Coronanyt: booster-snak og wuhan-oprindelsen

Corona-nyt er tilbage efter et par ugers pause. Disclaimeren er den samme som altid, hvilket vil sige, at vi kort vil opdatere på udvalgte nyheder med forbindelse til corona. Ikke nødvendigvis toneangivende eller repræsentative nyheder, men blot nyheder, der er kommet vores vej de seneste par uger, og som vi synes kan være interessante at viderebringe, for i nogle tilfælde at bringe lidt andre historier end det gængse danske mediebillede.

I løbet af Corona-nyts pause de seneste par udgaver, har situationen omkring AstraZeneca-vaccinen og J&J vaccinen løst sig i Danmark. I hvert fald forstået på den måde, at vaccinerne indtil videre er udeladt af vaccinationsprogrammet. Spørgsmålet om, hvor succesfuld det frivillige program bliver, står fortsat hen i det uvisse. Det har ikke skortet på negative kommentarer til programmet fra en række fagpersoner og organisationer, og koblet med den relativt korte tidsspænd frem til en given borger vil kunne få en af de ”gode” vacciner, er det nok tvivlsomt, hvor mange der reelt kommer til at benytte sig af det frivillige tilbud.

På den internationale front er fokus nu på de nye mutationer, herunder særligt situationen i Indien. På vaccinefronten er der bl.a. kommet real-life data , der bekræfter beskyttelsesgraden af de to førende vacciner fra Moderna og Pfizer/BioNTech. Således offentliggjorde amerikanske myndighed CDC i sidste uge, at vaccinerne har en effektivitet på 94% i et studie på 33 sites i 25 stater blandt >1800 sundhedsarbejdere. Effektiviteten på 94% blev målt efter 2 doser, mens 1 dosis gav en effektivitet på 82%.

Begge vacciner ser også ud til at yde beskyttelse mod den indiske mutation, omend effekten ser ud til at være lidt lavere. Det er konklusionen i et amerikansk studie , som dog er gennemført i et laboratorium og ikke i den virkelige verden, om man så må sige. Studiets data er endnu ikke officielt publiceret i et tidsskrift.

Produktionsvanskeligheder har ramt stort set alle producenter, og den seneste i rækken er J&J, der ifølge Reuters nu har skåret på leveringerne til EU . Man forventer at kunne indhente leverancerne senere. Herhjemme vil det næppe få betydning, da J&J som bekendt ikke er en del af vaccinationsprogrammet. Apropos leveringsvanskeligheder, så er det retslige opgør mellem EU og AstraZeneca nu skudt i gang i Bruxelles, og kampen bliver først og fremmest for EU om at få leveret flere (/de manglende) doser, dernæst om en finansiel kompensation for at AstraZeneca ikke har levet op til leveringsaftalen. Et omdrejningspunkt i kontrakten er formuleringen om ”best reasonable efforts”, som åbenlyst kan tolkes på flere måder afhængig af, om vinklen er EU’s eller AstraZenecas.

Det nævnes ofte, at logistikken omkring Pfizer/ BioNTech (og til dels Modernas) mRNA-vacciner er problematisk og udfordrende, fordi de har en begrænset holdbarhed udenfor de ekstreme frysetemperaturer, de ellers normalt kræver. På det punkt er der nu en markant opblødning, idet de europæiske myndigheder har godkendt , at vaccinernes holdbarhed ved normal køleskabstemperatur nu er op til 31 dage, mod tidligere 5 dage. Vaccinen er i øvrigt nu i USA blevet nødgodkendt til 12-15 årige , hvor den hidtidigt kun har været godkendt fra 16 år og op.

Med de efterhånden mange vaccinerede og samtidig fortsatte mutationer, falder snakken i stigende grad på de såkaldte booster shots – dvs. en opfølgende vaccination ude i fremtiden, som skal sikre, at immuniteten fastholdes på et højt niveau. Det er tanken, at booster-shots kan ske med redesignede vacciner, som efter behov yder beskyttelse mod nye mutationer, der dukker op henad vejen. Først og fremmest er fokus på, om et redesignet booster-shot af vaccinen kan yde beskyttelse mod de mange forskellige mutationer. Vi har f.eks. set Moderna offentliggøre de første resultater med et booster-shot af en marginalt redesignet udgave af vaccinen, som har vist gode resultater i forhold til mutationerne. I øvrigt har Moderna også allerede indgået de første leveringsaftaler om booster shots, og det er selvfølgelig oplagt, at fremskridtene hos de store etablerede spillere lægger et vist pres på den danske vaccinekandidat fra Bavarian Nordic/Adaptvac. Novavax, som vi tidligere har nævnt som selskabet med næste vaccine på markedet, er lidt forsinket med deres fase 3 studier i USA. De forventer nu at indlevere ansøgninger til både FDA, EU, m.fl. i 3. kvartal. Selskabet arbejder i øvrigt allerede på booster shots og har offentliggjort de første prækliniske data, ligesom man også undersøger muligheden for at kombinere en influenza-vaccine og corona-vaccine). På den hjemlige front er vi ikke blevet meget klogere på, hvordan eller hvorvidt en eventuel offentlig finansiering af eller støtte til f.eks. Bavarian Nordic kan komme på tale. Det er dog værd at bemærke, at regeringen nu officielt har nævnt Bavarian Nordic ved navn som en mulig støttemodtager. Det skete på et samråd i Folketingets sundhedsudvalg i sidste uge.

Wuhan-oprindelsen
Nu, hvor pandemien forhåbentlig begynder at aftage i takt med, at vaccinationerne når bredt ud i befolkningerne, er der måske tid til, at man mere konstruktivt og ikke mindst grundigt begynder at kigge på, hvordan pandemien overhovedet opstod, og hvorfor et lokalt smitteudbrud i Kina blev netop en pandemi. En international arbejdsgruppe har i sidste offentliggjort en omfattende rapport om pandemiens opståen og udvikling. Dens resultater og anbefalinger præsenteres både online af de to forkvinder og i en række dokumenter her .

Går vi endnu dybere ned i undersøgelsen af selve udbruddet, så falder vi over denne meget dybdegående artikel om de 2 teorier, der pt. eksisterer omkring Wuhan som epicenter. Den ene – og indtil nu mest anerkendte – er, at udbruddet skete på et madmarked. Den anden – og naturligvis betydeligt mere kontroversielle – teori om, at virussen er udviklet i et laboratorium og sluppet ud derfra (bevidst eller ubevidst) undersøges også i artiklen og underbygges egentligt meget sobert og grundigt.

Her lige to korte indledende citater fra artiklen:

“In what follows I will sort through the available scientific facts, which hold many clues as to what happened, and provide readers with the evidence to make their own judgments. I will then try to assess the complex issue of blame, which starts with, but extends far beyond, the government of China…”

og senere lyder det “I’ll describe the two theories, explain why each is plausible, and then ask which provides the better explanation of the available facts. It’s important to note that so far there is no direct evidence for either theory. Each depends on a set of reasonable conjectures but so far lacks proof. So I have only clues, not conclusions, to offer.”

Influenza-tilfælde stort set udryddet
Skal vi slutte på den mere opmuntrende side, så tyder de seneste undersøgelser nu på, at pandemien i højere grad smitter/transmitteres via luften fremfor via overflader, dvs. de tungere dråber, der hurtigt falder til jorden, er ikke så relevante, som de lettere aerosoler til gengæld er. Der er lidt baggrund om den teori her og actions fra bl.a. WHO. Det betyder også, at det er mere risikofyldt at opholde sig indenfor fremfor udenfor. Og så betyder det måske også, at en del af den massive afspritning af overflader i nogen udstrækning måske har været spildt. I hvert fald fsva. corona-smitte – og uden tanke på de øvrige gevinster ved hyppig rengøring af overflader.

Den omfattende rengøring er sandsynligvis en af flere forklaringer på, at influenza-epidemier i praksis har været forsvundet i 2021. I USA har man eksempelvis registreret 600 dødsfald i sæsonen 2020-21, hvilket skal ses i forhold til dødsfald på 34.000 hhv. 22.000 i de to forudgående sæsoner. Som det fremgår af grafikken i artiklen her , er det et umiddelbart et globalt fænomen, med forbehold for de manglende europæiske tal. De seneste tal fra EU viser dog samme trend, nemlig et fald i antallet af rapporterede influenza-tilfælde på 99,5%.

Steen Albrechtsen