Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Life Science

Modelporteføljens forspring krympede

Steen Albrechtsen

fredag 18. december 2020 kl. 12:09

Modelporteføljen gik lidt over 1% tilbage i perioden og ligger nu med et afkast på 31% for 2020. Det er fortsat tilfredsstillende, omend de to benchmark halede pænt ind. Efter en fremgang på 4 %-point ligger det nordiske health care indeks nu med et afkast på 20% i år, mens det mere brede Nordic-40 ligger med et afkast på 14,8%.

Der var ingen handler i den forgangne periode og med en kontantbeholdning på ca. 350.000 DKK og en samlet porteføljeværdi på 1,54 mio. DKK er investeringsgraden aktuelt omkring 77%. Der er plads til at øge eksponeringen yderligere, og vi vil bestemt ikke holde os tilbage, hvis vi ser en mulighed inden nytår.

Fra porteføljen er der ikke så mange skelsættende nyheder at berette om, men det betyder omvendt ikke at porteføljen har været nyhedsfattig. Der var dog blot denne ikke store nyheder som gav anledning til store kursudsving.

Orphazyme fyrede sin CEO i torsdags. Det blev dermed ikke til nogen lang karriere i Orphazyme for Kim Stratton, som tiltrådte 1. oktober 2019. Der blev for en gangs skyld ikke lagt låg på årsagerne til den pludselige fyring, da bestyrelsesmedlem Bo Jesper Hansen i et interview ikke lagde skjul på at en egenrådig amerikansk inspireret ledelsesstil ikke var faldet i bestyrelsens smag. Hvor længe det har stået på, og hvor længe der har været kurrer på tråden er svært at sige, men at dømme udfra kursudviklingen har de sidste par måneder ikke været en dans på roser, og det har måske også skinnet igennem på diverse investormøder og investorpræsentationer. Vi så efterfølgende en overraskende positiv kursreaktion ovenpå det initielle fald fra morgenstunden, og i dag torsdag er aktien steget yderligere med 12% til kurs 67.

Cantargia rejste igen et solidt millionbeløb (500 mio. SEK) i en rettet emission. Tegningskursen på 62 SEK var pæn uden at være prangende, men som altid må man sige, at Cantargia agerer fornuftigt og rejser kapital når muligheden byder sig. Aktien er fortsat den aktie med det klart bedste afkast i porteføljen og indtil videre er det svært at være skuffet over udviklingen. Med emissionen overstået er vores frygt for en større fortegningsemission til foråret dermed også mindsket betydeligt.

Allarity Therapeutics (tidl. Oncology Venture) offentliggjorde efter flere dages meget sur kursudvikling, som sendte aktien helt ned omkring 0,70 SEK, at man havde udvidet licensaftalen med Eisai vedr. Stenoparib – selskabets PARP-inhibitor. Man har nu udover cancer også de globale rettigheder indenfor det antivirale område. Dermed kan selskabet trygt gå videre med at undersøge Stenoparib i forbindelse med Covid-19. Allarity meddelte i samme meddelelse, at man har startet processen med gå videre indenfor Covid-19, og at man har indsendt en fase 2/3 protokol til BARDA mhp. at komme med i Operation Warp Speed og dermed undersøge mulighederne for at bruge Stenoparib som behandling af Covid-19. Lykkedes dette vil der sandsynligvis også medfølge en pæn pose penge til at finansiere studiet. Det vil være en tiltrængt ekstern og ikke-udvandende finansiering til selskabet.

IRRAS lå længe til en pæn stigning, men måtte de sidste par dage opgive og den lukkede i går i 8,96 SEK efter at have toppet over 9 for et par dage siden. Fremgangen er dog stadig sporbar, og det modsvarer en stigning på henved 20% siden sidste udgave, hvor lukkekursen var 7,58 SEK. Der synes også at være en stigende aktivitet i selskabets kommercielle afdeling, og vi ser med fortrøstning på muligheden for yderligere kursstigninger.

Blandt de helt nye tilføjelser er det kun relevant at fremhæve Lundbeck, der langt om længe ser ud til at røre på sig. Særligt onsdag i denne uge steg aktien med over 5%, og det bragte aktien over kurs 200 DKK igen. Nærmere betegnet kurs 210 DKK, hvilket er en kurs, som ikke er set siden starten af oktober, og vi skal reelt set helt tilbage til august, for at finde en kurs på Lundbeck-aktien der mere permanent lå over 210-215 DKK niveauet.

Endelig er det værd at nævne Zealand Pharma som i denne uge fremlagde skuffende data fra dasiglucagon CHI-studiet, der ikke mødte det primære endpoint. Aktien faldt 5-10%, hvilket vi ikke anser som alvorligt på nuværende tidspunkt. Data indikerede ikke, at dasiglucagon var helt uden effekt, og Zealand åbner for muligheden for at diskutere data med myndighederne og afklare den videre færd. Denne afgøres dog først når resultatet af det andet fase 3 studie i CHI kendes. Zealand oplyser ikke nærmere om tidslinjen for dette studie i meddelelsen.

Kandidatlisten

Der er ingen ændringer til kandidatlisten.

Steen Albrechtsen 

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

SUN-AIR i Billund søger en kreditorbogholder
Region Syddanmark
Finansiel controller med stærk forretningsforståelse
Region Sjælland
Udløber snart
Financial Controller til HMF Group A/S
Region Midt
Udløber snart
Dansk Sygeplejeråd søger en regnskabskonsulent med digitalt mindset og med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z (barselsvikariat)
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Life Science

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank