Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

Vindere og tabere på marked for ledernetværk

Josephine Daniel

onsdag 16. august 2017 kl. 10:00

Efter VL Grupperne i mange år var stort set enerådende indenfor topledernetvæk, har det udviklet sig til en kommerciel slagmark, med store tabere og vindere. Christian Engelsens Presidents Institute har det ekstremt svært, mens den internationale ekspansion i EGN (Netværk Danmark) fortsætter med stor succes. Mange nye aktører med nichekoncepter.

Danmark har uden tvivl fostret to af de mest professionelle internationale virksomheder inden for kommercielle ledelsesnetværk, nemlig Presidents Institute (tidligere Institut for Selskabsledelse) og Executives Global Network (EGN), som tidligere hed Netværk Danmark. Begge virksomheder har set de kommercielle muligheder i at opbygge netværk for erhvervsledere og skabt et grundlag for en international ekspansion, så de begge er i flere europæiske lande.

Omkring ekspansionsstrategien er der dog stor forskel på, hvordan opgaven er grebet an: EGN er vokset i et mere velafbalanceret tempo end Presidents Institute, og det afspejler sig også i de økonomiske resultater i dag. Samtidig er konkurrencen på det hjemlige netværksmarked betydeligt skærpet over de seneste 3-4 år, med mange nye mindre og mellemstore udbydere, som også vil have en del af det voksende og typisk meget lukrative marked.

EGN kom sidste år ud med en omsætning på 163 mio. kr., det samme som året før, og et driftsresultat på 17 mio. kr. mod 14 mio. kr. året før. Samlet har netværksvirksomheden 14.200 medlemmer i 14 lande, og netværket dækker 70 forskellige ledelsesfunktioner i de meget fagrettede netværksgrupper. Med godt 8.000 medlemmer forventer EGN ikke at blive meget større i Danmark. Ledelsen mærker en vis mætning i det hjemlige marked for ledernetværk, ikke mindst efter tilkomsten af en stribe nye mindre aktører. EGNs fagrettede netværk er på ca. 20 deltagere med stort set samme faglige baggrund, og baseret på meget konkret og personlig erfaringsudveksling.

”Vi har stort set status quo i Danmark, men fortsat vækst i udlandet. Vi har stadig over halvdelen af medlemmerne i Danmark. Vi bruger mange ressourcer på at ekspandere i udlandet og opbygge vores netværk. Det er benhårdt. Vi forventer økonomisk balance i Tyskland i år efter flere års forarbejde. Vi ser store muligheder her på den lange bane,”

siger ejer og bestyrelsesmedlem Jørgen Galsgaardtil Økonomisk Ugebrev.

Presidents Institute har over de seneste år været igennem en dramatisk nedtur, idet bruttoresultatet er dykket fra 41 mio. kr. i 2014 til 28 mio. kr. i 2015 og 19 mio. kr. sidste år. Samlet løber resultat før skat for de tre år op i minus 30 mio. kr. med minus ni mio. kr. alene sidste år. Egenkapitalen var ved udgangen af 2016 minus 13 mio. kr. efter at den tidligere hovedaktionær Christian Engelsen nu har fået kapital ind fra nye ejere, de to formuende Sitecore stiftere Lars Fløe Nielsen og Thomas Albert Kirk. Ifølge Christian Engelsen er det især en forceret international ekspansion, som har kostet dyrt. Han vurderer, at den nye ledelse nu har fået ryddet op, og at der igen er fuld fokus på at udvikle virksomheden. Han oplyser, at organisationen i udlandet er skåret til, flere landeorganisationer er lukket, og virksomhedens uddannelsesaktiviteter er afviklet.

”Vi er færdige med at rydde op, og vi har nu en mere effektiv organisation. Sammen med vores nye ejere er vi ved at udvikle virksomhedens digitale muligheder, og vi ser allerede god forretningsmæssig fremgang. Jeg kan dog endnu ikke sige, om vi får overskud i år,” siger Christian Engelsen.

Presidents Institute har et andet medlemskoncept end EGN, med store netværksgrupper på 45 deltagere typisk fra virksomhedernes øverste ledelseslag, altså ikke direkte fagrettede netværk. Flagskibet er to årlige arrangementer med indlæg fra globalt kendte topledere, tidligere eksempelvis Richard Branson, Steve Wozniak fra Apple og tidligere CEO for GE, Jack Welch. Deltagelse i PI er også betydeligt dyrere end EGN. Ifølge Christian Engelsen har PI ikke opgivet den internationale ekspansion, men den kommer til at ske i et mere afdæmpet tempo. På hjemmebanen konstaterer han, at der er kommet mere ”støj” i form af mange nye udbydere.

En stribe virksomheder udbyder i dag professionelle netværk, blandt andet DI og Dansk Erhverv, hvilket der i branchen er en vis irritation over. Andre kommercielle netværksudbydere er CBS, Lederne, Center for Ledelse, F5, Vinderstrategi og Altinget for offentlige ledere.

Morten W. Langer

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank