2024: Det tegner overvejende positivt for amerikansk biotek

Efter knap 3 tunge år tegner tingene lysere for det amerikanske biotekaktiemarked og dermed også for de europæiske biotekaktier. Det skyldes ikke alene mere gunstige makroøkonomiske signaler (renten), men også de seneste års bioteknologiske fremskridt. Derudover tegner fedmebehandling og Alzheimers til fortsat at fange investorernes opmærksomhed. Til gengæld må man forvente, at mange års politisk tilløb til en sænkning af de meget høje amerikanske medicinpriser snart får effekt, skriver Life Science analytiker Lars Hatholt, som her kigger på udsigterne for 2024.

Flere forhold taler for fortsatte stigninger i de amerikanske biotekaktier i 2024 efter de positive takter i de sidste måneder af 2023. På trods af risikoen for et tilbageslag i de amerikanske aktier over en bred front efter markante kursstigninger i ikke mindst de store techaktier, synes biotechs downside-risiko at være beskeden efter sektorens underperformance de seneste 5 år. Holder Wall Street analytikernes forventninger til udviklingen i det brede amerikanske aktiemarked S&P 500 i 2024, som spænder fra et fald på 12 % til en stigning på 9 %, får biotekaktierne dog ikke meget støtte herfra.

De positive faktorer: Vigende renter: De amerikanske markedsrenter har været vigende i de seneste par måneder. Der er udbredte forventninger i markedet til, at FED lemper pengepolitikken i 2024 med flere rentenedsættelser. Et fortsat faldende renteniveau vil være positivt for biotekaktierne, som er meget rentefølsomme, omend rentefald formentlig allerede til dels er indregnet kurserne.

Fart på biotek nyhedsstrømmen (kliniske data):

Faldende renter er ikke nok til et bredtfavnende længevarende kursopsving. Den positive R&D-udvikling skal omsættes til positive kliniske data, FDA-godkendelser og positive salgskurver. Udmelding af gode kliniske data fra højt profilerede selskaber kan få en positiv afsmittende effekt på sektoren som helhed. Ny teknologi har stor indflydelse på bioteksektorens performance. Eksempler er de monoklonale antistoffer fremkomst i 90’erne og senest mRNA Covid-19 vaccinerne. Genterapi/genterapi, celleterapi og geneditering står til at løfte behandlingsmulighederne markant indenfor især onkologi og immunologi.

Modningen af disse avancerede teknologier tager tid og kommer til at få stor betydning for bioteksektoren i løbet af de næste 10 år, hvor især in-vivo teknologierne har et stort markedspotentiale.

Der kommer en flydende strøm af kliniske data fra den type selskaber i 2024. Det gælder bl.a. Alnylam, Spark Therapeutics, Vertex Parmaceuticals, Bluebird Bio, CRISPR Therapeutics, Intellia Therapeutics og Beam Therapeutics.

Alnylam er pionér indenfor antisense/RNAi, som efterhånden er en moden teknologi. Alnylam har lanceret flere produkter, men har endnu ikke formået at blive overskudsgivende. Det kan Vutrisiran ændre på i behandlingen af transthyretin amyloidose (ATTR) med polyneuropati (FAP). Vutrisiran har blockbuster potentiale og har indtil videre vist gode kliniske data. Får Vutrisiran succes, vil det langt om længe være et gennembrud for RNAi teknologien og vil løfte investorernes tiltro til teknologien. Indenfor RNAi kan vi også lige minde om, at Novo Nordisk for lige over 2 år siden købte en anden af de store RNAi spillere Dicerna for over 20 mia. DKK.

Der er også grøde i CNS-området. Behovet for ny medicin i behandlingen af neurologiske degenerative sygdomme som Alzheimers og Parkinsons er egentligt mere kritisk end fedmebehandling med de meget hypede GLP-1 produkter. Efter mange års mislykkede forsøg på udvikling af en effektiv medicinsk behandling for demens/Alzheimers lykkedes det Eisai i samarbejde med BioArctic og Biogen at få FDA’s godkendelse af Lequembi i behandlingen af mild Alzheimers. Det skal blive interessant at se, hvordan salget udvikler sig efter den amerikanske lancering i juli sidste år. Den fornyede tiltro til amyloid-betavirkningsmekanismen afspejler sig i flere igangværende Alzheimers og Parkinsons studier, som kommer med data i 2024. På depressionsområdet kommer der også interessant nyt med Johnson & Johnsons data på kappa opioid receptor antagonisten NCT05455684, som er en ny virkningsmekanisme.

Biotek børsklimaet kan også få et løft, når Vertex kommer med data på det nonopioide smertestillende stof VX-548, som er en potential blockbuster og en mulighed for, at Vertex endelig kan løsrive sig fra afhængigheden cystisk fibroseprodukterne. Også udfaldet på Roches tiragolumab Skyscraber-1 studie mod fremskreden lungecancer er interessant. Stoffet retter sig imod TIGIT-proteinet, som trods stor interesse fra industrien indtil videre ikke har resulteret i ny medicin med den virkningsmekanisme, men snarere en række skuffende studiedata indtil nu.

Potentielle FDA-godkendelser: Der er flere interessante mulige FDA-godkendelser på vej i 2024. Det gælder bl.a. Madrigals resmetirom mod NASH, som kan blive det første FDA-godkendelse mod denne sygdom, hvor så mange selskaber og studier har fejlet indtil nu. Også Eli Lillys donanemab – en konkurrent til Lequembi – bliver formentlig godkendt.

Stigende M&A aktivitet: Pharmaselskaberne får adgang til ny lovende innovativ bioteknologi bl.a. ved overtagelse af biotekselskaber, hvis konkurrencemyndigheden FTC tillader det. Og høj M&A aktivitet stimulerer normalt investorernes interesse for biotekaktier. M&A volumenen i 2023 på 189 mia. USD var dobbelt op i forhold til 2022 og transaktionerne var gennemsnitligt større end i 2022.

Blandt de mest spektakulære transaktioner er Pfizers køb af ADC-specialisten Seagen (43 mia. USD), Bristol Myers køb af henholdsvis Karuna Therapeutics (14 mia. USD) og Cerevel Therapeutics (8,7 mia. USD). Immunogen blev overtaget af Abbvie for 10,1 mia. USD.

I år er der allerede gang i købsaktiviteten med bl.a. Johnson & Johnsons overtagelse af ADC-specialisten Ambrx. Det er sandsynligt, at pharmaselskabernes købelyst fortsætter i 2024, da mange af selskabernes storsælgende lægemidler nærmer sig patentudløb, og fordi tidlig fase selskaber generelt er billigt til salg. Flere af pharmaselskabernes lægemidler kommer også under prispres pga. CMS’s adgang til at forhandle sig til rabatter efter indførelsen af Inflation Reduction Act. Det kræver nye produkter på hylden, for de bliver ikke udsat for prispres førend der er gået en del år.

IPO-aktiviteten har formentlig nået bunden: Det blev i 2023 kun til 19 biotek-børsintroduktioner i USA svarende til 2,7 mia. USD i provenu. Den lave aktivitet afspejler det sure biotek børsklima.

Blandt de børsnoterede kan nævnes Structure Therpeutics (kursudvikling siden IPO -58 %), Mineralys (-54 %), Apogee Therapeutics (+33 %), RayzeBio (+244 % efter Bristol Myers overtagelsestilbud på 4,1 mia. USD). Hvis IPO-aktiviteten stiger, vil det formentlig også betyde forbedrede muligheder for allerede børsnoterede selskaber til at hente supplerende kapital.

Negative faktorer: Pres på medicinpriser: Inflation Reduction Act vil få effekt på prisdynamikken på det amerikanske marked. Det gælder især for small molecules. CMS får beføjelse til at forhandle rabatter på medicin og begrænse de årlige prisstigninger. Det begynder at få effekt i 2025/2026, men da detaljerne i loven endnu ikke er faldet helt på plads, er konsekvenserne for medicinpriserne stadig usikker.

Personaliseret medicin er meget dyrt: De individualiserede behandlingsmuligheder med biologisk medicin er meget dyrt. Kymriah (tisagenlecleucel-T) CAR-T celleterapi mod cancer koster eks. 475.000 USD pr. behandling. Her er der behov for en mere omkostningseffektiv tilgang med fleksible platforme, forbedret cellelinjeteknologi, procesoptimering og automatisering. Og måske kan det meget hypede AI løfte effektiviteten i forskning og udvikling.

Risiko for udvanding: Ifølge CB Insights havde næsten 70 % af biotekselskaberne et likvidt beredskab til mindre end 1 års drift ultimo 2022, og antallet af selskaber, der hentede kapital, faldt med 40 % siden 2019. Det betyder, at mange selskaber kan blive nødsaget til at hente ny kapital i aktiemarkedet på ugunstige vilkår. Investorerne kan også være tilbageholdende med at investere i de mindre biotekselskaber, som typisk er mindre velkonsoliderede. Efter de markante kursfald i de små mindre modne selskaber er investorernes interesse for disse dog tilsyneladende i fremgang.

Konklusion: Det tegner til lysere biotektider
Meget taler for et positivt biotekaktiemarked i 2024. Trods de seneste 2 måneders kursstigninger er det brede biotekmarked (XBI) nede med 40 % i forhold til toppen i februar 2021. Især tidlig fase selskaber er hårdt ramt, hvor mange af fase 2 selskaberne har fået et kurstab på mere end 70 %. Med tegn på, at risikovilligheden i markedet er på vej tilbage, står tidlig fase selskaberne til kursstigninger. Ikke mindst når det gælder selskaber, som rider på den nye teknologibølge indenfor biologiske lægemidler. På den lange bane står genterapi, celleterapi og geneditering til at tilbyde attraktive investeringsmuligheder, som det har været tilfældet med monoklonale antistoffer. Uanset hvad er investering i tidlig fase selskaber dog risikabelt. Selektiv investering i selskaber med klinisk dokumentation er en langt sikrere investeringsstrategi. Og så kan den give et attraktivt afkast, som VRAA Biotech har vist.

Lars Hatholt