Corona-nyt: Så kom vaccineresultaterne

Corona-nyt er tilbage for fuld kraft efter en lidt mere stille periode. Denne gang er der fuld fokus på vaccineudviklingen, hvor der har været flere afgørende nyheder de sidste 1-2 uger. Disclaimeren er den samme som altid, hvilket vil sige, at vi kort vil opdatere på udvalgte nyheder med forbindelse til corona. Ikke nødvendigvis toneangivende eller repræsentative nyheder, men blot nyheder, der er kommet vores vej i de seneste par uger, og som vi synes kan være interessante at viderebringe, for i nogle tilfælde at give et lidt andet perspektiv end det gængse mediebillede

November blev som ventet den helt store måned for vaccine-studieresultaterne, og lidt tilfældigt blev det også til en lille konkurrence om at præstere de bedste resultater for vaccinernes effektivitet.

Det begyndte da Pfizer og BioNTech helt som forventeligt var de første til at offentliggøre de første interim data fra det store fase 3 studie d. 9. november, hvor man havde opnået den forudbestemte milepæl omkring antal smittede. Data viste en effekt på 90%, og det var bestemt mere end forventet. I lyset af at der var en udbredt forventning om, at 60-70 % ville være acceptabelt og 70-80% ville være godt, var det selvsagt et meget godt resultat.

2 dage efter kunne Rusland (tilfældigvis?) offentligere de nyeste kliniske data for deres Sputnik V vaccine, som viste en bedre effektivitet omkring 92%. Igen må vi understrege, at det er sværere at vurdere validiteten i både data og vaccine, og det ser pt. ikke ud til at det er en vaccine vi vil se i den vestlige verden. Uden at være for konspiratorisk er det næsten lidt for pudsigt at se timingen i offentliggørelsen af data og ikke mindst effektiviteten i sig selv.

Denne uge startede til gengæld med data fra nr.2ikapløbet, Moderna, som kunne fremvise data, der viste en effektivitet på 94,5% og – skulle man tro – kunne berettige en pæn førsteplads i kapløbet. Det holdt dog kun kortvarigt, da det ikke varede mange dage førend Pfizer og BioNTech igen meldte sig på banen med de endelige, fulde data fra fase 3 studiet , som viste en effektivitet der nu var stege til 95%. 162 ud af 170 bekræftede smittetilfælde fandt sted i placebo-gruppen i studiet med mere end 43.000 deltagere.

Pfizer har også nået milepælen omkring bivirkningsprofilen med data 2 mdr. efter vaccinationen og forventer nu at kunne ansøge om nødgodkendelse hos de amerikanske myndigheder indenfor få dage. FDA har efter sigende planlagt et møde i den rådgivende komite d. 8-10. december, som skal vurdere de indkomne vaccineansøgninger, som til den tid muligvis også vil inkludere Moderna. Med indtil videre 2 sikre og effektive vacciner i spil, kan man flytte fokus lidt over mod næste step – produktion og distribution.Pfizer forventer at producere op til 50 mio. doser i år og 1,3 mia. doser næste år. Moderna forventer at have omkring 20 mio. doser ved årets udgang og at nå 500-1.000 mio. doser næste år i samarbejde med deres producent Lonza.

Grundlæggende ser det altså ganske godt ud, og det er næppe urimeligt at antage at sandsynligheden er øget for at de kommende vaccinedata fra de øvrige fremskredne projekter hos big pharma (J&J, GSK/Sanofi, AstraZeneca) også kommer til at vise gode data.

På den hjemlige front er der ikke meget nyt fra det danske projekt, som Bavarian Nordic kører videre. Der forventes igangsat kliniske fase 1 studier i 4. kvartal på baggrund af den allerede opnåede støtte fra EU’s Horizon-fonde. Vi har fortsat ikke set de prækliniske data på vaccinen, og det er naturligvis klart, at de stærke data fra de store spillere, vil gøre det svære at finde en berettigelse for den danske vaccine, som jo er planlagt til at have en plads i 2. bølge af vaccinerne på baggrund af en høj effektivitet og en sikker bivirkningsprofil.

Vi har senest i dag set de første data fra Astra-Zeneca/Oxford-projektet. Fase 2 data, som er publiceret og peer-reviewed i det ansete tidsskrift The Lancet viser, at vaccinen frembringer en solid immunrespons og er veltolereret hos mennesker over 56 år. Fase 3 studier er i gang med henblik på også at vurdere vaccinens effektivitet.

Med en forventet FDA-godkendelse inden årets udgang venter nu først og fremmest det store puslespil om, hvem der skal have adgang til de første vacciner, ligesom det er vigtigt at huske på, at de skal administreres og sandsynligvis først virker rigtigt godt efter 2. dose. Dermed er vi nok inde i februar/marts førend vaccinerne kan begynde at have en effekt på smittespredningen.

Forude venter også det store logistiske puslespil, da Pfizer-vaccinen som nævnt flere gange i disse spalter kræver en meget lav opbevaringstemperatur omkring -80% celcius og kun ser ud til at kunne klare 24 timer ved køleskabstemperatur. Det besværliggør naturligvis distributionen i nogen grad – særligt hvis man forestiller sig en mere global distribution til alle lande.

Moderna kunne samtidig med offentliggørelsen af deres interim data fortælle, at vaccinen kan holde sig stabil ved almindelig køleskabstemperatur i op til 30 dage, og op til 12 timer ved stuetemperatur. Det er oplagt, at det en betydelig forskel mellem de to vacciner, som kan få stor betydning for udbredelsen og salgspotentialet.

Det hører dog med til at historien, at Pfizer naturligvis har været klar over dette fra begyndelsen, og selvfølgelig også har planlagt derefter. Som det f.eks. fremgår her , har man arbejdet med at udvikle særlige transport-kufferter, ligesom distributionsaftaler også må antages at være på plads. Flere steder har det også været nævnt, at man arbejder på at udvikle en pulverbaseret version, som skulle være betydeligt nemmere at håndtere og stabil ved stuetemperatur. Den version vil dog næppe være godkendt og klar lige med det samme.

Fra den lidt mere nysgerrige og videnskabelige front er vi faldet over dette studie publiceret i Nature, som handler om smittespredning i restauranter, caféer, m.m. På baggrund af mobiltelefondata indikeres det at restauranter m.v. kan være Covid Hotspots. Interessant nok indikerede data også en forklaring på hvorfor folk fra fattige bydele, ser ud til at have en højere risiko for at blive smittet. De har sværere ved at arbejde hjemmefra og f.eks. dagligvarebutikker er mere fyldte samtidig med at man opholder sig længere tid i supermarkedet. Konklusionen er groft sagt, at en indkøbstur er dobbelt så risikabel i de fattige byområder end i andre områder.

Steen Albrechtsen