Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

TV2: Få styr på inhabilitet hos jeres kommentatorer

Lars Abild

tirsdag 28. november 2017 kl. 13:03

Kommentar: Holder det vand, at TV2’s eksterne politiske kommentator Michael Kristiansen udtaler sig kritisk om trafikminister Ole Birk Olesen i programmet ”Presselogen”, samtidig med at han som kommerciel lobbyist for Scandlines er i krig med ministeren? Svaret er et rungende nej. TV2 redaktør forsvarer på pinagtig vis hændelsen i TV2 programmet” Presselogen”.

I erhvervslivet har man den gode regel, at man som bestyrelsesmedlem går uden for døren, hvis man er inhabil i en konkret sag. Altså hvis der skulle være en interessekonflikt, hvor man i realiteten ellers er tvunget til at håndtere flere forskellige kasketter samtidig. I TV2 programmet ”Presselogen” søndag var der bred enighed om, at Michael Kristiansen skulle have ”deklareret” sin dobbeltrolle, så seerne selv kunne have vurderet sagen – i lyset af den ekstra viden.

Som kommerciel lobbyist er der ingen tvivl om, at han har en alvorlig interessekonflikt, og derfor er inhabil ved en politisk vurdering af ministeren, som han forrige tirsdag udtalte sig meget kritisk om – og altså uden at varedeklarere. Vi kan ikke se, at det havde gjort den store forskel, hvis dobbeltrollen var blevet oplyst. Bundlinjen er og var, at han var inhabil og groft sagt skulle have holdt sig væk – eller holdt sin mund. Som Tv seer er vi simpelthen ikke interesseret i Michael Kristiansens vurdering af ministeren, fordi den ikke har værdi. I hvert fald ikke lige nu.

Problemet ved en konsekvent håndtering af problemet – for TV2 – er, at hvis TV stationen tænkte habilitetsproblemet til ende, så måtte de bede Michael Kristiansen om ”at vælge side”. Vil han være politisk kommentator for TV2? Eller vil han være kommerciel lobbyist for virksomheder og organisationen, hvor modparten er det politiske system? Så længe han involverer sig i sidstnævnte type rådgivningsopgaver, vil han ryge ind i samme problemstilling den ene gang efter den anden.

Michael Kristiansen er en begavet mand. Så det ved han naturligvis godt. Men han ved også godt, at det ikke er en varig løsning at feje problemet ind under gulvtæppet. Så både han og TV2 bør nu sætte sig sammen og finde en varig løsning. Hvis det ikke sker, vil vi hver gang, vi følger Mogensen & Kristiansens ellers tankevækkende politiske analyser om tirsdagen tænke på, om han har en underliggende kommerciel dagsorden som privat lobbyist.

Det er hverken en god løsning for TV2 eller TV seerne, som har en berettiget forventning om, at TV2 har fuldstændigt styr på en så basal spilleregel. Måske synes Michael Kristiansen, at situationen er optimal, fordi han som slagkraftig politisk kommentator med adgang til den politiske elite, også har en fantastisk platform som politisk kommerciel lobbyist. Hans rolle som politisk kommentator er altså en fødekanal for hans kommercielle lobbyvirksomhed.

Indtil videre har TV2 søgt at feje problemet ind under gulvtæppet. Chefredaktør og kanalchef for TV2 NEWS, Ulla Pors, skulle i Presselogen forholde sig til Michael Kristiansens dobbeltrolle. Ifølge hende var der ingen problemer. Hendes forklaring var, at Michael Kristiansen og medværten Peter Mogensen ikke talte specifikt om Femern og Scandlines i programmet, men om transportminister Ole Birk Olesens kvaliteter eller mangel på samme.

Ulla Pors mener altså, man kan tale om en ministerens egnethed eller det modsatte, uden at det hører med, hvad han er minister for. Eksempelvis det absolut største projekt i ministeriet, når det kommer til milliardinvesteringer. Selv sagde Michael Kristiansen i Ekstra Bladet, at han ikke havde skænket det en tanke, at der er en konflikt. Ulla Pors luftede så en af de efterhånden noget slidte gummiparagraffer i presseregi. Hvis blot man ”varedeklarer”, hvilke interessekonflikter og mangel på armslængdeprincip, man har med i bagagen, så kan man uhindret fortsætte med at give sit syn på sagen. Men kan vi bruge det til noget?

Det er nok ikke så nemt at være advokat og repræsentere den ene part i en sag, og samtidig være såkaldt uafhængig ekspert i et tv program, hvor man laver ridser i lakken på den anden part uden at give til kende, hvor ens indtægt kommer fra.

Men det stopper desværre ikke der. En anden chefredaktør i Presselogen gjorde netop det, som Ulla Pors mener er løsningen. Han varedeklarerede i logen, at han havde kendt Michael Kristiansen i mange år, og så var der rent bord. Eller var der. Det kunne have være løst uden at få sorte skyer til at hænge i horisonten ved at sige nej tak til invitationen og ikke deltage i Presselogen denne søndag.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Bestyrelsesguiden

Få de vigtigste nyheder om praktisk bestyrelsesarbejde, ledelse og strategi i SMV.
Udkommer hver onsdag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Controller/økonomimedarbejder – få den brede vifte af økonomiopgaver
Region H
Finance/Business Controller til Anzet A/S
Region Sjælland
CEO for Rejsekort & Rejseplan A/S
Region H
Liftra ApS i Aalborg søger en Finance Controller med ”speciale” i Transfer Pricing
Region Nordjylland

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank