
Modelporteføljen er faldet tilbage med 2,4% de seneste 14 dage i et marked, som generelt set har været præget af moderate kursfald. Det primære benchmark Nordiske Healthcare indekset er således faldet med 0,7%, mens det Nordiske Large Cap indeks er faldet med 2,2%. Vi forventer nu at fastholde den nuværende konservative og defensive porteføljestrategi hen over sommerperioden
Samtlige aktier i modelporteføljen har indkasseret kursfald. Største fald har ramt Cantargia med et drop på 7,5%. Kursfaldet er sket uden selskabsspecifikke nyheder, og skal derfor ses i lyset af en meget stor kursfremgang i 2018 som helhed.
Veloxis Pharmaceuticals er faldet med 5,1%. Kursfaldet er ligeledes sket uden negative nyheder. Vi ser derfor også fortsat denne aktie som markant undervurderet.
Zealand Pharma er faldet med 4,2% og dette er sket på trods af en rimelig positiv nyhedsstrøm herunder meddelelsen om, at man nu har afsluttet det andet og sidste fase III studie med Dasiglucagon som rescue-pen ved insulin-chok i patienter med diabetes type 1. Forsøgsresultater ventes nu offentliggjort allerede i Q3 2018. Herudover er Zealand Pharma on-track i forhold til opstart af fase III forsøg med Glepaglutide i Short Bowel Syndrome i 2. halvår 2018.
Endelig er Immunovia faldet med 0,5%, også dette er sket uden nyheder.
Vi forventer at fastholde den nuværende eksponering i markedet på ca. 53% hen over sommeren. Til gengæld har vi udset en række aktier, som vi påtænker at tilføje til porteføljen i august og september. Der er tale om aktier, som vi vurderer som for lavt prissat af markedet, og hvor vi ser en kraftig og nært forstående værdiskabelse i pipelinen, drevet af fundamentale kurstriggere.
Vi har dog en forventning om, at sommerperioden kan give moderate kursfald i sektoren som helhed og særligt i de mindre likvide biotek-aktier. Dette er baggrunden for, at vi ikke ønsker at øge eksponeringen i porteføljen allerede nu.

Intro-pris i 3 måneder
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Fuld adgang til ugebrev.dk
- Nyhedsmails med daglige opdateringer
- Ingen binding
199 kr./måned
Normalpris 349 kr./måned
199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.
Allerede abonnent? Log ind her

