Nobelprisen 2025: Immunsystemets bremsepedal

Nobelprisen i fysiologi eller medicin 2025 blev tildelt immunologerne Mary E. Brunkow, Fred Ramsdell og Shimon Sakaguchi for deres banebrydende opdagelser inden for perifer immunologisk tolerance. De afslørede, hvordan kroppens immunforsvar ikke angriber sig selv, men kun bekæmper fremmede trusler. De identificerede immunsystemets “sikkerhedsvagter”, særlige regulatoriske T-celler (Tregs), der forhindrer angreb på kroppens egne væv. Denne fundamentale indsigt har ændret den immunologiske grundforståelse og åbnet for nye behandlingsmuligheder mod en række sygdomme. For investorer inden for life science betyder årets Nobel-opdagelse mere end blot ærefuld grundforskning. Den peger mod et hastigt voksende felt med betydelige kommercielle perspektiver.

De tre Nobelprisvindere har hver især spillet en nøglerolle i at afdække dette fænomen. Shimon Sakaguchi gik imod datidens dogmer i 1995 ved at påvise eksistensen af en hidtil ukendt type T-celler, der beskytter mod autoimmunitet. Disse celler blev senere kendt som regulatoriske T-celler (Tregs).

I 2001 fulgte Brunkow og Ramsdell op med næste brik i puslespillet: de fandt, at et bestemt gen kaldet FOXP3 fungerer som en “master-switch” for udviklingen af Tregs. Mutationer i FOXP3-genet viste sig at forårsage voldsomme autoimmune sygdomme hos mus (den såkaldte scurfy-mutation) og mennesker (sygdommen IPEX), hvilket understregede genets centrale rolle.

I 2003 formåede Sakaguchi at forbinde trådene ved at bevise, at FOXP3 styrer udviklingen af de Tregs, han først havde opdaget. Dermed var mekanismen bag perifer tolerance kortlagt: Tregs patruljerer i kroppen og bremser angreb fra andre immunceller mod kroppens egne celler. Denne opdagelse af immunforsvarets “bremsepedal” har skabt et helt nyt forskningsfelt og givet grobund for innovative terapier.

Teknologien bag opdagelsen

Perifer immunologisk tolerance refererer til de mekanismer uden for thymus (brisselen), der forhindrer immunsystemet i at angribe kroppens egne væv. Inden Sakaguchis arbejde antog mange, at immun-tolerance udelukkende blev etableret centralt i thymus (såkaldt central tolerance) ved at eliminere autoreaktive T-celler. Sakaguchis forskning viste derimod, at immunsystemet har et ekstra kontrolniveau i periferien: de regulatoriske T-celler fungerer som bremsemekanismer på potentielt skadelige immunreaktioner.

Regulatoriske T-celler kan udøve deres dæmpende effekt gennem flere mekanismer: De kan udsende anti-inflammatoriske signalstoffer, stjæle vigtige vækstfaktorer fra konventionelle T-celler eller direkte dræbe eller omprogrammere autoreaktive immunceller. Nettoresultatet er, at kroppens eget væv skånes for utilsigtede angreb, mens immunforsvaret stadig kan bekæmpe infektioner. Uden velfungerende Tregs risikerer man autoimmune sygdomme, hvor immunforsvaret fejlagtigt angriber organer som led ved leddegigt eller insulinproducerende celler ved type 1-diabetes. Omvendt kan overaktive Tregs dæmpe immunreaktioner for meget, en mekanisme som f.eks. kræfttumorer udnytter ved at rekruttere Tregs til at beskytte sig mod immunangreb.

Teknologien bag udnyttelsen af denne opdagelse handler i høj grad om at modulere Tregs, enten for at forstærke dem, hvis man vil dæmpe skadelige immunreaktioner, eller svække dem, hvis man vil fjerne bremser i immunforsvaret, f.eks. for at bekæmpe kræft.

Allerede i dag har Nobelprisvindernes forskning affødt et væld af kliniske innovationer. Deres opdagelser lancerede hele feltet af perifer tolerance og har stimuleret udviklingen af behandlinger inden for både kræft og autoimmune sygdomme. Samtidig giver det håb om mere vellykkede organtransplantationer uden livslang immunhæmning. Flere af disse nye behandlinger er allerede i kliniske forsøg.

Anvendelser i autoimmune sygdomme og organtransplantation

Den mest oplagte anvendelse af Treg-teknologien er at behandle autoimmune lidelser ved at genoprette immuntolerance. Patienter med f.eks. type 1-diabetes, multipel sklerose eller leddegigt kan potentielt få dæmpet deres sygdom ved enten at tilføje flere regulatoriske T-celler eller stimulere dem, så de bedre kontrollerer de autoaggressive immunceller. Lykkes disse studier, kan det revolutionere behandlingen af sygdomme, der i dag kræver livslang immundæmpende medicin.

Et beslægtet anvendelsesområde er organtransplantation. I dag må organmodtagere ofte tage kraftig immunosuppression resten af livet for at undgå frastødning af det nye organ med bivirkninger som infektioner og kræft til følge. Treg-terapi rummer muligheden for immunologisk tolerance over for transplantatet.

Ved at tilføre eller aktivere donor-specifikke Tregs kan kroppen lære at acceptere det fremmede organ uden konstant medicin. Firmaet Sangamo Therapeutics (USA) gennemfører f.eks. kliniske forsøg med nyretransplanterede patienter. Lykkes det, vil det være et ”proof-of-concept” for, at man i fremtiden kan transplantere organer med minimal eller ingen varig immunhæmning.

Et alternativ til celler er lægemidler, der booster patientens egne Tregs farmakologisk. Nektar Therapeutics (USA) har udviklet et stof, der selektivt stimulerer Tregs. Dette stof er i kliniske fase II-forsøg mod autoimmune sygdomme. Foreløbige resultater indikerer positive resultater i atopisk eksem, omend udviklingen har været kompleks bl.a. grundet partnerskab og juridiske tvister med Eli Lilly.

Flere andre lægemiddelprojekter følger samme strategi: at aktivere Tregs frem for effektor-T-celler. Store aktører som Eli Lilly, Roche og Novartis har alle haft kandidater under udvikling. Hvis en sådan Treg-selektiv terapi lykkes, kan det blive en platform-behandling for mange autoimmune lidelser på tværs af indikationsområder, hvilket kan være kommercielt attraktivt i fremtiden.

Anvendelse i kræft-immunterapi

I onkologi er problemet ofte det modsatte, her ønsker man at fjerne immunforsvarets bremser for at lade det angribe kræften fuldt ud. Tumorer udnytter tit regulatoriske T-celler til at skabe et immun-suppressivt mikromiljø. For at bekæmpe kræft mere effektivt forsøger man derfor at inhibere eller eliminere Tregs i selve tumoren.

Et klassisk eksempel er checkpoint-hæmmeren ipilimumab (Bristol Myers Squibb), der udover at aktivere T-celler også menes at dræbe nogle Tregs i tumorvævet, hvilket bidrager til effekten mod kræft. Keytruda hører også til i denne kategori.

Nye mere målrettede tilgange fokuserer på signaler, som er unikke for tumor-Tregs. BioInvent International (Sverige) har en lovende kandidat, BI-1808, rettet mod TNFR2, en receptor der er markant opreguleret på Tregs i tumor-mikromiljøet. TNFR2 bidrager til Treg-overlevelse og tumorfremmende immunhæmning, så ved at blokere denne receptor håber man at svække Tregs selektivt i kræften og dermed styrke patientens anti-tumor immunrespons. BI-1808 er allerede i fase lla kliniske studier og har vist lovende tegn på effekt i lymfekræft samt tolerabilitet i kombination med klassisk immunterapi.

Også andre immun-onkologi projekter retter sig mod Treg-aksen, mens andre forsøger at udnytte vacciner eller bispecifikke antistoffer til at rekruttere dræber-T-celler eller NK-celler mod Tregs i tumoren. Idéen er i alle tilfælde at fjerne tumorens immunforsvars-“skjold” og dermed gøre kræftbehandling mere effektiv. Feltet er ungt, men mange steder i verden tester man nu sådanne kombinationer.

Ifølge Nobelkomitéen er over 200 kliniske forsøg allerede i gang med behandlinger, der involverer regulatoriske T-celler, herunder både tilførsel af Tregs mod autoimmune sygdomme og eliminering af Tregs i cancer. Selvom ingen specifik Treg-baseret terapi endnu har nået markedet, tyder det store antal forsøg på en bred vifte af muligheder og en kommende strøm af data.

Selskaber i front med immun-tolerance terapier

Den videnskabelige fremdrift inden for regulatoriske T-celler og immunologisk tolerance har tiltrukket betydelig interesse fra både investorer og farmaselskaber. Flere biotekselskaber, både tidlige startups og veletablerede aktører, arbejder nu målrettet på at udvikle Treg-baserede terapier. Her følger et overblik over udvalgte nøglespillere, opdelt efter geografisk placering, med særligt fokus på nordiske børsnoterede selskaber.

Nordiske selskaber

• BioInvent International (Sverige, Nasdaq Stockholm) BioInvent udvikler antistofbaserede immunterapier, herunder programmer, der sigter mod at modulere Tregs i tumormikromiljøet. Selskabet har indgået samarbejder med globale aktører som MSD (Merck & Co.) og har en bred pipeline i onkologi. Treg-fokuserede projekter retter sig mod at fjerne immunundertrykkelse i kræft, hvilket gør dem interessante i skæringsfeltet mellem immunmodulation og onkologisk præcisionsterapi.
• Diamyd Medical (Sverige, Nasdaq First North) Diamyd arbejder med antigen-specifik immunterapi rettet mod type 1-diabetes. Flagship-produktet Diamyd søger at genskabe tolerance gennem immunmodulation og har i tidligere studier vist øget Treg-respons. Selskabet er i fase III og har egen produktionsfacilitet i Sverige. Markedsværdien er ca. 1,5 mia. SEK, og selskabet har fået støtte fra bl.a. JDRF og EU-finansiering.
• Alligator Bioscience (Sverige, Nasdaq Stockholm) Alligator fokuserer på immunterapi mod kræft. Deres CD40-agonist mitazalimab er designet til at aktivere antigenpræsenterende celler og dermed påvirke Treg-aktivitet indirekte. Alligator opererer i skæringspunktet mellem immunaktivering og tumortolerance, og deres platform er relevant for investorer, der søger eksponering mod signalvejsmålrettede terapier.

• Cyxone (Sverige, First North) Cyxone udvikler ”small molecule” lægemidler mod autoimmune sygdomme. Selvom selskabet ikke har direkte Treg-fokus, arbejder de i sygdomsområder (MS, RA), hvor Treg-terapi er under klinisk udforskning globalt.
• SynAct Pharma (Sverige, Nasdaq Stockholm) Selskabet udvikler lægemidler, der stimulerer melanocortin-receptorer for at fremme inflammation-resolution. Selvom selskabet ikke har CAR-Treg-programmer, er det et eksempel på, hvordan nordisk innovation bidrager til balanceret immunmodulation.
• Evaxion Biotech (Danmark, Nasdaq US) Udvikler AI-baserede kræft- og infektionsvacciner. Har immunprofileringsplatforme, der potentielt kan anvendes i Treg-relevant kontekst. Selskabet er i tidlig klinisk fase, men markerer sig ved brug af datadrevne designprincipper for immunterapi.

Europæiske selskaber (uden for Norden)

• Quell Therapeutics (Storbritannien). En af Europas mest profilerede Treg-startups. Udvikler CAR-Tregs med “Foxp3 phenotype lock” for stabil funktion. Har indgået en strategisk alliance med AstraZeneca til over 2 mia. USD bl.a. mod type 1-diabetes og IBD. AstraZeneca har købt sig ind i selskabet og har licensoptioner, et klart tegn på big pharmas interesse i feltet.
• PolTREG S.A. (Polen, Warsaw Stock Exchange). Pioner inden for kliniske Treg-terapier med fokus på multipel sklerose og type 1-diabetes. Har egen GMP-facilitet og er blandt de første globalt med CAR-Treg-projekter. Har EU-finansiering og et aktivt patent på ex vivo Treg-ekspansion. Markedsværdi ca. 25 mio. EUR.

• BlueRock Therapeutics (Tyskland/USA, datterselskab af Bayer) Bayer-ejet selskab, der kombinerer iPSC-teknologi med Treg-platforme. Samarbejder med bit.bio om allogene Tregs, og demonstrerer Bayers strategiske langsigtede satsning på tolerance-terapi. Ikke børsnoteret separat, men vigtig for investorer i Bayer AG

USA og øvrige globale aktører

• Sonoma Biotherapeutics (USA). Medstiftet af Fred Ramsdell, den ene af de 3 Nobelpristagere. Udvikler Treg-terapier mod autoimmune sygdomme som Crohns og RA. Har rejst over 335 mio. USD og indgået en 120 mio. USD partneraftale med Regeneron. Kliniske forsøg forventes snart. Et flagskib for amerikansk Treg-forskning.
• Sangamo Therapeutics (USA/Frankrig, Nasdaq). Købte franske TxCell i 2018 og står bag verdens første CAR-Treg-forsøg. Arbejder på transplantations-tolerance og autoimmun sygdom. Treg-programmet er en mindre del af en bred pipeline. Har udfordringer med finansiering, men deres first-mover status gør selskabet strategisk interessant.

• Coya Therapeutics (USA, Nasdaq). Fokuserer på at forstærke Treg-funktionen i neurodegenerative sygdomme som ALS og Alzheimers. Har rapporteret lovende tidlige data. Volatil aktie, men høj innovationsgrad og differentieret strategi gør selskabet værd at følge.
• GentiBio (USA, privat). Arbejder med genetisk omprogrammering af T-celler til Tregs. Støttet af Bristol Myers Squibb i stor alliance med fokus på IBD og type 1-diabetes. En potentiel kandidat til børsnotering.

Selskaber som Diamyd, BioInvent, SynAct og Alligator repræsenterer forskellige tilgange til immunologisk tolerans og immunmodulation i Norden, både gennem direkte Treg-relateret forskning og via nært beslægtede mekanismer. Parallelt ses, hvordan strategiske partnerskaber med aktører som Regeneron, AstraZeneca, Bayer og BMS i stigende grad positionerer Treg-teknologier som en integreret del af den globale biofarmaceutiske udvikling. Med voksende klinisk modenhed og industriel interesse vurderes feltet bredt som en af de mest lovende platforme til næste generation af sygdomsmodificerende behandlinger.

Finansielle perspektiver og fremtidsudsigter

Fra et investeringssynspunkt repræsenterer opdagelserne bag Nobelprisen 2025 en ”gamechanger” inden for biotek og pharma. Markedspotentialet for terapier baseret på immunologisk tolerance er enormt: Autoimmune sygdomme udgør et milliardmarked, hvor nuværende behandlinger ofte kun lindrer symptomer og har betydelige bivirkninger.

En kurativ tilgang, der genetablerer kroppens egen tolerance (f.eks. ved Treg-celleterapi), kan disrupte segmenter som leddegigt, multipel sklerose eller type 1-diabetes, hvor alene diabetesmarkedet globalt skønnes til mange hundrede milliarder SEK årligt. Tilsvarende udgør forbedring af transplantationsresultater og reduktion af immunhæmmende medicin et stort sundhedsøkonomisk og kommercielt potentiale, sammenlignet med omkostningerne ved livslang dialyse vs. en vellykket nyretransplantation hjulpet af Tregs. På kræftområdet er immunterapi allerede et etableret multi-milliard marked.

At målrette tumorens Tregs er en sådan ”next frontier” i onkologi, og selskaber, der kan demonstrere en sikker måde at gøre dette på, vil have en stærk forhandlingsposition over for større industripartnere.

Det er dog vigtigt at erkende, at feltet stadig er ungt og forbundet med risici. Som Karolinska Instituttets Nobelkomité pointerede ved prisuddelingen: der er endnu ingen specifikke Treg-terapier på markedet, omend flere end 200 kliniske forsøg er i gang. Dette betyder, at investorer bør forvente volatilitet og binære events, når forsøgsdata løbende rapporteres. For eksempel har Nektar Therapeutics’ aktiekurs svinget kraftigt i takt med blandede forsøgsresultater og partner-exits ved deres Treg-stimulerende lægemiddel. Tilsvarende kan biotekselskaber uden salg endnu være afhængige af kapitalrejsning; succesfulde fase II-data kan udløse lukrative samarbejder eller opkøb, mens skuffelser kan tvinge til strategiskifte eller finansieringsproblemer.

Alligevel er trenden klar: Big pharma investerer i immun-tolerance. Regeneron, AstraZeneca, Bayer, Bristol Myers Squibb, Gilead, Lilly, m.fl. Listen over etablerede virksomheder, som enten opkøber, indgår alliancer eller internt forsker i Treg/ IL-2-baserede programmer, vokser hvert år. Disse virksomheder søger næste generation af behandlingsmuligheder, og Treg-modulation er attraktivt, da det potentielt behandler selve sygdommens årsag frem for blot symptomer. For investorer betyder det øget sandsynlighed for, at lovende startups kan indgå milliardaftaler. Et eksempel er Bayers køb af BlueRock i 2019 for at få adgang til cellaterapi-platforme, nu også brugt til Tregs, og AstraZenecas alliance med Quell i 2023.

Derudover giver Nobelprisen i sig selv validitet til feltet, en slags blåstempling, der ofte medfører øget opmærksomhed fra både investorer og finansielle medier. Vi så f.eks., hvordan Nobelprisen til mRNA-vaccineforskere (2023) accelererede investeringer i mRNA-teknologier bredt. Tilsvarende kan Nobelprisen 2025 forventes at kaste lys over Treg-forskningen og måske skabe momentum på børsen for relevante aktier.

Fremtidsudsigterne for teknologiens kommercielle gennembrud afhænger af de kommende års kliniske resultater. Inden for 2-3 år kan vi potentielt se de første fase III data. Derudover er produktionen af celler en kendt udfordring, men virksomheder som PolTREG og Quell investerer allerede massivt i automatisering og skalerbarhed. Sådanne investeringer skal der til for at gøre terapierne kommercielt rentable.

Prispunktet for eventuelle behandlinger vil også være et tema: CAR-T celleterapi mod kræft koster i dag op mod 400-500.000 USD per patient; en kurativ Treg-terapi mod f.eks. diabetes kunne måske forsvare en høj pris, men kun hvis den reelt helbreder eller giver langvarig remission.

Konklusion

Nobelprisen i medicin 2025 belønner en indsigt, der ikke blot løser et biologisk paradoks “hvorfor angriber immunforsvaret ikke sig selv?”, men også åbner døren for en ny æra af behandlinger. For life science-investorer er immuntolerance et nøgleord at følge.

Vi står ved begyndelsen af en udvikling, hvor regulatoriske T-celler og tilhørende teknologier kan blive det næste store inden for både biotech-startups og pharma. Som altid vil der være risici, men potentialet for en revolutionerende platform inden for behandling af både autoimmune sygdomme, transplantater og kræft gør, at området tiltrækker intens kapital og talent.

Årets Nobelpris har sat spotlight på immunforsvarets bremse; nu vil markedet holde øje med, hvem der først for alvor formår at træde på speederen, kommercielt og klinisk. Med både europæiske og nordiske aktører godt repræsenteret i feltet, er det et område, der fremover vil være i fokus på tværs af globale markedet for biotek-investeringer. For den informerede investor gælder det om at holde øje med de kommende milepæle i klinikken, de kan meget vel definere næste kapitel i værdiskabelsen inden for life science.

Andrea Backlund