Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Life Science

Global høreapparatindustri foran konsolidering?

Morten Sørensen

onsdag 07. december 2022 kl. 17:00

Global høreapparatindustri foran konsolidering?

Store kursfald giver mulighed for omstruktureringer i høreapparatmarkedet. Markedsudviklingen skuffer nu efter en optur i 2021, og de store producenter synes at vente en længere periode med afdæmpet udvikling. Det kan presse nogle markedsdeltagere. Er Demant nu – med holdingselskabets opkøb i GN – ved at positionere sig foran et kommende opbrud i branchen?

Markedet for høreapparater er generelt slået tilbage. Især det amerikanske marked viser uventet afmatning, og branchen er pludselig præget af sparerunder. Det forventede store vedvarende opsving efter coronakrisen har endnu ikke vist sig. Det er et åbent spørgsmål, hvornår branchen igen kan opvise betydelige vækstrater.

Der sættes i hvert fald spørgsmålstegn ved høreapparatproducenternes målsætninger for 2022. Og de fleste af de store aktørers aktiekurser er slået væsentligt tilbage i det seneste år.

Den store danske producent Demant skriver i sin seneste kvartalsrapport, at væksten i markedet har været lavere end forventet. Branchens gennemsnitlige salgspriser er mere negativt påvirket end tidligere, og priserne vil udvikle sig ringere end den ”sædvanlige nedgang på 1-2 procent”, lyder vurderingen.

Schweiziske Sonova peger på en ”vedvarende opbremsning af det globale marked for høreapparater”. Samtidig understreger for eksempel Sydbanks analytikere, at GN Hearing, der indgår i GN Store Nord, skal løbe stærkt, hvis helårsprognosen skal indfries. Sydbank mener i øvrigt også, at Demant går en usikker tid i møde. Forbrugernes lyst til at bruge penge på nye høreapparater ligger underdrejet, og nye coronaproblemer i Asien kan forværre udsigterne.

Nogle analytikere frygter, at branchen i de kommende måneder vil levere en negativ nyhedsstrøm. Flere høreapparatproducenter bliver jagtet af aggressive shortfonde, der spekulerer i skuffelser og aktiekursfald forude.

Andre storinvestorer synes at spekulere i, at selskaberne kan blive presset til en yderligere konsolidering, og det kan udløse nogle take-over præmierne til aktionærerne.

Høreapparater

Måske kommer der gang i væksten igen i 2023. Men der er ingen tvivl om, at 2022 foreløbig har skuffet både virksomhederne selv og investorerne. Demants Søren Nielsen understreger i kvartalsmeldingen, at afmatningen ikke længere kan anses for at være midlertidig, og at Demant derfor vil tilpasse omkostningerne. Den schweiziske konkurrent Sonova vil imødegå den aktuelle afmatning med streng omkostningskontrol og med prisforhøjelser. Mere fundamentale initiativer kan dog snart blive aktuelle. I en situation, hvor afmatningen bider sig fast, og priskonkurrencen intensiveres, ville det langtfra være unaturligt, at de store producenter, herunder de danske Demant, GN Hearing og WS Audiology samt schweiziske Sonova, overvejer den grundlæggende struktur i branchen.

I et presset marked kan en sammenslutning af store producenter forekomme mere påtrængende end den tidligere har været. Større (og færre) udbydere vil kunne producere og sælge mere omkostningsgunstigt, og man vil kunne modvirke det nedadgående prispres.

Demants ejer, William Demant Invest, har købt godt 10 pct. i GN Store Nord, hvis aktie især på grund af modgang i GN Hearings søsterdivision GN Audio er hårdt ramt.

Dermed kan Demant sikre sig et forspring, hvis GN bliver udsat for overtagelsesforsøg – og dermed giver Demant vel også en slags anerkendelse af GN Hearings innovationsevne.

Umiddelbart efter har det norske Oljefondet tilsyneladende også set perspektiver i de forholdsvist billige GN-aktier og måske i en mulig restrukturering af branchen og har købt godt 5 pct. af aktiekapitalen.

Tanken om fusioner i branchen er ofte blevet tilbagevist, fordi det tyske Bundeskartellamt i 2005 hindrede Sonova i at overtage GN Hearing (der dengang hed GN Resound). Kartelmyndighedernes afgørelse fra 2007 blev imidlertid ophævet i 2010.

Men på det tidspunkt var en fusion ikke længere interessant for Sonova og GN.

Fusioner er altså ikke utænkelige. Dermed er ikke sagt, at konkurrencemyndighederne verden over bare vil vinke en fusion igennem. Men det lykkedes da i 2019 at fusionere Widex og Sivantos (Siemens’ tidligere høreapparatdivision) i WS Audiology. Der har også tidligere i 2022 været rygter om, at der kan komme et købstilbud på GN Store Nord eller måske GN Hearing. GN Store Nord kan i virksomhedens nuværende situation anses som et opkøbsmål for enten konkurrenter eller kapitalfonde. GN Audios innovationsevne synes at være blandt de bedste i branchen, og der er betydelige forventninger til den nye høreapparatfamilie Omnia, der blev lanceret i august, og som skulle have bidraget til at give GN Hearing tocifret vækst i oktober.

Ejerforholdene i branchen er i nogen grad frosset fast. Demant er beskyttet af en fond, WS Audiology af dominerende ejerfamilier og Sonova af sin størrelse og relativt høje værdiansættelse. Men netop GN Store Nord står på flere måder svagest i branchen, og er den mest oplagte overtagelseskandidat.

Gigantinvestorer i ”familie” slås om GN Store Nord
Upåagtet udspiller der sig bag kulisserne et opgør om GN Store Nord, hvor nære forretningsmæssige interesser nu trækker i hver sin retning.

På den ene side er der stærke kapitalkræfter, som satser på yderligere kursfald i GN Store Nord. Ifølge den seneste opgørelse over shortpositioner i GN Store Nord, er der samlet shortet aktier svarende til knap 6 pct. af aktiekapitalen.

En af shortfondene, AKO Capital, har 0,8 pct. af aktiekapitalen i GN shortet. Det bemærkelsesværdige ved denne position er, at shortfonden har haft en position siden midten af 2016, og at det samlede tab på den er 24 mio. DKK

Den norske shortfond blev indtil august 2020 ledet og ejet af nordmanden Nicolai Tangen. Han har via sin shortfond stået bag en short position i GN Store Nord siden 2015. I august 2020 afviklede han sit ejerskab i AKO Capital for at blive topchef i den norske oliefond, som forvaltes af Den Norske Bank. Han har altså stor viden om GN Store Nord fra sit tidligere virke i shortfonden.

Men nu er han gået i krig mod sin tidligere shortfond, for den norske oliefond meddelte for nyligt, at den nu ejer ca. 5 pct. af GN Store Nord. Så Tangen tror altså på kursstigninger, modsat sin gamle shortfond. Og forklaringen er antageligt forventning om en konsolidering i høreapparatindustrien, hvor GN er største overtagelseskandidat.

Morten A. Sørensen

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Life Science

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank