Kommentar: I Danmark er der formelt ligestilling mellem kønnene. Alligevel er det ikke vanskeligt at finde eksempler på resultatulighed mellem kvinder og mænd: Kvinder tjener i gennemsnit mindre end mænd, og mænd er overrepræsenterede i magtfulde og attraktive positioner. Fraværet af resultatlighed har i visse kredse gjort mænd, særligt hvide, til synonym med undertrykkelse og privilegieblindhed. Men i kampen mod patriarkatet ignoreres data, der farver verden langt mindre sort/hvid. Redaktør Claus Strue Frederiksen fortsætter her artikelserien om wokeismens absolutte kongeargument: Ulighed i resultater mellem grupper skyldes undertrykkelse.
”Tingsliggørelsen af kvinders kroppe udgør en evig trussel. Din krop er en ting, som manden har ret til at glo på, kommentere, røre, forme, erobre, tage. Sådan er vores normer, vores kultur, og det vil du komme til at lide under hele livet. I enhver henvendelse fra en fremmed mand ligger der en potentiel trussel.”
Rikke Viemose, Nu taler jeg – Brev til min datter, 2022
Mænd, særligt hvide og midaldrende, står øverst på woke-bevægelsens liste over fjendebilleder. Vi har meget på samvittigheden: Vi undertrykker kvinder, ikke-hvide og ungdommen – sidstnævnte kaster vi under bussen gennem vores uhæmmede forbrug, der ødelægger planeten.
Kvinders forbrug skader også klimaet og racistiske tilbøjeligheder er ikke forbeholdt mænd, korrekt. Men mænd er alligevel øverst i undertrykkelseshierarkiet, da vi jo også undertrykker kvinder – og kigger man rundt i verden er det åbenlyst rigtigt, se bare Iran og Saudi Arabien.
Ikke-hvide mænd, der behandler kvinder dårligt, interesserer dog ikke woke-bevægelsen. Et illustrativt eksempel er kønsteoretikeren Judith Butler, professor ved Berkeley og en af woke-bevægelsen helt store stjerner.
I sin iver efter at give hvide mænd skylden for alverdens dårligdomme, hylder Butler burkaen som et frigørende symbol, betegner Hamas og Hizbollah som progressive bevægelser og nægter, at der fandt et terrorangreb sted den 7. oktober. (Kilder: Information, Folk, 7. marts 2024. Sara Wagenknecht, De selvretfærdige, 2021) Så forskruede er danske debattører heldigvis ikke. Men desværre bærer den hjemlige kønsdebat også præg af sort/hvide farver og tilsidesættelse af fakta. En af de mest fremtrædende stemmer i den danske kønsdebat er journalist Rikke Viemose, der har skrevet en række bøger og indlæg om ulighed mellem kønnene. I et indlæg i Altinget 2022 konkluderer Viemose, at kvinder i Danmark kæmper med store fordomme om deres køn, mens mænd hele tiden løftes op som de klogeste og dygtigste.
Viemose fremhæver gentagne gange, at der er tale om hvide mænd. Kvinders hudfarve omtales ikke, mænds kulør er åbenbart ene om at være interessant: ”De blinde vinkler findes overalt, og de er med til at fremme forestillingen om, at hvide mænd er mere værd.”
I Viemoses optik er kvinder, modsat hvide mænd, ofre for massiv og allestedsnærværende undertrykkelse: ”Hvis du er kvinde, oplever du sandsynligvis det her jævnligt: Din chef eller kollega afbryder dig, overhører dig, taler hen over hovedet på dig, mistror dine kompetencer eller kommenterer din måde at tale på. (…) Såkaldte mikroaggressioner er hverdag for mange kvinder.”
Viemose hævder, at ovenstående billede af kvinder, der dagligt afbrydes og overfuses, flugter med konklusionerne i en rapport om kønsligestilling, udgivet af Diversitetsrådet i samarbejde med konsulentvirksomheden McKinsey & Co.
Men billedet er fortegnet. Rapporten viser, at flere kvinder end mænd oplever såkaldte mikroaggressioner på arbejdet i form af blandt andet afbrydelser eller at få sat spørgsmålstegn ved deres faglige ekspertise. Men rapporten tegner ikke et billede af, at danske kvinder dagligt oplever mikroaggressioner på arbejdspladsen, mens mænd går fri.
Som det fremgik af tabellen på forrige side, der bygger på udvalgt data fra rapporten, oplever mænd også mikroaggressioner på arbejdspladsen. Eksempelvis oplever 26 pct. af mænd i ikke-ledende stillinger at få betvivlet deres faglige ekspertise. For kvinder i lignende stillinger er andelen 29 pct.
Forskellen mellem mænd og kvinder, der oplever mikroaggressioner på arbejdspladsen, er størst blandt topledere – eksempelvis oplever næsten hver anden kvindelige topleder at blive afbrudt eller talt hen over hovedet på. For mændene er det knap hver tredje.
Men da topledere udgør en yderst begrænset del af arbejdsstyrken, bør fokus rettes mod data for de to andre medarbejdergrupper, der indgår i undersøgelsen – og her er konklusionen klar: Kvinder oplever flere mikroaggressioner end mænd på arbejdet, men forskellen er ikke markant.
Rikke Viemoses billede af, at kvinder er jaget vildt på danske arbejdspladser, mens mænd tér sig som grever og baroner, stemmer altså ikke overens med data i den rapport, hun selv henviser til.
I stedet for at fokusere på mikroaggressioner på arbejdspladsen kan wokeister forsøge at henvise til mere overordnet og væsentligt data, der viser ulighed mellem mænd og kvinder i Danmark. Udfordringen er dog, at den slags data ikke entydigt er i mændenes favør.
Hvis vi begynder med økonomisk velstand, så er mændene klart i front. Ifølge Danmarks Statistik tjente mænd 12,2 pct. mere end kvinder i 2022 – samme år havde mænd i gennemsnit en nettoformue på 2,2 mio. kr., mens kvinders nettoformue var på 1,3 mio. kr. , altså 40 pct mindre.
Ser vi derimod på levealder, så lever danske kvinder næsten fire år længere end danske mænd. Og her er det værd at bemærke, at leveår ofte topper woke-bevægelsens privilegieliste: “There may be no more consequential White privilege than life itself. White lives matter to the tune of four additional years (…) over black lives in the United States”, påpeger professor Ibram X. Kendi.
Danske kvinder er også bedre uddannet end mændene – i 2021 havde 51 pct. af danske kvinder mellem 30 og 35 år fuldført en videregående uddannelse. For mænd var det 36 pct.
På to ud af tre centrale parametre – levealder og uddannelse – er danske kvinder i front, hvorimod mænd er klart foran, når det gælder økonomisk velstand – som bestemt er tungtvejende.
Som beskrevet for nylig i Økonomisk Ugebrev er mænd overrepræsenteret i danske selskabers bestyrelser og topledelser. Men hvad vi undlod at nævne i den forbindelse er, at mænd også er overrepræsenterede på bunden af samfundet, herunder når det gælder hjemløshed, selvmord og ensomhed.
Alt i alt: Der er stadig masser af resultatulighed mellem kvinder og mænd i Danmark. Men at tegne et billede af mænd som privilegerede og kvinder som stakler er ualmindeligt misvisende. Sandheden er, at begge køn klarer sig bedre end det andet på udvalgte parametre.
Claus Strue Frederiksen
Læs også de øvrige artikler i temaet:
