Den seneste uge er Modelporteføljen steget med yderligere 1,0%, hvilket er på niveau med det Nordiske Large Cap indeks som er steget med 1,1%. Til gengæld har den Nordiske Healthcare sektor haft en meget fin uge og indekset er steget med 2,7%. Usikkerheden i de globale aktie-konjunkturer får os fortsat til at være påpasselige med at øge eksponeringen i Modelporteføljen.
Tre af porteføljens fire papirer er steget i kurs. Største fremgang står Cantargia for. Aktien er steget med 4,1%. Vi ser fortsat, at Cantargia på et tidspunkt i en relativ nær fremtid kan lave et ganske voldsomt kursryk opad. Selskabet er prissat lavt i forhold til kassebeholdningen, og pipelinen er modnet ganske pænt det seneste år. Der forventes cancer-resultater fra fase I/II studiet med IL1RAP antistoffet CAN04 i løbet af de kommende måneder, og dernæst forventes Cantargia at starte kombinationsstudier med CAN04, som yderligere kan udpensle potentialet og værdien.
Veloxis Pharmaceuticals er steget med 3,4% uden nyheder. Aktien har efter et indledende ryk lige over kurs 1,0 DKK per aktie, stabiliseret sig lige uden kurs 1,0 DKK. Vi vurderer at der foregår kraftig akkumulering i aktien pt. blandt institutionelle investorer og at interessen for selskabet er steget drastisk med nyheden om at man nu har en
FDA-registrering i de novo nyretransplantations-indikationen indsendt i USA. Vi holder derfor fast i aktien og afventer en kurs fremgang.
Zealand Pharma er steget med 3,3% efter at man annoncerede en aftale med Roche Diabetes Care omkring et pumpe-system til anvendelse i børnesygdommen CHI (congenital hyperinsulinism). Zealand Pharma forventer at iværksætte to stk. fase III studier med Dasiglucagon i CHI i løbet af 2018. Vi ser fortsat Zealand Pharma aktien som markant undervurderet og vi vurderer. at det er et spørgsmål om tid før aktien begynder at afspejle den værdiskabelse, der har fundet sted i pipelinen de seneste 4-8 kvartaler.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.