De seneste års stærke vækstoffensiv i Vestas har kostet på kvaliteten. Garantihensættelser til fremtidige mulige tab halverede driftsindtjeningen i 2020, og det vil også klart ramme driftsresultatet i 2021. Det er faretruende for indtjeningen på kort sigt og for omdømmet på længere sigt. Ledelsen med CEO Henrik Andersen i spidsen fokuserer på problemet. Men garantihensættelserne får svært ved at komme ned på niveauet fra før 2020, skriver fagredaktør Morten A. Sørensen i denne analyse.
Vestas’ aggressive vækstoffensiv har kostet på kvaliteten og indtjeningen. 2021 bliver året, hvor CEO Henrik Andersen skruer kraftigt ned for den organiske vækst for at få bedre styr på kvaliteten og for at integrere produktionen af offshore-møller, som Vestas købte partneren Mitsubishi ud af i 2020.
Der er vokseværk i Vestas, som ellers over de seneste år har befæstet sit ry som en enestående værdiskaber: Ja, aktiekursen er også over det seneste år steget voldsomt, selv om helårsresultatet ikke levede op til de forventninger, der blev offentliggjort for et år siden i årsrapporten for 2019. Den skuffende indtjening i 2020 skyldes først og fremmest problemer med kvaliteten og de deraf følgende garantihensættelser. De svulmede i 2021 til 693 mio. euro eller 5,2 mia. kr. og skar dermed cirka halvdelen af EBIT-driftsresultatet, der endte på 698 mio. euro.
”Siden 2018 har vi løftet omsætningen med 46 procent, men i den periode har vores indtjeningsevne og kvalitet ikke fulgt den samme positive bane”, erkender bestyrelsesformanden Bert Nordberg og topchefen –siden august 2019 – Henrik Andersen i en kommentar i årsrapporten.
Garantier koster 4,7 procent af omsætning
Det er ikke noget nyt, at Vestas må bruge milliardbeløb på garantihensættelser. Men hensættelsernes størrelse er. I de foregående år har disse hensættelser holdt sig på gennemsnitligt godt 2 procent af omsætningen. I 2021 sprang de så op på 4,7 procent.
De akutte kvalitetsproblemer vil næppe blive løst fuldt ud i år: I 2021 ventes hensættelserne at blive på 3 procent. Og så vidt man kan forstå på ledelsen, vil det være en procentsats, som Vestas kan leve med de kommende år, selv om den i 2021 sandsynligvis vil bidrage til at presse EBIT-marginen ned på 6-8 procent.
Kvalitetsproblemerne kan ses som en sideeffekt af en aggressiv salgsoffensiv. På grund af stigende tempo i produktudvikling og fremstilling er produkterne i de seneste år blevet installeret med ”en lavere grad af modenhed end i fortiden. Det har medført mere ekstraarbejde og flere reparationer, fordi vindmøllerne ikke har levet op til Vestas’ sædvanlige standarder”, skriver Vestas i årsrapporten.
Ifølge iagttagere ligner det forcerede tempo med stribevis af nye produktlanceringer en bevidst strategi, der har gjort det muligt for Vestas at udmatte sine mindre og svagere konkurrenter med en stribe nye avancerede produkter. Men nu ser det altså ud til, at Vestas må bremse op.
Efter en omsætningsvækst på 22 procent til 14,8 mia. euro i 2020 ventes nu en vækst til 16-17 mia. euro i 2021. Det er et beskedent mål i betragtning af, at offshore-mølleproducenten MHI Vestas med en omsætning på 1,3 mia. euro nu integreres i koncernen – hvilket faktisk alene kan forklare den ventede omsætningsvækst.
At gennemtvinge en stærkere kvalitetskultur på tværs af værdikæden er den strategiske prioritet, der langsigtet skal sikre indtjening og omdømme. Samtidig skal der effektiviseres og jagtes synergieffekter efter sammenslutningen med MHI Vestas. Koncernen har i de seneste måneder varslet over 400 fyringer.
Selv om Vestas i 2021 får travlt på de indre linjer, står koncernen stadig stærkt i sin branche. Den store konkurrent Siemens Gamesa meldte for eksempel om et markant underskud i regnskabsåret 2019/20. Vestas er kommet bedre gennem 2020 end sine vigtigste rivaler, og kvalitetsproblemerne har foreløbig ikke skadet ordreindgangen.
Men Vestas står også overfor betydelige udfordringer: De stærke konkurrenter Siemens Gamesa samt General Electric og kinesiske producenter satser stærkt på det globale offshore-marked, hvor Siemens Gamesa i dag er størst. Det er Vestas’ målsætning, at afsætningen af offshore-møller skal være på over tre mia. euro i 2025, og at Vestas skal blive en ”førende aktør”.
Der er noget at leve op til, og der skal gang i væksten igen i 2022 eller gerne hen mod slutningen af 2021. En længere opbremsning vil aktiemarkedet, der værdisætter Vestas som en vækstaktie, næppe bryde sig om.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Tilgå ØU hvor du er - med fuld adgang til web og e-magasiner.
Første måned
1 kr.
Herefter 299 kr. om måneden
Allerede abonnent? Log ind her
