Nobelprisen 2023 sætter gang i udviklingen af nye vacciner

Nobelprisen i medicin i 2023 deles af Katalin Karikó og Drew Weissman for deres opdagelser vedrørende nukleosidbasemodifikationer, der muliggør udvikling af effektive mRNA-vacciner mod covid-19. Gennem deres opdagelser af, hvordan mRNA interagerer med immunsystemet og vigtigheden af basemodifikationer i mRNA, har nobelprismodtagerne bidraget til den helt afgørende udvikling af vacciner mod en af vor tids største sundhedskriser. Covid-19 har genstartet vaccineudvikling som et mere anerkendt og på sigt også mere profitabelt forsknings- og forretningsområde. Ansporet af Nobelprisen kigger Andrea Backlund her lidt nærmere på vaccine-tendenser og udvalgte selskaber.

Ved at bruge mRNA som informationsbærer kan kroppen selv producere sine egne aktive stoffer til at bekæmpe forskellige sygdomme. Interessen for mRNA-teknologien begyndte at tage fart allerede omkring 2010, da flere virksomheder arbejdede på at udvikle vacciner mod Zika-virus og Mers-cov – sidstnævnte er tæt knyttet til Sars-cov-2.

Efter udbruddet af covid-19-pandemien kunne to base-modificerede mRNA-vacciner produceres med rekordhastighed. Den beskyttende effekt var omkring 95 %, og vaccinerne blev godkendt allerede i december 2020. mRNA-vacciner kan fremstilles med stor fleksibilitet og hastighed og baner dermed vejen for at bruge denne platform til udvikling af vacciner mod andre infektionssygdomme. I fremtiden kan mRNA-teknologi også blive brugt til at administrere terapeutiske proteiner samt til behandling af visse typer kræft.

Covid-19-vaccinen ændrer markedsdynamik

Den globale covid-19-pandemi ændrede mange aspekter i den farmaceutiske industri, hvor de fire største virksomheder nu fremstiller covid-19-vacciner. Da nyhedssiden FiercePharma opgjorde verdens ti største vaccinevirksomheder i covid-vaccinens gennembrudsår 2021, stod det hurtigt klart, at de tidligere førende vaccinevirksomheder som f.eks. Merck, GSK (GlaxoSmithKline) og Sanofivar blevet overhalet af virksomheder med styr på den nye mRNA-teknologi. På en ubestridt førsteplads ligger Pfizer, der kunne notere vaccineindtægter på knap 43 mia. USD. Herefter fulgte Pfizers tyske partner BioNTech (som kom mRNA-teknologien til Pfizer) med vaccineindtægter på godt 22 mia. USD. Herefter fulgte den anden mRNA-spiller Moderna, som med indtægterne fra covid-vaccinen har fået så mange penge i kassen, at mange nye mRNA-vaccineprojekter reelt set er finansieret. Her vil fremtiden vise, om mRNA kan levere gode vaccinerne indenfor andre sygdomsområder.

Nu går udviklingen af vacciner med raketfart

Vacciner har gennem årene reddet millioner af liv, men de tager normalt lang tid at udvikle og producere. For eksempel tog det 28 år at udvikle vaccinen mod mæslinger, og for vaccinen mod HPV, der forårsager kræft, og rotavirus, der forårsager diarré, tog udviklingsarbejdet omkring 15 år. Mod nogle vira, såsom HIV, findes der stadig ingen effektiv vaccine på trods af årtiers forskning.

I 2020 nåede vaccineudviklingen raketfart takket være øgede økonomiske ressourcer og intensiv forskning. Det var da vigtigt for forskerne at vide mere detaljeret, hvordan vores egne celler producerer proteiner. I cellekernen er tegninger for kroppens proteiner lagret i form af DNA-sekvenser. Når det er nødvendigt, oversættes DNA til messenger RNA (mRNA), som forlader cellekernen og giver instruktioner om, hvordan protein skal produceres i cellen. Ideen med mRNA-vacciner er, at “smugle” tegninger for viralt protein ind i vores egne celler i form af mRNA-molekyler. Cellerne kan så producere det virale protein, som udløser et immunrespons, der beskytter mod sygdom. Nogle virksomheder som BioNTech, Moderna og CureVac havde investeret i medicinske anvendelser af mRNA-teknologi i flere år, så de var godt forberedte, da corona-pandemien fokuserede på vaccinespørgsmålet, men det var dengang ikke indlysende, om forskningen ville føre til nogen vaccine overhovedet. Der var ikke megen tid, og startdistancen til at udvikle en mRNA-vaccine var kort. Men knap et år efter, at sars-cov2-virussen brød ud, blev flere vacciner godkendt, og endnu flere er kommet til siden. Fremgangen med de mRNA-baserede vacciner mod coronavirus resulterede i et løft for hele mRNA-feltet, hvilket kan føre til nye behandlinger mod helt andre sygdomme.

Virksomheder på forkant med vaccineudvikling

Nedenfor følger en præsentation af et udvalg af nordiske og europæiske virksomheder, der arbejder med udvikling af vacciner med nye innovative teknologier.

Scandinavian Biopharma er et unoteret svensk selskab, der arbejder med global vaccineudvikling, fremstilling, registrering og markedsføring af lægemidler.

Virksomheden arbejder på at udvikle verdens første vaccine mod diarré forårsaget af ETEC-bakterier, som i dag er den næststørste dødsårsag blandt børn i lav- og mellemindkomstlande. Vaccinen under udvikling indeholder dræbte bakterier fra fire forskellige stammer af ETEC-bakterier.

Virksomheden har både europæiske og amerikanske partnere i form af EU’s strategiske forsknings- og udviklingsprogram (Horizon 2020), PATH (Program for Appropriate Technology in Health) og USAMMDA (United States Army Medical Materiel Development Activity). Bill & Melinda Gates Foundation og WHO støtter også projektet, der er rangeret som den mest avancerede vaccinekandidat mod ETEC.

Scandinavian Biopharma har også underskrevet en kommerciel samarbejdsaftale med Novavax (et børsnoteret amerikansk medicinalselskab, som længe så ud til at have en god covid-vaccinekandidat) om distribution af Covid-vaccinen Nuvaxovid.

Evaxion Biotech er en dansk bioteknologivirksomhed med speciale i udvikling af AI-drevne immunterapier.

Evaxion arbejder på udviklingen af PIONEER, en digital lægemiddeludviklingsplatform, som bruger kunstig intelligens til at designe patientspecifikke cancerimmunterapier, som også kan forudsige immunresponset. Ved at kombinere PIONEER med OBSERV-platformen kan flere tumortyper, herunder blodkræft, behandles. Disse platforme har et stort potentiale og kan danne grundlag for udvikling af flere produkter, f.eks. personaliserede vacciner, målrettede vacciner og værktøjer til at forudsige sygdomsprogression.

I løbet af sommeren 2023 nåede Evaxion en vigtig milepæle, da man præsenterede positive data for en AI-designet vaccine mod den antibiotikaresistente bakterie Staphylococcus aureus.

Evaxion har også for nylig indledt et samarbejde med Afrigen Biologics (Afrigen), en sydafrikansk medicinalvirksomhed med speciale i forskning og fremstilling af mRNA-vacciner. Samarbejdet har til formål at udvikle vacciner mod sygdomme, der opstår i Afrika baseret på en kombination af Evaxions AI-kapaciteter og Afrigens ekspertise inden for vaccineudvikling. Aktuelt i øjeblikket udvikles en ny mRNA-vaccine mod gonorré. Afrigen Biologics arbejder også på at udvikle kontinentets første mRNA COVID-19-vaccine. Det vil være den første vaccine, der kommer fra Afrikas første mRNA-hub. Udover samarbejdet med Afrigen Biologics indledte Evaxion også et nyt vaccineprogram gennem et andet højt profileret, stadig uoplyst samarbejde i september i år. Kort før jul hentede selskabet 5,3 mio. livgivende USD i en rettet emission med deltagelse af bl.a. Mercks ventureselskab (ca. 25 % af emissionsbeløbet).

Evaxion er noteret på NASDAQ med en markedsværdi den 9. januar omkring 20 mio. Usd (ved kurs 0,76 USD). Likvider ultimo 2023 er ca. 5 mio. USD (inkl. den rettede emission), og de forventes at holde indtil marts 2024.

Vi henviser i øvrigt til særskilte analyser af Evaxion i tidligere udgaver af ØU Life Science.

CureVac er en tysk medicinalvirksomhed, der blev noteret på Nasdaq i New York, mens covid-vaccine-hypen var meget stærk.

Virksomheden udfører forskning og udvikling inden for vaccineområdet. Virksomheden blev grundlagt i 2008 og udvikler og fremstiller lægemidler og vacciner med det mål at skabe nye behandlinger, der gør kroppen i stand til at fremstille sine egne profylaktiske og terapeutiske lægemidler. Det kliniske program i vacciner er udviklet i samarbejde med GSK. Alle de i fællesskab testede kandidater er baseret på CureVacs proprietære andengenerations mRNA-teknologiplatform, som kan producere tidlige og stærke immunresponser. Sammen med GSK har CureVac nu en lang række vaccinekandidater i udviklingspipeline, bl.a. influenzavaccine, to covid-vacciner, vacciner mod andre infektionssygdomme og vacciner mod rabies og rota.

Markedsværdien ligger i underkanten 1 mia. USD d. 9. januar ved kurs 4,2 USD. Selskabets likvide beholdning var på 537,9 mio. USD. ultimo 2. kvartal 2023.

Ultimovacs er en bioteknologisk virksomhed, der udvikler nye immunterapier mod kræft. Virksomheden er noteret på Oslo Børs i Norge.

Virksomheden blev grundlagt i 2011 og arbejder med sin proprietære teknologi baseret på præklinisk og klinisk forskning i immunterapier udført på Oslo Universitetshospital.

Ultimovacs sigter mod at blive førende inden for udvikling af nye immunterapeutiske vacciner til behandling af en lang række kræftformer. Virksomhedens førende kræftvaccinekandidat UV1 retter sig mod human telomerase (hTERT), et antigen, der findes i 85-90 % af kræfttilfældene i alle stadier af tumorvækst. Fase II kliniske forsøg pågår i øjeblikket i fem cancerindikationer med det formål at påvise UV1’s effekt i kombination med andre immunterapier i flere cancertyper, der udtrykker telomerase. Derudover er Ultimovacs ved at udvikle en adjuvansplatform baseret på deres proprietære Tetanus-Epitope-Targeting (TET) teknologi. Denne næste generations vaccineteknologi har potentialet til at generere flere vaccinekandidater, og den første kandidat fra dette program er i øjeblikket i fase I klinisk udvikling. Markedsværdien beløb sig til 4,6 mia. NOK d. 9. januar ved kurs 135 NOK. Kontanter og likvide beholdninger udgjorde 300,3 mio. NOK ultimo 3. kvartal 2023.

Resumé og fremtidsudsigter

Vacciner har reddet liv i mere end 200 år, og nu fortsætter vaccineforskningen med at udvikle sig i et hastigt tempo. Nyere viden på området lægger grunden til nye opdagelser, der fører til mere effektive og mere sikre vacciner mod for eksempel kræft, demens og hjerte-kar-sygdomme. Covid-19-pandemien og Nobelprisen i medicin 2023 har givet vaccineforskningen et reelt løft, og nu arbejder en lang række virksomheder, både store etablerede medicinalvirksomheder og innovative små udviklingsvirksomheder verden over, på at udvikle nye effektive vacciner og behandlinger.

Disse vacciner har godt potentiale til at opfylde medicinske behov, som det tidligere var umuligt at finde løsninger på, hvilket fører til overskud både for patienter og sundhedssystemer verden over.

Andrea Backlund