Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Life Science

Læs mere om selskaberne på ØU Life Science konference 10. marts 2021

Steen Albrechtsen

torsdag 11. februar 2021 kl. 21:08

Grundet corona kan vi desværre ikke invitere publikum til konferencen, men du kan alligevel være med til at præge dagen. Vi har som tidligere allieret os med to kendte analytikere fra disse spalter – Morten Larsen og Lars Hatholt – der sammen med redaktør Steen Albrechtsen vil sørge for at stille virksomhederne de vigtige uddybende spørgsmål.
Send dit eller dine spørgsmål på [email protected], så sørger jeg for at videreformidle dem på dagen.
Alle præsentationer, spørgsmål og svar bliver optaget på video – og link bliver efterfølgende sendt til alle vores læsere.

Lumito

Lumito har specialiseret sig i billeddannelsesteknologi inden for medicinsk forskning og udvikling. Teknologien er baseret på såkaldte UCNP: (Up Converting Nano Particles) og sigter mod at øge billedkvaliteten i biomedicinske applikationer. Lumitos IPR dækker højkvalitets-billeddannelse af væv, for eksempel i tumorer, med UCNP’er som markører. Teknologien har flere mulige anvendelsesområder, men Lumito har oprindeligt besluttet at fokusere på digital patologi.
Læs mere på www.lumito.se

Curasight

Curasights teknologi uTRACE® kan identificere kræft og aggressive tumorer

Curasight blev noteret på Spotlight i oktober 2020 med en overtegning på 835%, og selskabet bygger på mere end ti års dansk forskning indenfor PET-billeddannelse af receptoren (uPAR), en kendt biomarkør for kræftaggressivitet, der kan anvendes til forbedret diagnose og behandling af flere typer kræft.

Teknologien er valideret i to afsluttede og et igangværende klinisk fase II-undersøgelse (prostata-, bryst- og hjernekræft) med lovende resultater. Ny behandling af kræft i hjernen ved at kombinere målsøgende strålebehandling uTREAT® (terapi) med uTRACE® (diagnostik) er ligeledes igangsat.

Teknologien er kendt som teranostik og forventes at være i stand til at opdage og behandle kræft og metastaser på en langt mere skånsom og effektiv måde end den nuværende metode med ekstern strålebehandling. uTRACE® vil præcist søge efter og binde sig til de specifikke kræftceller, hvormed man kan forudsige, hvor den målsøgende strålebehandling uTREAT®, vil binde sig til kræftcellerne. Læs mere på www.curasight.com

Ascelia Pharma

Ascelia Pharma er en biotekvirksomhed med fokus på behandling af sjældne kræftsygdomme. Selskabet har globalt hovedkvarter i Malmö og er noteret på Nasdaq Stockholm (OMX: ACE). Selskabet har en stærk dansk kobling i form af ledelsen, største ejere og grundforskning der stammer fra Danmark.

Ascelia Pharma har to produktkandidater – Mangoral og Oncoral – i klinisk udvikling:

  • Mangoral (pågående fase-3) er et unikt MR kontrastmiddel for visualisering af leverkræft og levermetastaser.
  • Oncoral er kemoterapi i tabletform på vej ind i fase-2 forsøg. Med sin daglige dosering har Oncoral potentiale for at give kræftpatienter bedre behandlingsresultater, herunder færre bivirkninger.

Læs mere på www.ascelia.com

FluoGuide

FluoGuide A/S (FLUO) har udviklet en unik og patenteret teknologi, hvorved man kan øge effekten af kræftkirugi. I dag er det ca 80% af alle kræftpatienter, som bliver opereret, og ca 50 % af disse vil få tilbagefald på grund af, at kræften ikke blev fuldstændig fjernet. FluoGuides førende produkt FG001 øger præcisionen i kræftkirurgi ved at oplyse kræften præcist og giver derfor mulighed for at fjerne hele kræftsvulsten samtidigt med, at den mere præcise kirurgi også vil give færre bivirkninger. FG001 vil derved reducere lidelser for patienterne og øge sandsynligheden for helbredelse. Det kan også reducere omkostningerne til sundhedsvæsenet til gavn for samfundet.

FG001 er baseret på FluoGuides teknologi omkring uPAR-målrettet fluorofor. Den urokinase-type plasminogen aktivator receptor (“uPAR”) er et protein, der sidder på ydersiden af kræftceller, og FluoGuide udnytter dette faktum i udviklingen af FG001 – et fluorescerende molekyle, der binder til uPAR. Ved at FG001 binder til ydersiden af kræften, får man et bedre overblik over kræftens udbredelse.

uPAR-målrettede produkter til vejledning i kræftkirurgi kan hjælpe mere end 3 millioner patienter med kræft, der gennemgår operation hvert år. FluoGuide fokuserer i øjeblikket på at demonstrere virkningen af FG001 hos patienter med højgrads glioma eller aggressiv hjerne cancer i et klinisk fase I / II forsøg. FluoGuide har allerede I de første patienter set en god sikkerhedsprofil, og at FG001 lyste op. Disse data er opmunterende men meget tidlige. FluoGuide forventer at kunne rapportere endelige resultater af denne undersøgelse i løbet af 2021.
Læs mere på www.fluoguide.com

Saniona

Saniona er et biofarmaceutisk firma med fokus på at opdage, udvikle og levere innovative behandlinger til patienter med sjældne sygdomme rundt om i verden. Virksomhedens førende produktkandidat, Tesomet, er i kliniske forsøg i mellemfasen for de sjældne sygdomme Prader-Willis syndrom og hypotalamus fedme.

Saniona har også en bred pipeline afledt af sin registrerede ionkanal-opdagelsesplatform, hvor hovedkandidat SAN711 går ind i fase 1-undersøgelser for sjældne neuropatiske lidelser. Saniona har til hensigt at udvikle og markedsføre sine sjældne sygdomsprodukter internt. Virksomheden har udlicenseret andre programmer, som kan give fremtidige supplerende indtægter.

Saniona er baseret i København og Boston. Selskabets aktier er noteret på Nasdaq Stockholm Small Cap (OMX: SANION). Læs mere på www.saniona.com

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Life Science

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank