For nylig fejrede Komitéen for God Selskabsledelse sit 20-års jubilæum. Det skete med indlæg og skåltaler fra de tidligere komitéformænd, blandt andet den første formand Lars Nørby Johansen og de efterfølgende formænd Sten Scheibye, Birgit Aagaard-Svendsen og den nuværende formand Lars Frederiksen. Læs her chefredaktør Morten W. Langers evaluering af komitéens første 20 år, og hvordan jubilæet bør anvendes til at nytænke institutionen.
Man kan sige meget godt om komitéens arbejde og dens betydning for fremdriften i den gode selskabsledelse i de danske børsnoterede selskaber. Undertegnede har været med hele vejen, og bundlinjen er, at der på de tyve år er sket en revolution i de store børsnoterede selskabers syn på god selskabsledelse. Men man kan godt tillade sig at stille spørgsmålet: Hvem har egentlig drevet udviklingen, hvor blandt andet A.P. Møller-Mærsk har bevæget sig fra at være meget kritisk og fodslæbende overfor anbefalingerne – til at være en frontløber?
Mit bud er, at komitéen helt sikkert har gjort en forskel og måske drevet en tredjedel af udviklingen. To andre stærke drivkræfter har nemlig været helt afgørende for udviklingen: For det første skiftet mod markant flere udenlandske topprofessionelle bestyrelsesmedlemmer med faglige specialkompetencer, som har trukket international best practice ned over de store børsnoterede selskaber. For det andet presset fra først udenlandske professionelle investorer og de seneste år også danske institutioner som aktive ejere omkring selskabsledelse, herunder bestyrelseskompetencer, ledelsesaflønning og kapitalforhold.
Altså – komitéen har uden tvivl vist vejen. Men når den ikke har været en ubetinget succes, skyldes det blandt andet, at en stor andel af de mindre børsnoterede selskaber fortsat har en rent ud sagt elendig oplysningskvalitet i god selskabsledelse. Her har det eksterne pres ikke været der, og komitéens fortsatte pædagogiske og venlige tilgang til at skabe fremdrift er blevet til en uheldig sovepude.
Så tillykke med 20-års jubilæet. Men brug det meget gerne til at slå en streg i sandet: Herfra skal der lyde en kraftig opfordring til at modernisere institutionen, som nu er præget af gammelt spindelvæv uden gennemslagskraft. Vores lidt skrappe konklusion bygger på følgende iagttagelser:
1) For det første er komitéens sammensætning forældet i enhver henseende, også i en international sammenligning. Den danske komité består stort set kun af personer fra de børsnoterede selskaber, samt en revisor og en advokat, hvis kunder er virksomhederne. Aktuelt er eneste investorrepræsentanter ATP’s direktør Bo Foged og Industriens Pensions Laila Mortensen, men hun er også delvist i lommen på de børsnoterede selskaber via hendes bestyrelse. Reelt arbejder ti ud af elleve medlemmer direkte eller indirekte for de børsnoterede selskaber, mens investorverdenen er repræsenteret ved ét uafhængigt medlem.
Denne sammensætning var god for tyve år siden, da det var afgørende, at selskaberne følte, at det var deres ”egne”, der skulle sætte standarden for god selskabsledelse. Der var en stor pædagogisk opgave med at få de største kritikere med ombord. Men i dag har vi en helt anden verden, hvor pensionskasser og investeringsfonde for alvor er trådt ind på scenen som aktive ejere. Det giver simpelthen ingen mening, at de store investorer, der trods alt repræsenterer selskabernes reelle ejere, ikke har flertal i komitéen.
2) For det andet er komitéens uafhængighed og integritet på vej ud af en farlig glidebane. Netop uafhængighed er en af de spilleregler, de børsnoterede selskaber i forskellige sammenhænge pålægges via anbefalingerne. Men komitéen, hvis vedtægter fastslår, at de skal fungere ”uafhængigt af bestemte interesser” er i den grad ved at træde i spinaten.
I den netop fremlagte årsberetning fra komitéen oplyses det, at der er indgået et formaliseret samarbejde med CBS-professor Steen Thomsen, hvis aktiviteter i årevis delvist er finansieret af erhvervslivet, og med direktør Tom Jacobsgaard fra Bestyrelsesforeningen, der er en privatforening, og i øvrigt en kommerciel institution, der sælger bestyrelsesuddannelser (som mange andre).
Komitéen er altså ved at udvikle sig til en privat kaffeklub, hvor vennerne inviteres indenfor til et ”formaliseret” samarbejde. Det ser ikke godt ud, og derfor er der mange grunde til, at institutionen ”Komitéen for God Selskabsledelse” nu bør totalt nytænkes.
