Coronanyt – flere vacciner på vej

Mens al fokus i disse dage herhjemme er på genåbningens perspektiver og de medfølgende risici, kigger vi her primært udover de danske grænser og har denne gang mest fokus på den næste række af vacciner, hvoraf den første måske allerede kan være godkendt indenfor et par dage i USA.

Lad os dog allerførst starte med den opdaterede vaccinationskalender (19. februar), som viser, at der forventeligt kommer næsten 1 mio. doser til landet i marts, hvilket er en omtrentlig fordobling fra februar, som også var en fordobling af januar. Vi kan endvidere se, at april byder på endnu en fordobling til over 2 mio. doser, sådan som udsigterne er lige nu. Det ændrer sig dog løbende, og kalenderen opdateres omtrent hver uge.

Hopper vi videre til de enkelte vacciner og ikke mindst vaccineprojekter, så har der meget længe været fokus på vaccinerne fra Pfizer/BioNTech, Moderna og AstraZeneca, men nu er det også ved være tid for, at den amerikanske mastodont Johnson & Johnson (J&J) træder ind i kampen. Selskabet har tidligere fremlagt fase 3 data for deres vaccinekandidat, som ikke var voldsomt imponerende i forhold til data fra f.eks. Pfizer/BioNTech og Moderna.

J&J’s vaccine har dog særligt én fordel, nemlig at vaccinen kun gives i en dosis. Det vil sige, at myndighederne kan nøjes med at give et stik per borger, og det letter naturligvis selve udrulningen og logistikken omkring den ganske betydeligt. Derudover skal man heller ikke glemme, at vaccinen kan opbevares ved almindelig køleskabstemperatur, og at bivirkningsprofilen også er ganske pæn og bedre end de godkendte vacciner.

Overordnet set har vaccinen en effektivitet på ca. 66% på tværs af de globale studier i forhold til at forebygge ”moderate-til-alvorlige” tilfælde af covid-19. I en verden med mangel på vacciner har mindre effektive vacciner også sin plads på markedet, og J&J’s vaccine ligger lige nu til nødgodkendelse hos FDA. Vaccine-ansøgningen skal behandles af FDA’s rådgivende komité i morgen fredag, og ser vi på erfaringen fra Pfizer og Moderna, kan en godkendelse komme indenfor få dage. Der spekuleres allerede i, at en godkendelse måske kan foreligge allerede lørdag. Komité-mødet kan følges live her . Udover doseringsfordelen er der også andre forhold, som kan hjælpe med at løfte dens anseelse. J&J’s studie kom lidt senere i gang end andre selskabers fase 3 studie, og det var også stoppet undervejs. Det betyder, at studiet er gennemført, mens de velkendte mutationer har været mere udbredt og i kraftigere vækst end det var tilfældet for Pfizer og Moderna. F.eks. fremhæves det, at vaccinen viste en effektivitet på 57% i Sydafrika, hvor en farligere mutation i særlig grad er udbredt – her har vi tidligere set, at AstraZeneca har haft problemer med at udvise stor effektivitet ift. infektion, mens Novavax’s effektivitet droppede til lige under 50% i Sydafrika. I den amerikanske del af studiet viste J&J-vaccinen en effektivitet på 72%, hvilket er et stykke over den vejledende bundgrænse på 50% effektivitet, som FDA oprindelig satte for en nødgodkendelse af vacciner. Der meldes også om 86% effektivitet ift. at forhindre alvorlig (”severe”) covid-19 infektion i USA, og det er bestemt også værd at tage med, når der nu er mangel på vacciner. For Sydafrika er det tilsvarende tal 82%.

Hopper vi til Novavax’s vaccinekandidat NVX-CoV2373, så udviste den i øvrigt en effektivitet på 89,3% i et stort fase 3 studie i England. NVX-CoV2373 bliver dermed sandsynligvis den næste vaccine i rækken af godkendte vacciner. Ansøgningen i Europa er påbegyndt, og den forventes påbegyndt i USA i april. Dybere analyser af fase 3 studiet viste i øvrigt også, at vaccinen var hele 95,6% effektiv overfor den originale coronavirus og 85,6% overfor den ”engelske variant/mutation”. Bliver vi i området med effektivitet, så peger de første indikationer fra Israel , som er langt fremme med deres vaccinationsprogram, på, at Pfizer-vaccinen i øvrigt også er ganske effektiv allerede efter 1. dosis. Et studie publiceret i ansete The Lancet med 7.214 hospitalsansatte viser således, at vaccinen er 75% effektiv allerede 2-4 uger efter den første dosis. Der figurerer et tal i de fleste medieomtaler af studiet på 85%. Det tal hidrører fra samme studie, men det fremkommer, når man zoomer ind på de patienter, der udviser symptomer, og altså udelader de asymptomatiske patienter, som jo fra et behandlings- og mortalitetsperspektiv i stort omgang må anses som irrelevante.

Franske Sanofi, som fejlede med sin vaccinekandidat i samarbejde med GSK og efterfølgende har stillet dele af sin produktionskapacitet til rådighed for Pfizer, har meddelt, at de er klar med en modificeret vaccinekandidat, som starter direkte i fase 2 studier i disse dage. Vaccinekandidaten har en forfinet antigen-formulering baseret på erfaringerne fra de fejlede fase 1/2 studier med den første kandidat. Det er håbet at forbedre immunresponsen – også i den ældre del af befolkningen. Hvis alt går vel, kan der startes et globalt fase 3 studie i løbet af 2. kvartal, og hvis det også er succesfuldt, kan der ansøges i løbet af 2. halvår 2021, og vaccinen kan være helt klar til brug i 4. kvartal 2021.

Sanofi nævner også i deres pressemeddelelse, at de – ikke uventet – også sideløbende arbejder med en vaccine, der skal kunne være effektiv mod de nyere varianter af corona-virus. Sanofi har for nylig også indgået en produktionsaftale med J&J, hvor man vil kunne producere op til 12 mio. doser per måned fra sin franske fabrik.

Reduktion i forventet levealder
Fra den mest alvorlige side begynder coronaen nu at afspejle sig i de amerikanske statistikker.

Nye data for ”life expectancy” (forventet levealder) viser et fald på et helt år i USA i løbet af 1. halvår 2020. Corona er den primære årsag, men også en stigning i overdoser spiller ind, og her skal forklaringen nok findes i bl.a. den opiod-misbrugsbølge, som vi også har omtalt nogle gange her i ØU Life Science i forbindelse med vores analyser af svenske Orexo. Går man et spadestik dybere, fremgår det, at sorte og latinamerikanske indbyggere er hårdere ramt, og der er her observeret et fald på 2-3 år i mænds forventede levealder.

Hvis vi skal slutte mere positivt i den modsatte ende af livets cyklus, så faldt vi over en mindre amerikansk undersøgelse, der viser, at hver femte kvinde i alderen 34-45 har planer om at få flere børn nu, end det var tilfældet før corona. Det er en relativt lille undersøgelse, som man nok ikke skal lægge alt for meget konkret i, men tendensen er dog interessant, hvis den holder i et bredere perspektiv. Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget.

Steen Albrechtsen