Valget af udenlandske bestyrelsesmedlemmer er stagneret

Tema om Bestyrelseskompetencer: Selv om langt de fleste børsnoterede danske virksomheder har en hovedaktionær, der er kernedansk, formår de i høj grad at se ud over de nationale følelser, når de vælger medlemmer til bestyrelsen.

Hele 44 procent af medlemmerne i den gennemsnitlige bestyrelse er udenlandske i de internationalt orienterede danske børsnoterede selskaber. Økonomisk Ugebrev har gennemgået 29 af de største børsnoterede selskaber, der samtidig er kendetegnet ved at have store aktiviteter i udlandet. I denne gruppe finder man især medicinal- og enzymselskaberne, hvor det givetvis har været nødvendigt at tage udlandet med i betragtning for at rekruttere nye indsigtsfulde bestyrelsesmedlemmer, der har forstand på de respektive brancher og deres avancerede teknologier og markeder.

Men det lavteknologiske ISS blander sig i selskabet med den næsthøjeste andel udlændinge blandt de 29, nemlig 80 procent. ISS nævner det i sin governance report ikke eksplicit som en målsætning at have forskellige nationaliteter i bestyrelsen, men man lægger dog vægt på diversitet og international erfaring.

På den anden side synes udviklingen omkring udlændinge i danske selskabers bestyrelser, i hvert fald midlertidigt, at være stagneret. For tre år siden var andelen i de samme selskaber således også 44 procent. Og der, hvor billedet er frosset, ser man på den ene side, at nogle selskaber har et solidt flertal af udlændinge i bestyrelseslokalet, mens man i andre selskaber stort set kan holde diskussionerne på dansk, uden at nogen bliver koblet af.

I denne gruppe er det påfaldende, at nogle selskaber, som ellers er meget internationalt orienterede, stort set har rent danske bestyrelser. Det gælder udpræget DSV. I anledning af opkøbet af Panalpina er schweizeren Beat Walti netop valgt ind i bestyrelsen, som første udlænding. Selskabet anfører dog også, at næstformand Jørgen Møller er amerikansk statsborger, men som det fremgår af navnet, er hans oprindelse dansk.

Ifølge den nye bestyrelsesformand Thomas Plenborg er det ikke noget bevidst valg, at bestyrelsen stadig er alt overvejende dansk. ”Vi har valgt medlemmer, som vi vurderer har de kompetencer, der har været behov for i bestyrelsen.

I dag er vi syv medlemmer i bestyrelsen – en er udlænding og de andre medlemmer har arbejdet mange år i udlandet. Endelig har de øvrige medlemmer erfaring fra virksomheder med globale aktiviteter. Det synes jeg har virket godt,” skriver han i en kommentar til Økonomisk Ugebrev.

Thomas Plenborg ser ikke nogen væsentlige barriere for at få udlændinge ind i bestyrelsen. På den anden side oplever han heller ikke nogen efterspørgsel efter det blandt stakeholdere, og han ser det heller ikke som noget mål i sig selv, at DSV skal have udenlandske medlemmer i bestyrelsen. ”Når der opstår et behov, vil vi altid søge efter dygtige folk, som samtidig har respekt for den kultur, der har skabt DSV. Det er vigtigt i en virksomhed som DSV at have personer i bestyrelsen, der forstår vigtigheden af at drive forretning på tværs af landegrænser. Det synes jeg i høj grad, vi har,” skriver Thomas Plenborg.

Et andet påfaldende eksempel er Ambu. Trods den seneste tids tumult har det gjort det rigtig godt for sine aktionærer, og analytiker Morten Larsen har i Økonomisk Ugebrev rost selskabet for at have modet til at kaste sig hovedkulds ud i kampen på et marked, der er domineret af nogle store, udenlandske spillere.

Nu er der også en udlænding, nemlig amerikaneren Juan-José Gonzalez for bordenden i direktionen. Men bestyrelsen er stadig rent dansk. Det forventer bestyrelsesformanden Jens Bager dog vil ændre sig i de kommende år. Han ser en barriere i, at kandidater fra f.eks. USA og Storbritannien er vant til højere honorarer, end der er sædvane for i Danmark. Men han oplever, at især investorer efterspørger diversitet i bestyrelsen. Når det er sagt, mener han dog også, at de nuvæ-rende medlemmer besidder kompetencerne, der gør dem i stand til at operere internationalt.