Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Life Science

Hvad tager vi med fra investorkonferencen den 23. februar? (Del 2)

Steen Albrechtsen

onsdag 16. marts 2022 kl. 11:45

Økonomisk Ugebrev havde fornøjelsen af at byde velkommen til 4 selskaber på årets første ØU Life Science Investor Konference. Konferencen løb af stablen d. 23. februar i Symbion, og det var igen et spændende og alsidigt program med både danske og svenske selskaber indenfor Life Science. I forlængelse af Del 1 i sidste udgave samler vi her op på de 3 sidste præsentationer – 2cureX, Fluoguide og Annexin.

2cureX (13,72 SEK)
Fra 2cureX hørte vi en præsentation med indlæg fra både CEO Fernando Andreu og fra CSO og stifter Ole Thastrup. Fokus var ikke overraskende på, at selskabet netop nu er i gang med at lancere sin IndiTreat test, som kan hjælpe lægerne med at vælge den rigtige behandling til patienter med colorectal cancer. Lidt enkelt sagt tager selskabet med IndiTreat et skridt på vejen mod individualiseret cancerbehandling. Det er en vigtig pointe, at selskabet ikke selv udvikler cancer-medicin, men kun står bag en test, der på baggrund af en biopsi af patientens tumor kan se dens respons overfor en række forskellige behandlinger. I praksis sker det ved, at der i laboratoriet laves bittesmå mikro-tumorer som udsættes for de forskellige lægemidler og efter ca. en uges tid kan man udpege de lægemidler, tumoren må forventes at respondere bedst på.

En test koster omkring 3.000 EUR hos slutbrugeren, og det første salg blev bogført ultimo 2021. Lanceringen pågår nu, og man har nu indgået distributionsaftaler for 14 lande. I 2022 er det målsætningen at dække 20 lande og 30 hospitaler. Der blev ikke afsløret salgsforventninger, og det blev der i øvrigt heller ikke i 4. kvartalsregnskabet, som blev fremlagt dagen efter: Her var det tætteste vi kom på en finansiel målsætning en konstatering af, at ”The repeated use of IndiTreat® in hospitals will during 2022 generate a stable cash flow”. Investorer må således væbne sig med tålmodighed og afvente årets kvartalsrapporter for at få en indledende (men sandsynligvis) højst usikker pejling på salgets udvikling. Det helt store kommercielle gennembrud ventes først, når der opnås reimbursement i de store lande som Frankrig, Tyskland og UK, hvilket vil være en flerårig proces. Pt. er status, at man i samarbejde med eksterne konsulenter/eksperter er ved at etablere/tilrettelægge vejen til at opnå reimbursement.
Se hele præsentationen her: https://vimeo. com/681276149/4458e08089

Fluoguide (63,30 SEK)
Fra Fluoguide stillede CEO Morten Albrechtsen op og præsenterede selskabet, som står overfor en ganske vigtig sommer. Her er der nemlig udsigt til vigtige kliniske data fra 2 forskellige studier, hvor selskabets FG001 testes ifm. hjernecancer og lungecancer. Medio 2022 er den guidance, vi har set indtil nu, men vi forventer, at det bliver præciseret efterhånden som studierne starter op. Selskabet har igennem 2021 været ganske flittige på meddelelsesfronten, men der er faktisk ikke kommet en eneste meddelelse endnu i år. Vi forventer en meddelelse, når de studier igangsættes.

FG001 er et slags “kontrastmiddel”, der kan guide kirurgerne, så man får fjernet mest muligt af cancercellerne, samtidig med at man tager størst muligt hensyn til patientens ”quality of life” efterfølgende. Med andre ord er afvejningen ikke at fjerne for lidt, så canceren kommer tilbage, og samtidig heller ikke at fjerne for meget, så patientens kognitive evner forringes for meget.

FG001 får cancerceller til at lyse op, så de lettere kan skelnes fra de raske hjerneceller. Hjernecancer er en meget lille cancerindikation, men meget alvorlig og med meget dårlige prognoser. Det er værd at nævne, at ca. 80 % af alle hjernecancer patienter i løbet af deres behandlingsforløb skal igennem kirurgi. Markedspotentialet anslås under en række forudsætninger til 400 mio. USD for hjernecancer, og det er nok et tal, man ikke skal hægte sig alt for meget fast på, men blot bruge som inspiration til, hvor det best case kan ende henne. Den hurtige udregning er et marked på 600 mio. USD i dag og en markedsandel på 33 %. Hertil en pris, der pga. FG001’s fordele kan blive dobbelt så høj som eksisterende midler, hvormed man lander på 400 mio. USD.

Vi stopper derfor beretningen her, og henviser til vor analyse, der offentliggøres senest i næste udgave d. 24. marts.
Se hele præsentationen her: https://vimeo. com/681415499/47dbe1a95c

Annexin Pharmaceuticals (0,867 SEK)
Det var første gang, vi havde lejlighed til at høre en præsentation fra Annexin Pharmaceuticals live. Fra selskabet præsenterede CEO Anders Haegerstrand, og fokus var ikke overraskende på dels selskabets førende lægemiddelprojekt (ANXV), dels på selskabets ”teknologi”, da selskabet er at betegne som et early stage biotekselskab. Vi har tidligere dækket selskabet her i ØU Life Science, og dengang rendte man ind i en stribe tekniske og ledelsesmæssige problemer, som man nu ser ud til at have lagt bag sig.

Selskabets førende projekt ANXV er nu endelig klar til kliniske forsøg i den nok for mange ukendte øjensygdom RVO (Retinal VeneOkklusion), som menes at være den næsthyppigste årsag til blindhed. På verdensplan anslås 16 mio. at lide af sygdommen, heraf ca. 500.000 i USA og 1,2 mio. i Europe. Blandt de eksisterende behandlingstilbud (94 % er anti VEGF-agents) findes flere blockbustere (Eylea, Lucentis, m.fl.), men alle er meget invasive i deres tilgang – dvs. hyppige injektioner direkte i øjet med forholdsvis ringe effekt (kun omkring 30 % opnår forbedring af synet).

Lægemiddelkandidaten ANXV er et rekombinant human protein (af det naturlige protein Annexin 5), som kan have meget brede anvendelsesmuligheder, hvilket også tydelig fremgik af præsentationen. ANXV forekommer naturligt som proteinet Annexin A5 i endotel-cellerne og i hjertet. Proteinets potentiale ligger også inden for behandling af hjertekarsygdomme, hvor det generelt har evnen til at reparere blodkar og modvirke betændelse. En række studier har vist effekten eller gavnligheden af Annexin 5, som bl.a. kan øge gennemstrømningen og reducere ”blockage” og ”stickyness” mellem celler og blodårer. Investor gør dog nok klogt i på nuværende tidspunkt ikke at indregne værdi fra andre indikationer, end hvor der aktuelt køres kliniske studier. Selskabet forventer her i 1. kvartal at få IND, således at det vigtige fase 2 studie kan igangsættes. Man hentede sidste efterår 73,5 mio. SEK (brutto) i en emission, hvorfor kassebeholdningen ikke aktuelt er en udfordring, men der skal skaffes ny kapital inden årets udgang. I april kan tegningsoptioner fra emissionen indløses til en kurs, der modsvarer 70% af den vægtede gennemsnitlige markedskurs, dog minimum 1,25 og maksimum 2 SEK.
Se hele præsentationen her: https://vimeo. com/681307859/9e670b6098

Steen Albrechtsen

De angivne børskurser er lukkekurser per 9. marts 2022.

Se alle præsentationer og slides direkte på dette link: https://ugebrev.dk/life-science/se-optagelserne-fra-life-science-investor-konferencen-den-23-februar-2022/

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

SUN-AIR i Billund søger en kreditorbogholder
Region Syddanmark
Finansiel controller med stærk forretningsforståelse
Region Sjælland
Financial Controller til HMF Group A/S
Region Midt
Udløber snart
Dansk Sygeplejeråd søger en regnskabskonsulent med digitalt mindset og med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z (barselsvikariat)
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Life Science

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank