferne i Top 100 sidste år fik mindre i lønningsposen end året før, var der fortsat store lønstigninger til flere af de topchefer, der i forvejen tjente mest. Generelt var der pres på topcheflønningerne, fordi en stadig større andel af den samlede lønpakke er variabel. Chefredaktør Morten W. Langer gennemgår her hovedresultaterne i årets kortlægning af topdirektørlønningerne.
En lang række topchefer mærkede sidste år, at markedsvilkårene efter den boomende corona-åbning var blevet vanskeligere. A.P. Møller-Mærsks Vincent Clerc gik tre pct. ned i løn, og det gjorde LEGO’s Niels B. Christiansen også.
Andre topchefer med lavere samlet løn sidste år var Heartlands Lise Kaae med et lønfald på ni mio. kr. til 29 mio. kr., og DS Nordens Jan Rindbo med et lønfald på seks mio. kr. til 25 mio. kr.
B&O’s CEO Kristian Taër blev sat tre mio. kr. ned i løn til 19 mio. kr., og Ørsteds Mads Nipper gik fem mio. kr. ned i samlet aflønning til 18 mio. kr. efter noget af et katastrofeår på grund af nedskrivninger. Større lønfald blev også Topdanmarks Peter Hermann og Scandinavian Tobacco Groups Niels Frederiksen udsat for.
Generelt blev direktørerne i transport og shipping ramt på pengepungen af, at 2022 var et fremragende år, mens 2023 blev præget af faldende transportpriser og lavere volumener. Det påvirkede også lønningerne for DFDS og NTG, hvor Michael Larsen måtte sluge en lønnedgang på 30 pct. til 4,6 mio. Kr.
I Københavns Lufthavne er CEO Thomas Woldbye gået dramatisk ned i løn: Fra 12,3 mio. kr. i 2022 til 5,7 mio. kr. sidste år. Det oplyses i regnskabet, at han ikke var berettiget til variabel aflønning for 2023 på grund af hans opsigelse. Han fratrådte 30. september 2023.
En af de største lønstigninger tilfaldt Vestas’ Henrik Andersen, som fik en lønforhøjelse på 84 pct. Den samlede løn blev sidste år 64 mio.kr. mod 35 mio. kr. året før. Umiddelbart er stigningen overraskende, da Vestas kom ud af 2023 med underskud.
Men der var da også positive takter i årets sidste kvartaler, og analytikerne vurderer, at vindmølleproducenten er på rette vej mod at genskabe lønsomheden. Det har altså sat sig i den variable aflønning for sidste år.
Henrik Andersens samlede løn løb op i 8,5 mio. euro sidste år mod 4,6 mio. euro året før. Den faste løn var stort set uændret 1,8 mio. euro, og modsat var der sidste år en betydelig cashbonus på 1,2 mio. euro mod nul året før. Hertil kom et aktieprogram på tre mio. euro og et fastholdelsesprogram på 2,5 mio. euro.
Bonus blev udløst af en målopfyldelse på den opnåede overskudsgrad i 2023 (selvom den var negativ), og med en vægt på ti pct. af bonusprogrammet indgik reduktion af CO2-udledning.
Det var første gang i fire år, at direktionen har fået udbetalt bonus. I aktieprogrammer var der overmålopfyldelse for overskud per aktier, som vægter 60 pct., og det samme på ROCE (afkast på investeret kapital), som vægter 30 pct. Det kunne tyde på, at bestyrelsen har fastsat moderate målsætninger i forhold til selskabets begyndende turn around proces.
Morten W. Langer
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
