Top 100 Governance Rating: Sådan har vi gjort

Årets Top 100 Governance Rating for de 100 største børsnoterede selskaber er baseret på ti konkrete må-lepunkter. Det er ét målepunkt mindre end i tidligere års opgørelse af god selskabsledelse i de 100 største børsnoterede selskaber. Målepunktet om redegørelse for selskabets skattepolitik, også kaldet Tax Governance, er i år udskilt i en selvstændig rating, som vi bragte i den seneste udgave af Økonomisk Ugebrev Ledelse.

Formålet med de årlige rating af god selskabsledelse i Økonomisk Ugebrev er at tage pulsen på selskabernes rapporteringskvalitet dels i forhold til de mest ”krævende” anbefalinger fra Fondsbørsen og Komiteen for God Selskabsledelse, og dels i hvor høj grad selskaberne i deres rapportering går videre end anbefalingerne, hvor det allerede er god international praksis eller kommende anbefalinger, som vil gøre en forskel for selskabernes interessenter.

Netop det sidste er aktuelt, idet komiteen har strammet anbefalingerne på nogle felter, men hvor de formelt først omfattes af anbefalingerne fra næste år. Det drejer sig blandt andet om oplysning om proces ved bestyrelsens selvevaluering, og bestyrelsens konklusioner som følge af evalueringen. Det besynderlige er, at netop disse forhold tidligere var en del af anbefalingerne, men de blev taget ud, fordi virksomhederne synes at de gik lidt for tæt på. Som tidligere beskrevet i Økonomisk Ugebrev Ledelse synes den nuværende komité at være ”modig” nok til at tage nødvendige opgør om nødvendige stramninger af anbefalingerne.

I Økonomisk Ugebrevs årlige rating af god selskabsledelse i de 100 største børsnoterede selskaber har vi lagt vægt på, at der er tale om konkrete og målbare forhold, der giver mindst muligt behov for subjektive vurderinger. De ti konkrete målepunkter giver ikke et fuldt billede af selskabernes fokus på arbejdet med god selskabsledelse, men vi opfatter disse målepunkter som en god indikation på, hvordan selskabets bestyrelse overordnet arbejder med god selskabsledelse.

For de fleste målepunkter er der tale om enkle oplysninger, som ikke burde være vanskelige for selskaberne at oplyse om, og som interessenter, herunder investorer, vil interessere sig for.

Hovedparten af målepunkterne er baseret på de anbefalinger, som er udviklet af Komiteen for God Selskabsledelse og ophøjet til formelle anbefalinger af Københavns Fondsbørs gældende for danske børsnoterede selskaber. 1. Oplyses konkret om de enkelte medlemmers særlige fagkompetencer? (anbefaling 3.1.1.). Anbefalingen har til hensigt at sikre, at bestyrelsen har overvejet grundigt, hvorfor det pågældende medlem egentlig sidder i bestyrelsen, og at det ikke er fordi, sådan har det altid været eller pga. gode relationer til ejeren eller formanden. 2. Oplyses for hvert bestyrelsesmedlem det antal aktier, som medlemmet ejer, samt de ændringer i medlemmets beholdning af selskabets aktier i løbet af året? Oplysningen er relevant, fordi den viser om man har hånden på kogepladen, og om der er ændringen i troen på selskabets fremtid. (anbefaling 3.3.2). 3. Oplyses resultat af den årlige selvevaluering i bestyrelsen? (ny anbefaling fra 2019). 4. Oplyses konkret om metode omkring evalueringen, systematisk, med ekstern assistance, med spørgeskema osv.? (ny anbefaling fra 2019)
5. Redegøres for en detaljeret beskrivelse af de konkrete enkelte vederlagskomponenter i den variable aflønning, hvis der gives variabel aflønning? (anbefaling 4.1.1).
6. Oplyses om individuel løn til hvert direktionsmedlem og hvert bestyrelsesmedlem? (anbefaling 4.2.3). 7. Godkendes vederlag til ledelsen som et særskilt punkt på generalforsamlingens dagsorden?
8. Udgør revisors honorar til ”anden rådgivning” mere end 70% af honorar til lovpligtig revision? (nyt EU-krav indarbejdet i dansk lovgivning). 9. Forklares i governance redegørelse eller årsrapport overordnet, hvor mange anbefalinger der fraviges og hvorfor?
10. Forklares i governance redegørelsen hvordan de enkelte anbefalinger konkret efterleves?