C20-topchefer har fået 91 procent mere i løn på seks år

Topcheferne i de 25 største danske børsnoterede selskaber har de seneste seks år i gennemsnit fået 91 procent mere i lønningsposen. Novo Nordisks CEO har fået ekstra 90 procent, med en stigning fra 22 mio. kr. til nu 41 mio. kr. Carlsbergs topchef får 52 mio. kr. mod 23 mio. kr. i 2012. Økonomisk Ugebrev går bag om udviklingen i topcheflønningerne i de 25 største børsnoterede selskaber.

Man kan anlægge flere forskellige vinkler på en vurdering af, om en topchef for et stort børsnoteret selskab får for meget eller for lidt i samlet løn. Økonomisk Ugebrev har analyseret CEO’ernes lønudvikling fordelt på fast løn og variabel løn fra 2017 til 2018, og fra 2012 til 2018. Kortlægningen viser samlet set, at topchefernes løn er steget betydeligt mere end den generelle lønudvikling i samfundet.

Men dét kan der faktisk være mange gode forklaringer på: For det første kan man se på, hvad topcheferne får i fast grundløn. Den faste løn før indregning af bonus og aktieløn skal i dag vurderes ud fra virksomhedens størrelse, herunder topchefens ansvar for ofte tusindvis af ansatte. For det andet skal det også ses i forhold til det internationale lønniveau for topdirektører i sammenlignelige internationale virksomheder i samme eller beslægtede brancher. Denne benchmarking kan selvfølgelig være en skrue uden ende. Men det er indtil videre teknikken.

Største lønhop i A.P. Møller-Mærsk

Fra 2017 til 2018 er topchefernes faste løn typisk steget mellem 3 og 8 procent. Lars Fruergaard Jørgensen fra Novo Nordisk har fået en stor forhøjelse af den faste løn, fra 8,5 mio. kr. til 10,7 mio. kr. svarede til et lønhop på 26 procent i fast løn. I forhold til virksomhedernes størrelse kan man sige, at de blot kommer på niveau med ligesindede.

Andre har fået mere moderate lønstigninger, blandt andet Ørsteds Henrik Poulsen, som steg fem procent til 10,5 mio. kr. På niveau omkring de 11-12 mio. kr. i fast årsløn eller lidt højere ligger også Trygs Morten Hübbe (+ 8%), Vestas’ Anders Runevad (+3%) og William Demants Søren Nielsen (+15%).

Topchefernes faste løn er typisk steget kraftigt de seneste seks år, fordi bestyrelserne i højere grad end tidligere søger at tiltrække udenlandske erfarne direktører. Det betyder, at danske direktørlønninger bliver nødt til at ligge på et godt internationalt niveau for at kunne konkurrere om at tiltrække de bedste folk. Med for lave CEO lønninger ville det ikke være muligt at tiltrække dygtige udenlandske topchefer.

Nogle virksomheder har en meget gavmild aflønningsstruktur i forhold til variabel løn, i form af bonus og aktieløn, mens andre har en større andel af den samlede lønpakke placeret i den faste løn. Moderate faste lønninger på 6-8 mio. kr. årligt findes hos blandt andet GN store Nord, Ambu, Sydbank, Genmab, DSV, Novozymes og SimCorp.

Meget gavmilde samlede lønpakker

Hos flere af disse selskaber har topcheferne adgang til at få en meget stor variabel løn, og som det fremgår af gennemgangen i den følgende artikel, er der også flere af dem, der får en meget gavmild samlet lønpakke.

Blandt de professionelle investorer er der næsten altid kun fokus på den variable lønpakke, og i hvor høj grad topchefen får ekstra variabel løn baseret på faktiske præstationer, eller om der ligger elementer af foræring bag. Som det fremgår af analysen kan man i flere tilfælde godt få den mistanke.

Tabellen over udviklingen i samlet løn fra 2012 til 2018 viser, at topcheferne har fået markant mere i lønningspakken de seneste seks år. Hovedparten af denne ”lønforhø-jelse” er variabel løn. Således er den samlede løn steget markant mere end den faste aflønning. SimCorps CEO fik sidste år 266 procent mere, med 18 mio. kr., end i 2012, og Ambus topchef 212 procent mere med 18,6 mio. kr. Laveste stigning i den samlede løn med syv procents fremgang var i Novozymes, med en årsløn på 27 mio. kr., hvoraf 18 mio. kr. er variabel løn.