Danske Banks bestyrelsesformand Karsten Dybvad fik seks procent af de tilstedeværende stemmer mod sig på bankens seneste generalforsamling, viser bankens opgørelse af stemmeafgivningen. Økonomisk Ugebrev gennemgår her nogle af de kritiske stemmeresultater på årets generalforsamlinger.
Nej-stemmerne til Dybvad syner må-ske ikke af meget, men det svarer til 25.411.107 stemmer, og de fleste andre medlemmer på valg, blandt andet tidligere Topdanmark-chef Christian Sagild, fik kun en halv procent stemmer for sit kandidatur.
I øvrigt viser voting records fra de enkelte investorer, at Sparinvest, nu ejet af Nykredit, stemte nej til genvalg af Carol Sergant, der fik næsten lige så mange nej-stemmer som Karsten Dybvad. Carol Sergants mandat er blevet forlænget for at sikre en vis kontinuitet i bestyrelsen, da hun har været med i en årrække under hvidvasksagen. I en parentes kan nævnes, at valuar Lars Wismann, som selvopstiller til en bestyrelsespost i banken, fik en halv procent af stemmerne på generalforsamlingen.
Karsten Dybvad ses umiddelbart ud til at hænge i en tynd tråd som formand for banken efter endnu en skandalesag, nemlig gældsinddrivelsessagen, hvor flere tusinde økonomisk svage danskere er blevet udsat for utilbørlig gældsopkrævning.
Sagen kommer i kølvandet på en politianmeldelse for kursmanipulation, flexfri-sagen og nu gældssagen. Karsten Dybvad har haft en bestemt rolle i banken, nemlig at skabe tillid og troværdighed omkring banken. Den opgave er indtil videre mislykkedes. Hans redning kan dog blive, at ingen andre tilstrækkeligt tunge erhvervsfolk har lyst til at overtage hans rolle, og alternativt falder de for fit-andproper kravene.
På Danske Banks generalforsamling var der også streng modvind på nogle andre dagsordenspunkter. Hele 13 procent af stemmerne sagde nej til bestyrelsens forslag til en ny aflønningspolitik, og otte procent sagde nej den meget omdiskuterede og meget store lønforhøjelse til bestyrelsen. Kritikken kommer ikke mindst i kølvandet på den stribe af skandaler, fyringsrunder og omstruktureringer banken har gennemlevet de seneste år.
En gennemgang af flere af de store danske investorers såkaldte voting records, altså oversigter over, hvordan de har stemt på de børsnoterede selskabers generalforsamlinger viser, at mindst fire danske storinvestorer har stemt nej til Danske Banks forslag til en ny aflønningspolitik. Blandt dem er MP Pension, AP Pension, pensionskassen P+ – og måske mere overraskende – investeringsforeningen Danske Invest.
En af pensionskasserne oplyser, at nej-stemmen skyldes følgende: ”AGAINST this item is warranted because the company has not disclosed the peer group or targets for future, ongoing and vested long-term incentive plans.” Med andre ord lyder der kritik af, at banken ikke har opstillet en peer group, som ledelsens aflønning vurderes ud fra. Denne fremgangsmåde er i dag almindelig best practice i store internationale børsselskaber.
At bankens ”egen” investeringsforening, hvor kapitalen forvaltes af Danske Bank asset management, stemmer nej til bestyrelsen for sin egen bank er et stærk signal til omgivelserne, herunder medlemmerne af investeringsforeningen, om, at generelle stemmeprincipper ikke fraviges, når det er ubelejliget.
Vestas’ bestyrelsesformand Bert Norberg fik et drag over nakken af aktionærerne på den seneste generalforsamling. Af de tilstedeværende stemmer var der i realiteten ti procent nej-stemmer til genvalg til bestyrelsesformanden, mens der var minimale kritiske røster overfor genvalg af de andre bestyrelsesmedlemmer, viser den fuldstændige stemmeopgørelse fra selskabet.
Kun på et enkelt af de andre punkter på årets generalforsamling var der en overnormal modstand fra aktionærerne: Syv procent af stemmerne gik imod genvalg af PWC som selskabets revisor.
På Jyske Banks generalforsamling var der kun kritiske stemmer på et enkelt dagsordenspunkt, nemlig genvalg af bestyrelsesmedlemmet Kurt Bligaard Pedersen, som er hjemhørende i London. Af den fuldstændige stemmeopgørelse fremgår, at han fik næsten seks gange flere nej-stemmer end de andre bestyrelsesmedlemmer på valg.
Hos FLSmidth var der meget stor opbakning til bestyrelsen med Vagn Sørensen i spidsen som bestyrelsesformand. Til gengæld var det største kritikpunkt i form af nej-stemmer en ny vederlagspolitik, som fire procent af de tilstedeværende stemmer sagde nej til, fremgår det af stemmeopgørelsen .
Morten W. Langer
