På onsdagens Life Science konference skal vi bl.a. høre sidste nyt fra Xspray Pharma, som nu efter 3 forsøg har opgivet at lave en generisk version af blockbusteren Sprycel pga. manglende bioækvivalens. Istedet skal der formentlig nu satses på en forbedret version. Det og meget andet håber vi at blive klogere på, når CEO Per Andersson præsenterer Xspray Pharma og dets fremtidige strategi på ØU Life Science Investor Konferencen i Symbion onsdag d. 10. november.
Xspray Pharma AB er en farmaceutisk virksomhed med flere produktkandidater inden for klinisk udvikling. Xspray Pharma bruger sin innovative, patenterede RightSize ™ teknologi til at udvikle forbedrede og generiske versioner af markedsførte lægemidler, primært til behandling af kræft. Segmentet er det næststørste inden for onkologi.
Du har mulighed for at se og høre Xspray Pharmas business case ved ØU Life Science Investor Konference den 10. november i Symbion, hvor også Hansa Biopharma, Cessatech, ResoTher Pharma og Pila Pharma præsenterer deres virksomheder.