ØU Top 100 Mangfoldigheds Rating 2025: For tre år siden bestod næsten halvdelen af danske Top 100 selskabers topledergrupper udelukkende af mænd. I dag er andelen af topledelser kun med mænd faldet til under hver tredje. Samtidig stiger andelen af kvindelige topledere, om end det går langsomt, fra 22 pct. i 2022 til 25 pct. i 2025. Redaktør Claus Strue Frederiksen giver her et overblik over udviklingen af kønsdiversitet i topledelsen i Top 100.
Økonomisk Ugebrev har kortlagt kønsdiversiteten i 100 danske selskabers topledelser, defineret som executive management. Undersøgelsen omfatter alle børsnoterede selskaber i mid cap og large cap, samt 33 store unoterede selskaber. Den viser, at mænd er i overtal i 91 ud af 100 topledergrupper. Samlet er der 547 topledere i de 100 selskaber, heraf 136 kvinder – altså en kvindeandel på 25 pct.
I 2022 var kvindeandelen i danske Top 100 selskabers topledelser 22 pct. På tre år er andelen af kvindelige topledere altså steget med omkring ét procentpoint om året.
Særligt ét sted synes udviklingen at være gået den rigtige vej: I 2022 havde 45 Top 100 selskaber en topledergruppe, der udelukkende bestod af mænd. I dag udgør andelen af topledelser kun med mænd 31 pct., altså en reduktion på 14 procentpoint på tre år.
Mange prominente selskaber, herunder Bavarian Nordic, DSV og Netcompany, har nul kvinder i topledelsen. Samlet har de tre selskaber ti topledere, men ingen kvinder. I over halvdelen af selskaberne med rene mandlige topledelser består topledergruppen kun af to medlemmer eller mindre. Det gælder eksempelvis Bestseller, Dagrofa og Schouw & Co.
I gennemsnit består Top 100 selskabernes topledergrupper af 5,5 personer. Der er dog stor forskel på gruppernes størrelse, fra A. P. Møller – Mærsk med 14 personer i executive management til MT Højgaard, hvor topledelsen udelukkende består af CEO Rasmus Untidt.
Unoterede har kvindeandel på 26 pct.
Ligesom sidste år har de store unoterede selskaber flere kvindelige topledere end de børsnoterede virksomheder: De unoterede har en kvindeandel på 26 pct. mod 24 pct. for både børsnoterede mid cap og large cap selskaber.
Normalt er det ellers de børsnoterede selskaber, der klarer sig bedst i Økonomisk Ugebrevs ESG-relaterede ratings. Det gælder blandt andet i forhold til tax governance og kønsdiversitet i danske selskabers bestyrelser.
Nogle af de store unoterede selskaber med en høj kvindeandel i topledelsen er Velux, Lars Larsen Group, Semler Group, DSB og Andel. I bunden af ranglisten med nul kvinder ligger det delvise statsejede Københavns Lufthavne.
Københavns Lufthavne skriver i sin mangfoldighedspolitik: ”Vi ved, at halvdelen af Danmarks talentpulje er kvinder. Alligevel er kvinder underrepræsenteret i det private erhvervsliv og i ledelse. Det vil vi gerne bidrage til at forbedre. Vores mål, 40/40/20, betyder, at vi ønsker en arbejdsstyrke bestående af minimum 40 pct. mænd og minimum 40 pct. kvinder i 2030 (…). Målet omfatter CPH’s direktionsniveau samt alle øvrige ledelseslag under direktionen.”
Først om fem år skal vi således forvente, at der er blevet rettet op på kønsbalancen i Københavns Lufthavne.
Claus Strue Frederiksen
