Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

Tre danske CEO’er får årsløn som mere end 100 ansatte

Morten W. Langer

tirsdag 05. oktober 2021 kl. 11:30

Offentlighedens og politikernes fokus på topchefernes høje lønninger har givet anledning til et nyt nøgletal, som skal oplyses i de årlige vederlagsrapporter: Nemlig CEO Worker Pay Ratio. Tre danske topchefer får mere end 100 gange en gennemsnitsløn for deres ansatte – hvert år, viser Økonomisk Ugebrevs årlige kortlægning. Det er to færre end forrige år. Topcheferne i de 50 største selskaber har dog lagt yderligere afstand til de ansattes løn i coronaåret: CEO-lønningerne er steget til 46 gange en ansats gennemsnitsløn, fra 44 gange forrige år. Men generelt er de danske topchefer ikke højtlønnede i forhold til udlandet.

Økonomisk Ugebrev har beregnet den såkaldte CEO Worker Pay Ratio for de 100 største danske selskaber, og undersøgelsen viser følgende:

1) Tre danske CEO’er får en årsløn på mere end 100 årslønninger for virksomhedens egne ansatte. Med andre ord skal en menig ansat arbejde i 100 år for at få samme løn, som CEO’en får på ét år. CEO’erne hos A.P. Møller-Mærsk, Carlsberg og Pandora topper opgørelsen.

Højeste CEO Worker Pay Ratio findes typisk i de store selskaber med mange ansatte, blandt andet med stor geografisk spredning eller mange lavtlønsjob.

2) CEO’erne i de 100 største selskaber får i gennemsnit en løn svarende til 29 gange en gennemsnitlig lønmodtager i de samme selskaber. Det er samme multipel som forrige år. Overordnet er det ikke en høj aflønning sammenlignet med andre europæiske lande. Eksempelvis får CEO’erne i det tyske DAX indeks 89 gange en menig ansats årsløn, CEO’erne i franske CAC 40 får 91 gange en årsløn, og svenske OMXS får 40 gange en årsløn.

3) CEO’erne i de 50 største danske selskaber får en høj aflønning i en international sammenligning. Korrigeres for de mange små danske børsnoterede selskaber, er de danske CEO-lønninger tæt på et internationalt niveau. I de 50 største danske selskaber får den adm. direktør i gennemsnit 46 gange den gennemsnitlige medarbejders årsløn.

I flere udenlandske undersøgelser har der været fremført kritik af den generelt stigende CEO Worker Pay Ratio.

Det ses afspejle en yderligere ulighed mellem de højst lønnede chefer i erhvervslivet og almindelige lønmodtagere. I en nylig rapport fra den engelske organisation High Pay Centre konkluderes, at de engelske FTSE 100 topchefer i gennemsnit fik 86 gange en gennemsnitsløn for de ansatte. Det var lavere end året før, idet den gennemsnitlige chefløn faldt 30 procent.

Øget ulighed i samfundet
Rapporten vurderer, at stigende lønforskelle mellem menigmand og topchefen de seneste årtier afspejler en øget ulighed i samfundet: ”The fact that pay levels for FTSE 100 CEOs raced away from the average UK worker between the 1980s and the 2000s, mirroring the widening gap between the super-rich and everybody else over the same period, demonstrates how CEO pay is a useful exemplar of wider societal inequality.”

Det påpeges også, at det under viruskrisen især er de lavest lønnede, som har mistet deres jobs. Men mange lavtlønnede har også holdt gang i det hele, mens mange store virksomheder har fået statsstøtte: ”Throughout the Covid-19 crisis, many low-paid workers in industries affected by the shutdown, such as travel, leisure and hospitality have experienced loss of income and economic hardship. Others, including carers, cleaners and porters, supermarket workers, delivery drivers and refuse collectors, have played a critical role to keep the country functioning, at heightened risk of infection. And society as a whole has enabled large businesses, including FTSE 100 companies, to continue operating, through the provision of public money.”

Beregningen for CEO Worker Pay Ratio er naturligvis meget grovkornet, da resultaterne bør tolkes i forhold til selskabernes størrelser og brancher. Eksempelvis har det stor betydning, at der i nogle brancher stort set kun er højtlønnede ansatte, og en høj aflønning af topchefen giver en særlig høj multipel. Nøgletallet er dog også mest indført for at fremme en disciplinerende effekt for topledelserne, idet virksomhedens ansatte, leverandører og kunder lettere vil kunne vurdere, om topchefen er over- eller underlønnet i forhold til andre topchefer i samme branche.

MWL

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank