Trends: Ti tech trendenser ved indgangen til 2021

Læs her om de ti vigtigste tech-trends i 2021, som konsulenthuset Bain gennemgår. Blandt andet denne overraskende nydannelse: Computerspil vil blive en vigtig del i ansættelsesprocesser. Langt de fleste på arbejdsmarkedet spiller spil på pc eller mobil, eller har gjort det. Det kan HR-afdelinger udnytte under ansættelsesprocesser.

Fænomenet med ny software til at administrere fravær er en af ti tech-trends, som Bain har identificeret under coronakrisen, og som konsulenthuset beskriver i en guide :

Decentral kunstig intelligens. Under coronakrisen har cloudløsninger fået lidt af et gennembrud. Men clouden er i sidste ende et stykke hardware, og det samme er den infrastruktur, der leder data til og fra den. Den øgede trafik har således ført til flaskehalse og overbelastninger, som brugerne har oplevet som langsom forbindelse. Kapaciteten kan forøges ved at lade decentral kunstig intelligens styre trafikken. Teknologien kan også kombineres med Internet of Things, så der er kunstig intelligens ude ved den enkelte sensor.

5G revolutionerer produktion. Også de kommende 5G-netværk vil øge kapaciteten i infrastrukturen, og det nye netværk ventes samtidig at være meget mere stabilt, end 4G er det. Det vil gøre det anvendeligt i mange fysiske processer, hvor pludselige dataudfald er uacceptable – f.eks. når læger skal styre en operation på afstand.

Smartphones optimerer forsikringer. Nu, hvor vi alle går med en smartphone, er det teknisk muligt for forsikringsselskaber at følge meget af vores adfærd, og dermed lave forsikringsprodukter, der tager bedre højde for vores individuelle risiko. I første omgang tænkes det brugt til bilforsikringer, hvor man kan belønne gode bilister og motivere de dårlige til at blive bedre. Samtidig vil man kunne advare kunderne om farlige situationer og modtage skadesanmeldelser få minutter efter, at skaden er indtruffet.

Kunstig intelligens i den finansielle sektor. Måske er der hjælp på vej til hvidvasksekretariatet, der modtager en syndflod af indberetninger fra bankerne, der for en sikkerheds skyld anmelder selv små uregelmæssigheder: Med nye systemer, baseret på kunstig intelligens, vil det være langt nemmere at identificere reelle forsøg på svindel. Systemerne vil – mere fredeligt – også kunne bruges af banken til at forudsige, hvilken type produkter en ny kunde vil være interesseret i.

Sikkerhed ved adgangskoder. Meget hacking foregår ved, at hackeren bryder ind i selskabets såkaldte active directory, hvor adgangskoder findes. Denne type hackere har fået nemmere vilkår under coronakrisen. Derfor må virksomhederne opruste med ny software, der hurtigt kan spotte indbruddet.

Ledelse af personalets fravær. Fravær på grund af sygdom eller andet er en stor omkostning, særligt i nogle sektorer. I detailhandlen kan en butik måske nok holde åbent med to i stedet for de sædvanlige fire medarbejdere, men servicen, og dermed salget, bliver derefter. Nye it-systemer gør det nemt for store koncerner at overskue, hvor de har ledig arbejdskraft, og hvilke omkostninger, det vil indebære at flytte en medarbejder midlertidigt.

Teknologi i sundhedssektoren. Hvordan skulle en app dog kunne hjælpe til med at hele et sår? Jo, ved hjælp af billedgenkendelse kan den se, om der er begyndende betændelse i såret. Med denne information kan lægen eller sygeplejersken hurtigt finde den rette behandling.

Computerspil i ansættelsesprocesser. Langt de fleste på arbejdsmarkedet spiller spil på pc eller mobil, eller har gjort det. Det kan HR-afdelinger udnytte under ansættelsesprocesser: Ansøgerens resultater vil fortælle om hans kvalifikationer, erfaringer, sociale og kognitive evner osv. Dette op til et punkt, så man i princippet ikke mere behøver bede om eksamensbeviser eller anbefalinger. Spilscoren vil fortælle, hvad ansøgeren kan.

Fra eje til leje. Coronakrisen har været skidt for tjenester som Airbnb og Uber. Men princippet fra deleøkonomien vil overleve: Der er store fordele ved at leje et produkt frem for at købe det, og det vil sprede sig til andre kategorier af produkter. Med det vil også følge selskaber, der håndterer infrastrukturen, f.eks. returnering af produktet efter brug.

Reduktion af fødevarespild. Det anslås, at 30 procent af verdens fødevarer ender med at blive kasseret – mange af dem allerede i butikkerne. Nye digitale redskaber kan hjælpe med at få dem solgt til rabatpris, så kunderne f.eks. kan stille sig i kø til at købe en given vare tæt på udløbsdatoen.

Sten Thorup Kristensen