Walther Thygesen: Aktiemarkedet må vænne sig til lavere ROIC

Royal Unibrew er ikke blandt de hårdest ramte af coronakrisen. Men den har styrket opfattelsen hos selskabets bestyrelsesformand af, at det er vigtigt at være velpolstret. Og så er der kommet nye erfaringer til den dagsorden om samfundsansvar, som selskabet nylig har givet højere prioritet. Fagredaktør Sten Thorup Kristensen har talt med Walther Thygesen, som er højdespringer i årets formandsrating.

”Man skal være langt fra og tæt på samme tid.” Det er det motto, Walther Thygesen, formand for Royal Unibrew, har for sit arbejde i bestyrelser, og i år bliver det tilsyneladende værdsat, for Thygesen er årets højdespringer i Økonomisk Ugebrevs formandsrating. Hans karakter er stort set uændret i forhold til sidste år.

Men i et år, hvor karaktererne for de fleste er faldet, som følge af den ekstraordinært usikre situation, rækker det til en fremgang fra 18. til femtepladsen. Walther Thygesen antager selv, at det har en del at gøre med den usædvanlige måde, man håndterer topchefskiftet på. Det er åbent meldt ud, at man leder efter en afløser til den nuværende CEO, Johannes F.C.M. Savonije, der har siddet på posten i tre år.

”Vi tager meget hånd om den situation, at vi skal have en ny CEO. Savonije har gjort et godt stykke arbejde, men hverken han eller jeg er helt unge længere. Så det er ikke en hovsa-løsning. Hvis jeg var aktionær – hvilket jeg jo også er – ville jeg mene, at det er vigtigt. Det har været meget bevidst for mig og resten af bestyrelsen, at vi skal have en god overgang”, siger Walther Thygesen. Han hæfter sig også ved, at Royal Unibrew har en historik med at levere de resultater, man stiller markedet i udsigt.

Lige nu står verden i en meget speciel situation, og I har bl.a. suspenderet jeres guidance. Er du blevet overrasket over de opgaver, der ligger på dit bord under coronakrisen? ”Nej. Vi har selvfølgelig mange flere møder – telefonmø-der – og vi diskuterer situationen meget. Jeg har stor, stor respekt for de selskaber, der overnight er kommet ud i en alvorlig krise. Det gælder ikke bare store selskaber, men også hvis man f.eks. har en restaurant. Selv er vi ikke så hårdt ramt. Men jeg er glad for, at coronakrisen ikke kom for ti år siden. Vi lærte meget af finanskrisen. Vi har altid kørt lidt konservativt med en god kapitalstruktur. Det er jeg ikke i tvivl om, at flere vil kigge på efter coronakrisen. Man vil ikke i samme grad gå efter at have en lille egenkapital. Hvis man gearer virksomheden, har man chance for et hø- jere afkast, men risikoen er også meget større.”

Hvis den forudsigelse holder, skal aktiemarkedet vel også fremover forvente sig mindre af ROIC (return on investment), som ellers har været meget i fokus de seneste år? ”Det er klart. Man kan ikke på samme tid have en høj egenkapital og et højt afkast i procent.”

I de senere år har der været en trend med bæredygtighed, og man har talt om, at virksomheder skal have et samfundsnyttigt formål. Hvor meget fylder det hos jer? ”Det er kommet meget op det seneste år. Vi bruger rigtigt meget tid på det. Men vi er ydmyge om det, og tager det skridt for skridt. En virksomhed af vores størrelse må gøre noget for klima, miljø og så videre. Det fylder mere, end jeg ville have troet for nogle år siden.”

Har coronakrisen også været en aha-oplevelse i den henseende? Under den har der jo vist sig et behov for samfundsnyttighed i andre dimensioner, f.eks. ved at give henstand til kriseramte restauranter? ”Ja, det er klart. Der er også en grænse, for vi har selvfølgelig ikke samme pengekasse, som staten har. Men vi skal hjælpe, hvor vi kan, og vi vil f.eks. også hellere beholde medarbejdere end at sende dem hjem. Det er også en god ting, der kommer ud af den her krise. Det bliver ikke sådan noget halleluja, hvor alle går og klapper hinanden på skuldrene. Men man skal heller ikke tryne hinanden. Det bedste, vi kan gøre, ud over at opføre os pænt, er at være med til at holde gang i hjulene.”

Da aktiemarkedet var længst nede i marts, var der en del fra Royal Unibrews bestyrelse, der købte aktier i selskabet. Du købte selv for ca. 2,4 mio. kr. Var det noget, I havde aftalt, for at sende et signal til aktiemarkedet? ”Nej. Vi havde ikke talt om det. På det tidspunkt købte jeg selv aktier for adskillige mio. kr., også i andre danske og tyske selskaber ud fra devisen, at de forskellige gode virksomheder havde fået urimeligt mange klø. Jeg tror ikke på, at det går så slemt (som aktiemarkedet på det tidspunkt afspejlede, red.). Hvis coronakrisen trækker ud i tre eller fire år, så fejler jeg nok på min investering. Men hvis det bliver af kortere varighed, vinder jeg. Vi har ikke nogen regel om, at bestyrelsesmedlemmer skal eje aktier i selskabet.”