Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Life Science

Endnu en svær periode for Modelporteføljen – og markedet

Steen Albrechtsen

mandag 25. november 2024 kl. 11:15

Life Science Modelportefølje

Modelportefølje 01

Modelporteføljen må endnu engang se årets afkast svinde en smule, men dog ikke mere end de to benchmark kunne præstere også. Forspringet for året er således intakt og et afkast på 19,4 % siden nytår er fortsat til den pæne side. Den relativt lille tilbagegang på 2,5 % dækker dog over noget større udsving på markederne.

De brutale markeder er fortsat i samme spor som sidst. Og selvom der var en begyndende opblomstring i sektoren generelt, så blev det hurtigt vendt til nedtur, da Trump offentliggjorde navnet på den kommende sundhedsminister fra Kennedy-klanen med det fulde navn Robert Francis Kennedy Jr. eller i daglig tale RFK Jr.

Et fald på hele 5 % blev det til hen over fredagen for særligt biotekaktierne, men også pharmaaktierne har haft det svært efterfølgende.

I porteføljen har det været medvirkende til store udsving i bl.a. Zealand Pharma, som har været ganske volatil ovenpå et ellers flot kurscomeback tidligere på måneden. Aktien er 17 % nede siden sidst, og som den tungeste position i porteføljen tynger det på afkastet.

Emissionerne i Xspray og Cantargia rykker nærmere, og effekten af dem ses nu også fuldt ud i kurslisten. Vi forventer at tegne på Xspray.

På den positive side noterer vi en god fremgang til Ascelia Pharma og Egetis Therapeutics, som begge er kommet i porteføljen for nylig i forbindelse med emissioner. På nyhedsfronten er der ikke det store at berette, men særligt Ascelia kører nok videre på de fulde data fra Sparkle studiet. Egetis Therapeutics synes at være lidt mere spekulativ, men også her begynder vi at nærme os den europæiske godkendelse. Regnskabet viste en rolig fremgang i det amerikanske studie, som skal bane vejen for en amerikanske godkendelse på sigt.

Alligator Bioscience er fortsat presset af kapitaludfordringen, og den udskudte partneraftale på mitazalimab. Selskabet har frasolgt alle rettigheder til de to projekter, man udvikler i samarbejde med finske Orion for 3,5 mio. EUR. Selvom de i vores model er for tidlige i udviklingsstadiet til at repræsentere en egentlig værdi, så lyder salgsprisen måske en smule skuffende, al den stund at alle royalties og milepæle også forsvinder. Kapitalen vil formentlig kunne holde Alligator flydende i yderligere 2-3 måneder, og spørgsmålet er nu, om der er andre af den slags deals på vej, som vil kunne bringe Alligator hen forbi en partneraftale? Investorerne har ikke taget vel imod salget, og aktien fortsatte sin nedtur. Det er oplagt, at vi nu igen lurer på et attraktivt tidspunkt at øge, for der synes at være potentiale for en god partneraftale på mitazalimab.

En aktie som Genmab synes også kun at kende en vej pt., og det blev til et yderligere kursfald på 5 % i perioden til en kurs på 1445 DKK.

Blandt de store positioner leverede Lundbeck et pænt regnskab med solid fremgang over hele linjen. En anden stor position Elekta aflægger regnskab i næste uge, og her bliver det spændende at se, hvordan Kina omtales, og hvordan selskabet i det hele taget ser på hele den makroøkonomiske og -politiske situation.

Thor Medical (tidl. Nanovector) viser endelig lidt eksplosive kurstendenser, og skal vi følge vor kommentarer fra tidligere, vil den formentlig blive solgt indenfor de nærmeste dage efter et langt og trist bekendtskab.

Det er spændende tider, og usikkerheden synes høj mange steder. Samtidig ser mange aktier også interessante ud, og selv en aktie som Novo Nordisk overvejer vi nu kraftigt til porteføljen. Der udsendes handelsmail, når vi handler. Kontantandelen er intakt på ca. 25 %, så vi har tørt krudt.

Steen Albrechtsen

Modelportefølje 02

Modelportefølje 03

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

Udløber snart
Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark

Mere fra ØU Life Science

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank