CEO-skift 2019: Tre gange flere nye kvindelige topchefer på fem år

Økonomisk Ugebrev Ledelse kortlægger hvert år profilen på den nye CEO, baseret på en analyse af samtlige CEO-skift i de 250 største erhvervsvirksomheder det foregående år. Særlige konklusioner i årets kortlægning er, at der igen i 2019 skete færre CEO skift end de foregående seks år. Til gengæld er andelen af kvindelige nye topchefer steget fem år i træk fra syv procent til 20 procent af årets nyudnævnelser. De fleste nye topchefer er over 50 eller under 60 år. Og så er der ekstra gang i svingdøren i de største selskaber.

Sidste år var der det færreste antal CEO skifter i de seneste seks år, hvor Økonomisk Ugebrev har kortlagt udskiftninger af den adm. direktør i de 250 største selskaber (tidligere i de 1000 største selskaber). Der var 24 skift, svarende til at knap ti procent af samtlige topchefer blev skiftet ud, og de foregående tre år lå andelen på 13-14 procent.

8562c892f828bbbb02f7

 

 

 

 

 

I forhold til tidligere års mønster i de 1000 største selskaber har der været ekstra meget gang i svingdøren i de største selskaber. Alene sidste år kom der ny CEO i fire ud af de ti største selskaber, nemlig Nordea (som formelt er finsk), Danske Bank, Vestas og Danske Commodities, hvor den tidligere hovedaktionær Henrik Lind overlod styringen til den tidligere CFO, efter at selskabet året forinden var blevet solgt.

For de tyve største selskaber har udskiftningstempoet de seneste tre år været bemærkelsesværdigt stort, og det afspejler i høj grad bestyrelsernes kortere lunte, når det handler om at sikre den rette kompetence til en eventuel ny strategisk retning eller måske utilfredsstillende resultater.

CEO skift i de to største danske banker kommer ikke mindst i kølvandet på hvidvask-skandalerne og et efterfølgende behov for at vaske tavlen ren med nye profiler, som udadtil kan fortælle en ny historie om, hvem der er ansvarlige og om bankens profil.

Danskeren Frank Vang-Jensen har overtaget ledelsen af den nordiske storbank Nordea efter en tur rundt om Nordea i Danmark og efter en fyring fra Handelsbanken i Danmark, hvor han ellers var meget succesfuld. Danske Bank har som bekendt været gennem en lang lidelseshistorie, efter tidligere CEO Thomas Borgens exit for sin rolle i hvidvaskskandalen, og han blev afløst af midlertidig CEO Jesper Nielsen, som også endte med at blive fyret. Og nu er styrepinden blevet overtaget af Chris Vogelzang, der er i gang med en større transformation af banken frem mod 2023.

Læs også:  Forskere på CBS skal nu flage kommercielle relationer

1e757e25bec4e9e970a3

 

 

 

 

Internationale undersøgelser viser også, at tempoet i danske CEO skift har været meget højt i de største danske virksomheder de seneste 3-4 år.

Alene for de børsnoterede C25 selskaber er der kommet ny adm. direktør i Vestas, Ambu, FLSmidth, Carlsberg, Coloplast, Pandora, Lundbeck, Chr. Hansen og Demant. I de fleste tilfælde er indsat nye topchefer efter et ønske fra bestyrelsen om en ny profil på topposten, blandt andet i Ambu, FLSmidth, Pandora og Chr. Hansen.

Økonomisk Ugebrevs årlige kortlægning har dog mest fokus på at påvise nye tendenser i profilen på den nyudpegede CEO. Så kortlægningen omfatter dataindsamling for alle de nye adm. direktører, med fokus på deres alder, uddannelsesmæssige baggrund, nationalitet, køn og tidligere beskæftigelse. Så hensigten er altså at påvise overordnede tendenser i profilændringer på de adm. direktører i toppen af dansk erhvervsliv.

Omkring profilen på de nye adm. direktører er der løbende stor offentlig opmærksomhed om, at der er relativt få kvinder blandt nyudpegede CEO’er i de største danske virksomheder. Dette billede er ikke ændret meget de seneste år og alligevel lidt i positiv retning. Forrige år var 16 procent af de nye topchefer i top 250 kvinder, og i år er den andel steget til 20 procent. Andelen de seneste fem år er steget fra 16 procent i 2018, 12 procent i 2017 og kun syv procent i 2016.

Det er dog stadig et særkende, at hovedparten af de kvindelige topchefer kommer ind i udenlandsk ejede virksomheder i Danmark, og i halvdelen af tilfældene er der tale om udenlandske kvinder. I top 100 virksomhederne skete der forrige år skift af adm. direktør i 18 virksomheder, og her kom der kvinder ind på topposten i fire virksomheder. De to mest omtalte ansættelser var Allison Kirkby, som afløste Pernille Erenbjerg i TDC, efter blandt andet ATP og PFA overtog ejerskabet, og Deborah Dunsire, der afløste Kåre Schultz i Lundbeck.

Sidste år kom der kvinder på CEO posten hos Danske Commodities, nemlig Helle Østergaard Kristiansen, som var tidligere CFO, norske Sølvi Storsæter Bjørgum kom ind som topchef for udenlandsk ejede Equinor Refining Denmark , tyske Alexander Kara kom ind i NKT, marokkanske Catherine Mazzacco kom ind som topchef i LEO Pharma, efter Gitte Aabo. Endelig har TV2 fået ny adm. direktør, nemlig Anne Engdal Christensen, der har afløst Merete Eldrup. Så tendensen er altså nu på femte år meget klar omkring kvindelige topchefer i de 250 største danske selskaber: Andelen er klart stigende. Men som et lille stykke malurt i bægeret er det også sådan, at de kvindelige topchefer ofte kommer ind der, hvor de afløser tidligere kvindelige topchefer, eller også er der ofte tale om, at de kvindelige topchefer bliver indsat af udenlandsk ejede selskaber i Danmark.

Læs også:  Jyske Bank: 30.000 danske jobs kan gå permanent tabt efter krisen

Så i forhold til den underliggende tendens skal man tolke resultaterne med en forsigtig optimisme, ikke mindst fordi kvinderne på topposterne for det meste gør det mindst ligeså godt eller bedre end mændene, sådan groft sagt.

Årets kortlægning af den nye CEO profil viser også, at kun otte af 24 skift ligner en pensionering, fordi den afgåede CEO har en alder på 60 år eller derover. 2/3 af skiftene har altså typisk andre årsager, og kortlægningen viser også, at kun fire skifter skyldes overgang til andet job i en anden virksomhed. I ti tilfælde – altså i knap halvdelen af CEO-skiftene – skyldes skiftet en egentlig fyring eller interne omstruktureringer i virksomheden, som har udløst behovet for en ny topchef.

9d690d4fe34846750fe6

 

 

 

Med en vis usikkerhed viser opgørelsen altså, at knap halvdelene af alle CEO skift skyldes bestyrelsens ønske om en anden person i chefstolen. Det understeger også, at topcheferne ofte ikke overlever mange år i chefstolen, fordi der stilles benhårde krav til dem fra bestyrelser og ejere. Og også denne dimension er vigtig i forståelsen af, hvorfor topcheflønningerne de seneste 5-10 år er steget markant.

Indsnævring af aldersfeltet for ny CEO
Kortlægningen af profilen på den nye CEO profil viser også, at aldersfeltet, hvorfra der udpeges nye adm. direktører, de seneste år er markant indsnævret. Hvor andelen af 40-49 årige for to år siden udgjorde 61 procent af de nye CEO’er, er denne andel dykket til kun 21 procent. Bestyrelserne efterspørger altså igen i stigende omfang mangeårig erhvervserfaring, og den gruppe hører erhvervslederne under 49 år tilsyneladende kun sjældent til.

7fe300835dad6d65e207

 

 

 

Samtidig bliver de lidt ældre erhvervsledere også i stigende omfang ekskluderet: Andelen af topchefer over 60 år har de seneste år været støt faldende, fra syv procent i 2017 til fire procent i 2018 og nul procent sidste år. Og konklusionen er altså, at langt hovedparten af de nye topchefer er mellem 50 og 59 år, så der er altså grundlæggende kun et snævert aldersinterval, hvor man som erhvervsleder for alvor skal rykke mod toppen.

Skriv en kommentar

Please enter your comment!
Indtast dit navn her