På papiret er ATP den mest kritiske af de hjemlige storinvestorer med afgivne nej-stemmer til 21 procent af forslagene på de børsnoterede selskabers generalforsamlinger. Undtagelsen er danske selskaber, hvor ATP altid stemmer ”ja”. PKA stemmer nej til 11 procent af forslagene. Danske Bank stemmer kun nej til tre procent af forslagene. Banken er umiddelbart den mindst kritiske investor, viser Økonomisk Ugebrevs gennemgang af de store investorers såkaldte Voting Records.
Ifølge ATP’s voting records stemte lønmodtagerfonden sammen med topledelsen i 79 procent af de forslag, der var til afstemning, og altså mod den siddende ledelse i 21 procent af forslagene på generalforsamlingerne i de selskaber, hvor ATP ejer aktier. ATP oplyser på sin hjemmeside kategorier for det samlede antal forslag, der er stemt om. Og det fremgår, at langt de fleste forslag handler om valg af bestyrelsesmedlemmer, med næstflest forslag relateret til forretning og strategi, mens spørgsmål relateret til toplederløn kommer ind på en tredjeplads. ATP oplyser ikke konkret, hvor fonden som investor har lagt flest nej-stemmer mod ledelsen, geografisk og på kategorier.
Økonomisk Ugebrev har i en tidligere artikel konstateret, at ATP ikke overfor danske selskaber stemmer nej mod den siddende ledelse, næsten af princip. Man kan dog i ATP’s voting record selv gennemgå de 490 selskaber i oversigten, og finde ud af om fonden har stemt ja eller nej på de enkelte selskabers generalforsamlinger. Eksempelvis fremgår det af voting records, at ATP ved Apples generalforsamling sidste år stemte mod to af ledelsens forslag om aktieløn til eksterne bestyrelsesmedlemmer og aflønning af topledelsen. ATP stemte også mod et eksternt forslag om at etablere en Human Rights Komité.
ATP erklærer sig med særstandpunkter
ATP oplyser i sin CSR-rapport , at ”ATP har ofte særstandpunkter på generalforsamlinger. Det er beslutninger, der ikke kan sættes på en formel og automatiseres uden kontinuert vedligehold og konkret stillingtagen.(…) Det gælder eksempelvis spørgsmål om direktionslønninger. Her stiller stemmepolitikken blandt andet krav til rimelighed, at lønnen tilpasses selskabets særlige forhold, at interessesammenfaldet mellem direktion og aktionærer styrkes, samt at virksomheden kan tiltrække kvalificeret arbejdskraft.”
Ifølge CSR rapporten stemmer ATP generelt mod lønpakker til ledelsen i 29 procent af de stillede forslag, mens andelen i USA er helt oppe på 53 procent. I CSR-rapporten fremlægger ATP en liste over samtlige selskaber, hvor ATP har forvarslet såkaldte voting intensions i forbindelse med engagement.
Ifølge PKA’s voting records stemte pensionskassen mod den siddende ledelse i 13 procent af de stillede forslag. Heller ikke PKA oplyser, hvilke temaer, der særligt er blevet stemt nej på. Af øvrige store investorer, der offentliggør voting records, er Danske Bank, Nordea Invest, Ska – gen Fondene , Pædagogernes Pensionskasse, Magistrenes Pensionskasse og pensionskassen P+.
Nordea Invest stemte imod ledelserne i syv procent af samtlige fremstillede forslag, og ifølge voting records blev der sidste år stemt nej til tre procent af forslagene på de danske selskabers generalforsamlinger, svarende til i alt 16 nej-stemmer på 14 generalforsamlinger.
Danske Bank stemte sidste år på 314 generalforsamlinger, heraf på 37 danske selskabers generalforsamlinger. Ud af 4628 forslag på generalforsamlingerne stemte Danske Bank altså nej ca. 130 gange, men det fremgår ikke af bankens voting records , om det var forslag fra den siddende ledelse eller fra eksterne aktionærer. I en ow – nership report oplyses det, at der har været engagement overfor 422 selskaber fordelt på 59 ESG emner med hovedvægten inden for olie & gas selskaber, finansielle virksomheder og fødevarevirksomheder. Men generelt vurderet er Danske Bank altså den mindst kritiske aktionær på generalforsamlingerne, blandt dem, der offentliggør voting records.
Senior Executive Vice President og Head of Group Sustainability, Jeanette Fangel Løgstrup har i en tidligere udgave af Økonomisk Ugebrev Ledelse forklaret: ”Arbejdet med at forbedre selskabernes ESG-performance foregår igennem hele året og altså ikke kun på generalforsamlingen. I dialogen kalibrerer vi forventningerne til selskaberne, og det kan afspejle sig i vores stemmeafgivelser,” oplyste hun.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
