Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

Vestas på vej ned mod rivalers kriseniveau

Morten Sørensen

onsdag 11. maj 2022 kl. 11:00

Q3 Vestas: Gennembrud på offshore-markedet

CEO Henrik Andersen har fået styr på to af de vigtigste udfordringer i 2021: At skabe ny vækst i omsætning og ordreindgang og at få fodfæste på markedet for havvindmøller. Alligevel har Vestas leveret en meget skuffende rapport for første kvartal. Forspringet i forhold til vigtigste rivaler er blevet mindre. Udsigten til et boomende fremtidsmarked kan tilsyneladende blive en belastning for branchen, skriver fagredaktør Morten A. Sørensen i denne analyse.

Hvad er der galt i vindmøllebranchen? Det er et spørgsmål, der trænger sig frem på forsiderne af erhvervsmedier verden rundt. De store producenter melder om faldende resultater og ser yderligere tilbagegang i både omsætning og indtjening i 2022. I den forgangne uge har Vestas skuffet med sin seneste kvartalsrapport, og konkurrenten Siemens Gamesa har simpelthen suspenderet sine forventninger til regnskabsåret 2021/22 – kun fem måneder inden, regnskabsåret slutter i september. Samtidig understreger for eksempel Siemens Gamesa i sin kvartalsmeddelelse igen de gode udsigter for branchen på længere sigt. De årlige on- og offshore installationer af vindkraft vil stige fra et niveau på 95 gigawatt om året til 162 gigawatt i 2023. Og det Putin-russiske overfald på Ukraine har yderligere understreget behovet for investeringer i sikker grøn energi. Især offshore-installationerne vil boome fra et gennemsnit på 11 GW i 2019-21 til 46 GW i 2028-30.

De seneste meldinger fra vindmølleproducenterne viser imidlertid dels, at de lovende udsigter for tiden ikke kan omsættes i stigende indtjening, snarere tværtimod, og dels at Vestas’ præstationer ikke længere er så entydigt meget bedre end konkurrenternes:

– Vestas opnåede i første kvartal en EBIT-overskudsgrad på minus 13,2 procent før særlige poster. For hele året ventes en omsætning på 14,5-16 mia. euro mod 15,6 mia. euro i 2021 samt en overskudsgrad på minus 5-0 procent.

– Spanske Siemens Gamesa opnåede i perioden januar-marts en EBIT-overskudsgrad på minus 15,3 procent. Virksomheden har netop suspenderet sin guidance for hele regnskabsåret frem til 30. september 2022, men regner med en omsætning på 9,3-10 mia. euro mod 10,2 mia. euro i 2020/21. Ledelsen vil stræbe mod en overskudsgrad på omkring minus 4 procent.

– Tyske Nordex har netop udsat offentliggørelsen af sin rapport for første kvartal med mere end en måned. Den seneste guidance for hele året lyder på en EBITDA-margin på 1,0-3,5 procent (formentlig modsvarende et negativt EBIT) og en omsætning på cirka 5 mia. euro mod 5,4 mia. euro i 2021.

For et år siden kunne Økonomisk Ugebrev identificere tre overordnede udfordringer, som Vestas’ ledelse skulle håndtere i 2021. To af dem er faktisk håndteret godt: For det første har Vestas fået godt gang i ordreindgang og omsætning. For det andet er koncernen ved at skabe sig et fodfæste på det lovende marked for havvindmøller.

Den tredje udfordring, at ”driften skal glide uden for mange vanskeligheder”, er derimod blevet endnu større. Den fejlprocent, som kan måles på den såkaldte warranty ratio, er steget fra 3,2 procent i første kvartal 2021 til 7,8 procent, hvilket alene i første kvartal modsvarer en omkostning på cirka 1450 mio. kr. Leverandørkæderne er hårdt pressede, inflationen driver omkostningerne i vejret, og det russiske overfald på Ukraine har udløst en uventet ekstraomkostning på ca. 3 mia. kr.

Mange af disse faktorer er udenfor Vestas’ og de andre vindmølleproducenters kontrol. Men deres problemer rækker grundlæggende længere tilbage end til de seneste års forsyningsvanskeligheder og stigende priser.

Med udsigten til et boomende marked har vindmølleproducenterne næsten stridt sig til bunds i kampen om at positionere sig stærkt med solide markedsandele og med en kostbar udvikling af stadig større og mere effektive møller. Vestas’ nedskrivning af værdien af ”gammel” havvindmølleteknologi er også udtryk for den konkurrence.

I modsætning til Nordex og Siemens Gamesa er Vestas stadig tilbageholdende med at signalere, at koncernen befinder sig i en egentlig krisesituation, der kræver særlige forholdsregler. De to konkurrenter har indsat egentlige ”saneringsspecialister” som topledere.

Positionen som global markedsleder, de stærke finanser og udsigten til et stærkt voksende marked kan da også berettige, at Vestas – og mange investorer – anser de aktuelle vanskeligheder for at være forbigående.

Men med den seneste kvartalsmelding har Vestas nedjusteret for fjerde gang i træk, og denne gang uventet meget.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

SUN-AIR i Billund søger en kreditorbogholder
Region Syddanmark
Finansiel controller med stærk forretningsforståelse
Region Sjælland
Financial Controller til HMF Group A/S
Region Midt
Udløber snart
Dansk Sygeplejeråd søger en regnskabskonsulent med digitalt mindset og med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z (barselsvikariat)
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank