
Modelporteføljen er faldet med 0,3% siden sidst, hvilket er på niveau med det Nordiske Large Cap indeks (-0,4%), men en smule ringere end den primære peer Nordic Healthcare indekset (+0,8%). Sommerferie-stemningen er så småt ved at lægge sig som en dyne over markedet, og vores forventning er fortsat at holde tilbage med nye investeringer indtil senere på sommeren.
Ingen af de fire portefølje-aktier har præsteret de helt store kursudsving. Veloxis Pharmaceuticals er med en stigning på 2,2% den bedst performende, men uden selskabsspecifikke nyheder. Vi vurderer aktien som groft undervurderet, og forventer store stigninger i kursen hen over 2. halvår i takt med at vi nærmer os en FDA-afgørelse i Envarsus de-novo nyretransplanations indikationen. Vi ser godkendelse som ca. 95% sikker. En dobling i kursen fra det nuværende kursleje er vores basis-scenarie ved en godkendelse. Cantargia er steget med 0,4%. Der er ikke været de helt store nyheder, andet end at den primære pipeline-kandidat CAN04 nu har modtaget sit generiske navn (nidanilimab). Det er fortsat offentliggørelse af nye resultater fra fase I/II studiet i pancreas og lungecancer, der er den store kurstrigger i aktien.
Immunovia er faldet med 1,7%, trods at man d. 8. juni kunne meddele markedet, at man har rejst 324
mio. SEK i en rettet emission, til svenske og internationale investorer. Kapitalrejsningen er vigtig, da den forlænger Immunovias runway betydeligt, og desuden øger det tilliden til aktien i markedet. Vi vurderer derfor, at der er grobund for yderligere fremgang i aktien, når sommerferien-stemningen ellers er overstået.
Endelig er Zealand Pharma faldet med 1,9%. Selskabet har ellers fremlagt de fuldstændige resultater fra det første fase III studie med det flydende/stabile glucagon præparat Dasiglucagon som rescue-pen ved insulinchok. Resultaterne er stærke og giver et længerevarende respons end et nuværende pulverbaseret glucagon-stof på markedet. Aktien er undervurderet, men den negative historie omkring Soliqua trækker fortsat ned.

Intro-pris i 3 måneder
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Fuld adgang til ugebrev.dk
- Nyhedsmails med daglige opdateringer
- Ingen binding
199 kr./måned
Normalpris 349 kr./måned
199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.
Allerede abonnent? Log ind her

