Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Life Science

Modelporteføljen fastholder sin gode 2023-start

Steen Albrechtsen

mandag 30. januar 2023 kl. 11:40

Modelporteføljen fastholder sin gode 2023-start

Modelporteføljen 01

Trods den lidt sure stemning den seneste uges tid har modelporteføljen formået at fastholde sin førerposition i år. Siden sidst er der beskeden fremgang til både referenceindeks og modelportefølje. Det skyldes dog udviklingen i den første uge og ikke udviklingen i den seneste uge. Samlet set har perioden været meget nyhedsfattig indtil nu, men regnskabssæsonen står for døren.

Både modelporteføljen og de to referenceindeks er nu i plus for året. Det er dog ikke sket på baggrund af en kursrevolution siden sidst. Nordic Health Care Index har præsteret den største fremgang ved at løfte afkastet år-til-dato fra -0,8 % til +0,5 %. For Nordic-40 er bevægelsen fra +2,6 % til +2,9 % og dermed også i den absolutte småtingsafdeling. Status på modelporteføljen er et afkast på 6,8 % år-til-dato og fælles for alle 3 afkasttal er, at de er gået rundt omkring 2 procentpoint tilbage den seneste uges tid.

Udviklingen i modelporteføljen siden sidst har været meget blandet, idet 8 positioner er faldet, og 8 positioner er steget. Samlet set falder det dog positivt ud med en lille fremgang i afkastet år-til-dato fra 5,9 % sidst til 6,8 % denne gang. Den afgørende forskel er, at der har været stigning til de tungeste positioner i Zealand Pharma og Elekta, som hver vægter 10 procentpoint. De små udsving i stort set alle øvrige aktier vidner også om en meget nyhedsfattig periode for porteføljen.

Det bliver der givetvis ændret på i de kommende uger, hvor mange regnskaber begynder at tikke ind, og vi får lejlighed til at blive opdateret på en række selskaber og ledelsernes generelle ”humør” og tro på fremtiden. Selve regnskabstallene betyder sjældent noget for en stor del af de rene biotekselskaber, udover at vi naturligvis får en helt aktuel pejling på selskabernes kontantbeholdninger. Det modsatte er gældende for de modne selskaber i porteføljen, hvor driften spiller end betydeligt større og helt afgørende rolle end udviklingsporteføljen. Det er aktier som Lundbeck, Elekta, Camurus og i nogen grad Calliditas, Hansa og ikke mindst Bavarian Nordic.

Sidstnævnte fik vi de foreløbige regnskabstal for 2022 for, og det var til den positive side, om end det stadig er ordrefronten der er afgørende for os på kort sigt. Hertil kommer selvsagt også data fra fase 3 studiet med covid-vaccinen, som bør være lige på trapperne.

Både Zealand og Elekta er steget uden væsentligt nyt, og derfor ser vi det fortsat som et mere markedsdrevet comeback ovenpå de gode nyheder fra Zealand i 2022, som man måske først på det seneste er ved at blive belønnet fuldt ud for. Som vi tidligere har bragt på banen, kan der også være et element af markedsspekulation i en eventuel partneraftale over stigningen.

For Elekta skal vi nok også over i 2022-argumentationen for at finde en årsag til comebacket i år. Aktien har som halvdyr vækstaktie været hårdt ramt i 2022, og det er nok den primære grund til comebacket i år, hvor spekulationerne i renteudviklingen er begyndt at vende rundt i forhold til sidste år. Der er ikke nyheder fra selskabet endnu, og rapporten for 3. kvartal fremlægges 24. februar. I den negative ende finder vi InDex, som faldt 11,7 % uden selskabsnyheder, og det samme er tilfældet for IRRAS, som gik 9 % tilbage. Begge aktier må betegnes som penny-stocks, hvor relativt store kursudsving kan skabes af beskedne ordrer. Den seneste omsætningsstatistik viser en gennemsnitsomsætning på et par 100.000 SEK per dag i begge aktier.

Blandt de få reelle selskabsnyheder så vi ikke helt overraskende en meddelelse fra Immunovia, som spænder livremmen og nu fokuserer på USA. Det koster nogle fyringer i R&D-afdelingen i Sverige, men uden at der endnu er sat tal på. Det har ikke givet anledning til store kursbevægelser, men dog en fremgang siden sidst på moderate
2,7 %. Også her er det næsten et udsving, som kan forklares af kursspreadet i aktien.

Vi varmer fortsat op til en større forårsrengøring i porteføljen, som vil stå på hen over de næste uger i takt med, at vi bliver opdateret på selskaberne i forbindelse med deres regnskabsmeddelelser.

Den seneste tids lidt spekulative optur i flere aktier får os til at holde fingeren fra købsknappen et lille stykke tid endnu, om end vi også er fuld ud klar over, at et Life Science-comeback kan være ganske pludseligt og voldsomt, lige så snart det bliver antændt.

Kontantbeholdningen er uændret omkring 25 %.

Steen Albrechtsen

Modelporteføljen 02

Modelporteføljen 03

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Life Science

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank