En tysk fagforenings modstand mod salget af DB Schenker til DSV er blot et tegn på, hvordan globaliseringen gradvist er kommet under mere pres. Blandt andet som følge af fagforeningers og politikeres frygt for den protektionisme og politiske populisme, som skyller ind over den vestlige verden. Den tyske selvforståelse og identitet udfordres i disse år, og det kan gøre det ekstra vanskeligt for DSV at sikre en effektiv integration af DB Schenker i koncernen, skriver fagredaktør Morten A. Sørensen i denne kommentar.
Den tyske selvforståelse er kraftigt udfordret. Netop det synes at være en medvirkende årsag til, at adskillige af de medarbejder-/fagforeningsudpegede medlemmer af Deutsche Bahns bestyrelse stemte imod salget af DB Schenker til DSV. Et salg, der ellers skulle muliggøre de nye investeringer i tysk infrastruktur, som også fagforeningerne argumenterer for.
Den store virksomhedshandel er alligevel gået igennem, men den pågældende fagforenings modstand kan måske ses som et tidligt varsel til DSV om, at de ansatte i Schenker ikke er klar til at acceptere hvad som helst, der går i retning af effektiviseringer.
Modstanden kan bestemt også ses som udtryk for et dilemma. Den betegner en slags symbolpolitik, der bredere – over for de tyske vælgere og arbejdstagere – skal understrege, at mens en SPD- (socialdemokratisk) ledet regering nok pragmatisk accepterer et indbringende salg.
Men den anden del af den socialdemokratiske bevægelse, fagforeningerne, er klar til at forsvare traditionelle solide arbejdspladser, der udgør en så afgørende del af den tyske identitet og selvforståelse.
Den tyske identitet og selvforståelse udfordres i takt med, at store tyske koncerner som Volkswagen nu opsiger arbejdspladsgarantien fra 1994 og – chokerende for den tyske offentlighed – taler om nedlæggelse af fabrikker i Tyskland.
VW er ligesom de andre store tyske bilproducenter i år hårdt ramt af vigende salg. Også en lang række andre store tyske virksomheder som BASF har i år varslet betydelige besparelsesrunder. Markederne i Europa (især Tyskland) og Kina svigter.
SPD betragter denne udfordrede identitet som en medvirkende årsag til, at socialdemokraterne nu er hårdt pressede af populistiske partier som AfD og det nye BSW, sådan som de seneste valg i østtyske delstater har vist.
Forbundskansler Olaf Scholz fra SPD ser derfor ud til at ville gøre opretholdelsen af de traditionelle tyske (industri-) arbejdspladser – også ved hjælp af mere eller mindre direkte tilskud til bilindustrien – til en central del af den socialdemokratiske appel til vælgerne ved forbundsdagsvalget, der kommer i september 2025.
Kampen mod populismen kan i sig selv få et populistisk præg ved at blive til en kamp mod forandring. Kontroversen i Deutsche Bahns bestyrelse kan ses i denne sammenhæng. Derudover ses også et tilbagevendende tema i den tyske debat: At det er påfaldende, men måske endnu ikke foruroligende, at så mange store, kendte tyske virksomheder bliver solgt til udenlandske købere. Schenker går til DSV. Og oliekoncernen Adnoc fra Abu Dhabi er for eksempel ved at overtage den store kemikoncern Covestro, mens den italienske storbank Unicredit her i efteråret ganske aggressivt – og til den tyske regerings irritation – er ved at købe sig ind i den store tyske Commerzbank.
Underliggende anes et traditionelt populistisk motiv: Udenlandsk storkapital truer trygheden og de traditionelle sammenhænge i samfundet.
Den protektionistiske strømning anes i disse måneder ikke kun i Tyskland. I USA er det de store udenlandske rederi- og terminalgrupper, der af både Donald Trump og Kamala Harris udpeges som de hovedansvarlige for den strejke i 36 havne, der i denne uge truede med at lamme en god del USA’s udenrigshandel.
Fredag morgen så strejken ud til at blive afværget, idet havnearbejderne fik en imponerende lønstigning på 62 pct. over seks år – måske blandt andet som følge af det politiske pres.
Carlsbergs topchef Jacob Aarup-Andersen har i slutningen af september varslet, at Carlsberg skal være mere pro-aktiv i sit arbejde med geopolitik. Det er en erkendelse, der efter det Putin-russiske angreb på Ukraine har bredt sig til mange store virksomheder.
Vinderne bliver de virksomheder, der kan reagere dynamisk på de mange små og store tegn på den udfordring, som globaliseringen står over for.
Morten A. Sørensen