Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Life Science

Zealand skuffer og skubber modelporteføljen under 1,2 mio. DKK

Steen Albrechtsen

mandag 22. november 2021 kl. 10:36

2021 er året, hvor de negative nyheder har stået i købi porteføljen, og denne gang er heller ingen undtagelse, selvom vi dog ikke er ude i en drastisk skuffelse. Man fristes til at sige, at det ligger indenfor normalen i biotekverdenen, for der er ikke tale om et skuffende datasæt eller en regulatorisk bremse, men blot et skuffende regnskab. Selskabet bag det skuffende regnskab stod for hele tilbagegangen denne gang og sendte modelporteføljen under 1,2 mio. DKK.

Der er én væsentlig forklaring på Modelporteføljens tilbagegang denne gang, og det er Zealand Pharma. Aktien har haft det ganske svært efter regnskabet for 3. kvartal, hvor især de første salgsindikationer fra den nylancerede nødpen Zegalogue i USA skuffede. Vi har stadig tålmodighed til at følge aktien længere ind i kommercialiseringen og på vejen mod de næste vigtige kliniske data i 2022.

Faldet på 20 % synes en smule overgjort alt taget i betragtning, for vi er i den meget tidlige del af kommercialiseringsfasen. Vi henviser i øvrigt til analysen af Zealand i denne udgave af ØU Life Science. Samlet set står Zealand for et fald i forhold til sidste gang på lige over 50.000 DKK, hvilket er lidt mere end den samlede tilbagegang i porteføljen. Procentuelt er tilbagegangen på 28 %, og det må siges at være ganske meget, når man ser på den samlede investeringscase. Aktien vægter nu 11,5 %, hvilket betyder, at Elekta har overtaget pladsen som den tungeste aktie i porteføljen.

Elekta vægter 12,2 % og har ikke rørt voldsomt på sig i perioden, men kan dog præstere en fremgang på ca. 4 %. Selskabet fremlægger halvårsregnskab i næste uge (d. 25. november), og historisk ved vi, at aktien kan svinge betydeligt i kølvandet på kvartalsregnskaberne.

På den positive side lægger vi mærke til Xspray Pharma, som efter skuffelsen i sidste måned nu ser ud til at være på ret køl igen. Aktien har nu stabiliseret sig over kurs 70 SEK efter at have bundet lige under kurs 60 SEK. Procentuelt er det en flot fremgang på 20 %, men naturligvis vægter det ikke så meget i det absolutte regnskab, idet aktien ovenpå det store fald nu kun vægter 4,6 %. Vi havde mulighed for at møde selskabet på den seneste ØU Life Science Investor Konference, og indtrykket var egentlig overordnet neutralt til trods for en pæn portion optimisme hos CEO. Den seneste historik trækker naturligvis lidt ned og lægger et lille filter over udmeldingerne om fremtiden. Sagt med andre ord lader vi, som tiderne er nu, ikke tvivlen komme selskabet til gode. På den negative side tæller udsigten til et måske lidt udmarvende sagsanlæg i forbindelse med den mulige produktgodkendelse og kommercialisering. Omvendt kan sagsanlægget også ses som et tegn på, at konkurrenten tager Xspray Pharma seriøst. Præsentationen gav også indtryk af, at man nok vil ende med at lave en partneraftale i forhold til kommercialiseringen. En partneraftale ser ud til at have potentiale til at levere ganske flotte vilkår, og skal optimalt indgåes indenfor de næste par kvartaler. Vi noterer også, at selskabet i sidste uge hentede 100 mio. SEK i en rettet emission til en institutionel investor styret af tidligere Recipharm CEO Thomas Eldered, hvilket i hvert fald fjerner kassebeholdningen som en kortsigtet bekymring. CEO Per Anderssons indlæg kan ses her. Vi forventer snarligt at opdatere kursmål og anbefaling i ØU Life Science ovenpå de seneste begivenheder. Den anden positive historie er Cantargia, som kan præstere en fremgang på 15% i perioden. Her kommer stigningen også fra et lavt niveau, og da aktien kun vægter 5 %, påvirker stigningen kun porteføljen med små 7.000 DKK. Der har ikke været væsentlige nyheder i perioden, ej heller i selskabets kvartalsregnskab, som viste, at selskabet med 648 mio. i likvider stadig er velfinansieret.

Samlet set ender porteføljen på 1,186 mio. DKK, svarende til en tilbagegang på 24,2 % i år. Siden opstarten i 2015 ligger porteføljen nu 138 % oppe. Vi skal tilbage til maj og juni sidste år for at finde et tilsvarende niveau under 1,2 mio. DKK.

Kontantandelen er steget til 30,7 %, men desværre kun som en konsekvens af det overordnede fald i porteføljen. I absolutte termer ligger kontantbeholdningen uændret på 363.900 DKK.

Som vi nævnte sidst, er vores kandidatliste tilføjet med Alligator Biosciences, og det er tydeligt, at fortegningsemissionen er ved at skabe en attraktiv indgangsmulighed for nye aktionærer.

Derudover kigger vi uændret efter gode entry-muligheder i aktier som f.eks. Cantargia, Lundbeck, Hansa Biopharma, Ascelia Pharma, Acarix, IBT, Saniona og ”genåbningsplays” som eksempelvis Orexo. Vi havde lejlighed til at møde Hansa Biopharma på den seneste Life Science konference. De langsigtede muligheder i aktien står egentlig rimelig tydeligt frem, men vort store forbehold er pt. hastigheden i udrulningen af selskabets lægemiddel i Europa, som tegner til at være ganske bureaukratisk og tung. Omvendt må vi også sige, at selskabet bestemt ikke ser ud til at pumpe forventningerne op, hvilket naturligvis vil gøre det sværere at skuffe investorerne med en langsom kommercialisering. Vi hælder dog mest til, at der er ganske mange langsigtede positioner i porteføljen lige nu, og derfor ligger Hansa Biopharma nok ikke helt øverst på vores indkøbsliste i øjeblikket.

Præsentation af porteføljen
På den seneste investor konference blev Modelporteføljen og strategien og tankerne bag den præsenteret, ligesom det også var tid til selvransagelse i forhold til det skuffende resultat i 2021. Hele optagelsen kan ses her.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

[postviewcount]

Jobannoncer

Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Business Controller
Region Hovedstaden
Business Controller til Molslinjen
Region Mdt
Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Administrerende direktør – Danske Advokater
Region Hovedstaden
ESG-Controller til JP/Politikens Hus
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring
Region Hovedstaden
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Nyt job
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt

Mere fra ØU Life Science

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank